Ingeborg Bidstrup Bertelsen

Ingeborg Dorthea Lyster Bidstrup Bertelsen

Kvinden bag eller foran sognerådsformand Kristian Bertelsen

Kristian Peder Bertelsen: født 1884 i Villerslev, Thy. Død 1979 i Lilballe, Eltang Sogn

1919 Sognefoged i Lilballe 1921 Sognerådsmedlem i Eltang - Sdr. Vilstrup Kommune 1929 – 1962 Sognerådsformand i Eltang - Sdr. Vilstrup Kommune

Ingeborg Bertelsen er født 18. august 1890 i Povlsker, Bornholm, død 16. december 1980 i Lilballe, begravet Ågård Frimenighed.

Forældre: Julius Bidstrup (f. 1862 i Åker Sogn, død 1903) og Marie Mathilde Lyster (f. 1861 i Klemensker Sogn, død 1936 i Nexø). Faren som er snedker og tømrer dør af tuberkulose i en ung alder i 1903, hvorefter moren står alene med 6 børn i alderen fra 1 til Ingeborg på 13 år som den ældste. Moren flytter til Østermarie, hvor hun kommer med i de grundtvigske højskole-og valgmenighedskredse via familie og bekendte. De tre ældste børn sættes i pleje hos mosteren og skolelæreren, og kommer ud at tjene på en gård. De to yngste vokser op på Pilely i Østermarie. Søskende: Johannes, Anna, Holger, Ellen og Georg. Før giftermålet med Kristian Peder Bertelsen: 1910 Olsgård og Ærtebjerggård, Højstrup og Lund på Stevns 1909-10 Sorø Højskole. Træffer Kristian Bertelsen, som var på Høng Landbrugsskole 1911 17. juli gift med Kristian Bertelsen i Klemens Kirke, Bornholm Værker:

Barn i 1890’erne på Bornholm, Mit hjem i Povlsker. Af Ingeborg Lyster Bidstrup, Udgivet ved Randi Solvang. Bornholmske Samlinger 2019 https://bornholmske-samlinger.dk/bogomtaler-bornholm/bornholmske-samlinger-2019/

Første gang i jydernes land af Ingeborg Bidstrup Bertelsen. Historisk Årbog 2015. Thy og Vester Hanherred http://arkivthy.dk/images/Aarbog/2015/ingeborgbidstrup.pdf

Højskole, frimenighed og det grundtvigske Ingeborg og Kristian havde fået rigtig meget inspiration til højskolelivet og det grundtvigske fra deres respektive barndomshjem på Bornholm og i Thy. Fra deres højskoleophold og tjeneste på gårde i grundtvigske kredse på Stevns og Vestsjælland. Efter brylluppet i 1911 bosætter Ingeborg og Kristian sig i Randers i to år. Kristian er kreatureksportør. Helge og Anna Skovmand, Kolding, (redaktør af Højskolebladet fra 1908 til 1958) - var Ingeborgs bekendte fra Østermarie på Bornholm. De anbefaler det unge par at flytte til Kolding, hvor Ingeborg bor hos Skovmands, mens Kristian arbejder fra Esbjerg med kreatureksporten. Deres datter Hilda fødes i 1914 og døbes i Sct. Nikolaj Kirke. Efterfølgende køber de gård i Lilballe, Damkærgård.

De bliver hurtigt en del af miljøet omkring Højskolebladet, Ågård Frimenighed samt det lokale politiske og kulturelle liv. Ingeborg er rigtigt god til at netværke og arrangere selskaber. Fx Brugsuddeleren igennem mange år, Kristine Markussen, Højskoleforstander Anna Krog fra Snoghøj Gymnastikhøjskole. Bror Georg i USA sender adskillige venner af den dansk-amerikanske højskole over til sin søster, for at de kan opleve Danmark og danskerne. Borgmesterkontoret alias sognerådsformandens arbejdsplads er i hjemmet på Damkærgård og senere fra 1943 i huset, på Vejlevej, Hovedvej 10. Her afholdes al mødeaktivitet med tilhørende kaffe, kager og frokoster cigarer og diverse. Ingeborg og hendes trofaste og dygtige kogekone, Karen, tilbringer megen tid sammen med planlægning og tilberedning af alt fra kagebagning til store middage. De gamle i sognet kom hvert år til kaffe med vandbakkelser.

