Forskel mellem versioner af "Luftmeldestationen"

Fra KoldingWiki
m
Linje 5: Linje 5:
 
Otte sønderjyske stillinger var underlagt luftmeldestationen i Kolding: Terp, Bevtoft, Genner, Dybbøl, Augustenhof (Nordals), Hajstrup (ved Øsby - Tamdruphøj), Skamlingsbanke og Neuhof (Sydals).  
 
Otte sønderjyske stillinger var underlagt luftmeldestationen i Kolding: Terp, Bevtoft, Genner, Dybbøl, Augustenhof (Nordals), Hajstrup (ved Øsby - Tamdruphøj), Skamlingsbanke og Neuhof (Sydals).  
  
Efter Anden Verdenskrig overtog det danske forsvar bygningen, og anvendte den som luftmeldestation under navnet Kommandostation Reg. III. I starten af 1950'erne blev stationen yderligere udvidet. Ejendommen var i forsvarets hænder frem til 2008. Herefter blev bygningen omdannet til civil beboelse.
+
Efter Anden Verdenskrig overtog det danske forsvar bygningen, og anvendte den som luftmeldestation under navnet Kommandostation Reg. III. Luftmeldestationen dækkede  Vejle, Ribe og Sønderjyllands Amter. I starten af 1950'erne blev stationen yderligere udvidet.  
 +
 
 +
Ejendommen var i forsvarets hænder frem til 2008. Herefter blev bygningen omdannet til civil beboelse.
  
 
=== Kilde og litteratur ===  
 
=== Kilde og litteratur ===  

Versionen fra 16. dec 2023, 22:22

Luftmeldestationen på H. C. Andersensvej 6, blev etableret af værnemagten under Besættelsen som en del af den tyske FlugwachKommando (FLUKO).

Bygningen blev oprindeligt opført i starten af 1940 af Statens Civile Luftværn, men tyskerne overtog bygningen efter d. 9. april 1940. Luftmeldestationen blev udvidet frem til 1943.

Otte sønderjyske stillinger var underlagt luftmeldestationen i Kolding: Terp, Bevtoft, Genner, Dybbøl, Augustenhof (Nordals), Hajstrup (ved Øsby - Tamdruphøj), Skamlingsbanke og Neuhof (Sydals).

Efter Anden Verdenskrig overtog det danske forsvar bygningen, og anvendte den som luftmeldestation under navnet Kommandostation Reg. III. Luftmeldestationen dækkede Vejle, Ribe og Sønderjyllands Amter. I starten af 1950'erne blev stationen yderligere udvidet.

Ejendommen var i forsvarets hænder frem til 2008. Herefter blev bygningen omdannet til civil beboelse.

Kilde og litteratur