Forskel mellem versioner af "Kolding Sømandshjem"

Fra KoldingWiki
Linje 10: Linje 10:
  
 
Missionærparret Carl Albert og Karen Henriksen drev bl.a. sømandshjemmet i 1940'erne. Senere var Ingemann Jørgensen bestyrer indtil han i 1952 blev bestyrer på Sømandshjemmet i Aalborg.  
 
Missionærparret Carl Albert og Karen Henriksen drev bl.a. sømandshjemmet i 1940'erne. Senere var Ingemann Jørgensen bestyrer indtil han i 1952 blev bestyrer på Sømandshjemmet i Aalborg.  
 +
 +
Fra starten af 1980'erne blev der ikke længere drevet sømandshjem på adressen.
  
 
== Henvisninger ==
 
== Henvisninger ==

Versionen fra 19. aug 2020, 20:29

Bestyrerparret Henriksen foran sømandshjemmet. ca. 1943. Ukendt fotograf.

Siden 1902 havde Indre Mission drevet sømandshjem i Toldbodgade i lejede lokaler.

I starten af 1920'erne besøgte op mod 10.000 sømænd årligt Kolding. På sømandshjemmet ønskede man efterhånden bedre forhold, ligesom man ønskede at eje lokalerne.

I oktober 1925 mente Sømandshjemmets bestyrelse dermed at det var på tide at man enten købte en bygning eller opførte en ny bygning. Til dette formål søgte man offentligt 50.000 kr. i støtte. Det endte med sidstnævnte mulighed, og grundstenen blev lagt d. 31. maj 1927. Den 30. oktober samme år kunne det nye Sømandshjem åbne på Østerbrogade 4. Arkitekten bag var R. Chr. Christensen, Kolding.

I stueetagen var der indrettet restaurationslokale, spisestue samt lejlighed for hjemmets bestyrer. På 1. sal var der en to-værelses lejlighed, et pigeværelse samt fire udlejningsværelser beregnet til søfolk, som var uden hyre. Hvis der kom rift om værelserne, ville man nedlægge lejligheden for bestyrerparret, og dermed have yderlige 5 udlejningsværelser.

Missionærparret Carl Albert og Karen Henriksen drev bl.a. sømandshjemmet i 1940'erne. Senere var Ingemann Jørgensen bestyrer indtil han i 1952 blev bestyrer på Sømandshjemmet i Aalborg.

Fra starten af 1980'erne blev der ikke længere drevet sømandshjem på adressen.

Henvisninger

  • Kolding Social-Demokrat - 24-10-1925
  • Kolding Social-Demokrat - 3-10-1927.
  • Land og Folk - 2-12-1952