Forskel mellem versioner af "Wissingsminde"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | Wissingsminde er en af de største gårde på koldingegnen. | + | Wissingsminde ved Skanderup er en af de største gårde på koldingegnen. |
I 1660 var gården delt i to halvgårde. Las Christensen og Kirstine Jonsdatter havde den ene halvgård. Peder Pedersen og Kirsten Madsdatter havde den anden. | I 1660 var gården delt i to halvgårde. Las Christensen og Kirstine Jonsdatter havde den ene halvgård. Peder Pedersen og Kirsten Madsdatter havde den anden. | ||
− | + | Omkring 1814 købte Hans Ditlevsen Buch gården. Det havde været dårlige landsbrugsår og økonomien var meget dårlig. Kreditorerne kom ind i billedet, blandt andet den berømte Wissingslægt. Efter Buchs død i 1825 arvede pastor Hans Wissing i Højen arvede gården, som han testamenterede til Peter Schultz (død 1867). Schultz fik i 1837 læst deklaration på navnet Wissingsminde. I 1840 tilkøbte han en del jord, så ejendommen i 1845 vurderedes til 21 tdr. hartkorn. I 1850 udstykkede han gården Skanderup Nygård til en søn, hvorefter han i 1856 solgte gården. | |
Gården brændte i 1820, og senere i 1882. | Gården brændte i 1820, og senere i 1882. |
Versionen fra 19. jan 2024, 10:44
Wissingsminde ved Skanderup er en af de største gårde på koldingegnen.
I 1660 var gården delt i to halvgårde. Las Christensen og Kirstine Jonsdatter havde den ene halvgård. Peder Pedersen og Kirsten Madsdatter havde den anden.
Omkring 1814 købte Hans Ditlevsen Buch gården. Det havde været dårlige landsbrugsår og økonomien var meget dårlig. Kreditorerne kom ind i billedet, blandt andet den berømte Wissingslægt. Efter Buchs død i 1825 arvede pastor Hans Wissing i Højen arvede gården, som han testamenterede til Peter Schultz (død 1867). Schultz fik i 1837 læst deklaration på navnet Wissingsminde. I 1840 tilkøbte han en del jord, så ejendommen i 1845 vurderedes til 21 tdr. hartkorn. I 1850 udstykkede han gården Skanderup Nygård til en søn, hvorefter han i 1856 solgte gården.
Gården brændte i 1820, og senere i 1882.
Efter nogle hurtige handler købte Axel Høyer gården. Han lod i 1912 opføre den nuværende hovedbygning. I 1915 solgte Axel Høyer gården.
I 1949 købtes gården af Simon Simonsen fra Horstedgård, som han i 1977 solgte til sønnen Jens Simonsen. I 2002 kom tredje generation til ved Simon Simonsen (f. 1970).
I 2009 opførtes en stald til 250 køer. Landbruget omfattede dengang 350 ha., hvor 70 ha. var forpagtet.
Kilder og litteratur
- Tidsskrift for Slægtsgårdsforening - nr. 454 - sep.-nov. 2018.
- Thomas Christensen - Skanderup Sogns Historie (1996)
- August F. Schmidt - Skanderup Sogn (1928)