Hjemme fra Bornholm er hun som nævnt bekendt med Helge Skovmand, som er flyttet til Kolding og ansættes som redaktør af Højskolebladet i 1908. De kendte hinanden fra Østermarie Højskole og det grundtvigske miljø. Helge Skovmands far Kristen Hansen Skovmand var lærer på Nordre Skole i Østermarie på Bornholm 1861-96 født 17.02.1841 i Grønninghoved i Vejstrup sogn, Vejle amt, død 14.06.1913 i Kolding. Fra 1904 til sin død boede faren i Kolding. Helge Skovmand startede sin journalistkarriere på Bornholms Tidende og blev anbefalet til at overtage redaktørstillingen på Højskolebladet af bogtrykker Konrad Jørgensen (1849-1921), som i 1876 startede Højskolebladet med støtte fra Ludvig Schrøder fra Askov, var formand for Dansk Højskoleforening og tidligere landstingsmedlem for Venstre; Konrad Jørgensen er således en central skikkelse i det åndelige liv i og omkring Kolding. Skovmand var redaktør fra 1908-58. https://da.wikipedia.org/wiki/Konrad_Jørgensen

Ingeborg og Kristian bliver en del af livet omkring Højskolebladet og Ågård Frimenighed sammen med Skovmand og Aksel Olsen fra Planteskolen, alle glødende grundtvigianere. https://da.wikipedia.org/wiki/Ågård_Frimenighed Familierne Skovmand, Olsen og Bertelsen Bidstrup praktiser hjemmeskoling, da de ikke vil udsætte deres børn for ”den sorte skole”. Skovmands søster, Inge, holder skole i hjemmet i Kolding for den grundtvigianske omgangskreds. Det kunne Aksel Olsen kun tilslutte sig. Mange år senere skrev han til en ven om den usædvanlige beslutning ikke at sende pigerne i skole: ”De skoler, vi har haft i de sidste 40-50 Aar, har virket saadan paa Børnene, at de fleste har faaet deres Nervekraft slidt op i Børneaarene. Mange er blevet Vrag i 20 Aars Alderen. […] For mig var Skolen et Helvede.” Og Ingeborg fortsætter med sine egne børn, da de flytter på landet, Damkærgård i Lilballe, Eltang.

I bedste grundtvigske stil undlader de konfirmationen. Ingeborg og Kristians børn bliver også viet hjemme af sognerådsformanden, som også er brudens far - med efterfølgende velsignelse i Ågård Frimenighedskirke. Ågård Frimenighed grundlagt i 1887 af og stærkt præget af den venstreliberale grundtvigianer Valdemar Brücker, som var præst til sin død i 1929.

I en periode, hvor der er lidt utilfredshed med pastor Brücker, danner de tre familier endog en husmenighed i hjemmet i Lilballe, hvor der også holdes altergang. Valdemar Brücker (1852-1929) stod i spidsen for en grundtvigiansk højborg med kirke og højskole. Brücker var en fritænker og anskuede kristendommen som løsrevet fra såvel samfundsmoralen som bibelordets autoritet. I 1896 viede han til stor forargelse for både kirkelige og ikke-kirkelige den fraskilte præst og forfatter Jakob Knudsen til den unge Helga Bek. Konventer på Damkærgård.

Hele året rundt var der møder og selskaber på gården; men om sommeren var der især travlt, når familierne fra USA og Canada kom på besøg. Så blev der sunget efter Højskolesangbogen og talt om det grundtvigske liv her og i Amerika. To af Ingeborgs brødre, Holger Bidstrup og Georg Bidstrup grundlægger hver især en ungdomsskole og en højskole. Holger Bidstrup Himmerland Ungdomsskole, Haubro. Georg Bidstrup ansættes i 1926 som gymnastik-og folkedanselærer samt landbrugskyndig på den nyoprettede folkehøjskole grundlagt efter den grundtvigianske højskoletradition. Han var forstander fra 1952-68: Højskolen eksisterer stadig i bedste velgående i Appalacherne - J.C. Campbell Folk School i Brasstown, North Carolina, USA. Ingeborgs yngste søster Ellen udvandrer til Drumheller, Alberta i Canada. Her besøger Ingeborg søsteren to gange. I 1967 mødes de to søstre med deres bror Georg Bidstrup, som kommer kørende op fra North Carolina. Og nogle år senere sammen med sin datter Hilda.

Børn/efterkommer/nordiske navne En udbredt tradition i de grundtvigske kredse - inspireret af Nordens Mytologi - var at give børnene nordiske navne. Sådan også nogle af Ingeborgs børn: Hilda, Ester og Margit er bibelske navne, Asger og to børn som døde, Fredlev og Thyra.

Helge Skovmands søster, som hjemmeunderviste kredsens børn, hed Ingefrid. Skovmands børns navne var udprægede ”grundtvigske”: fx Gunhild, Fridlev, Sigrun, Roar.