Forskel mellem versioner af "Sct. Georgs Gilderne"

Fra KoldingWiki
m
 
Linje 1: Linje 1:
Sct. Georgs Gilderne er en sammenslutning af tidligere spejdere. I 1933 fik Erik Sjøqvist idéen til at samle tidligere spejdere i en større sammenslutning, hvis formål var at føre spejdertankerne og spejderidealet ud i livet. 24. april 1933 holdt Sjøqvist, Heiberg-Jürgensen og Erik Dahl det første gildemøde. I december blev et gilde oprettet i Aabenraa, og året efter etableredes et samlende landsorgan i form af Sct. Georgs Storgilde i Danmark. 3. august samme år imødekom storgildet en ansøgning om at etablere et Sct. Georgs Gilde i Kolding, og 17. august afholdtes det første gildehal på det daværende Hotel Royal.  
+
Sct. Georgs Gilderne er en sammenslutning af tidligere spejdere. I 1933 fik Erik Sjøqvist idéen til at samle tidligere spejdere i en større sammenslutning, hvis formål var at føre spejdertankerne og spejderidealet ud i livet. 24. april 1933 holdt Sjøqvist, Heiberg-Jürgensen og Erik Dahl det første gildemøde. I december blev et gilde oprettet i Aabenraa, og året efter etableredes et samlende landsorgan i form af Sct. Georgs Storgilde i Danmark. 3. august samme år imødekom storgildet en ansøgning om at etablere et Sct. Georgs Gilde i Kolding, og 17. august afholdtes den første gildehal på det daværende Hotel Royal.  
  
  
Linje 5: Linje 5:
  
  
1. Gilde i Kolding fik med tiden en så stor medlemsskare, at 2. Gilde i Kolding oprettedes i 1948. Dette gilde var både for mænd og kvinder og betegnedes derfor som et blandet gilde. I årenes løb oprettedes ikke mindre end fem Sct. Georgs Gilder i Kolding. Gildet varetog gennem tiden flere sociale opgaver i samarbejde med forskellige foreninger. I 1942 startede gildet bl.a. en indsamling til hjælp for underernærede børn. Ved at sælge tændstikker til 25 øre og lave indsamlinger, hvor virksomheder kunne tegne fadderskaber á 30 kr. lykkedes det gildet at sende 32 børn på en uges ophold på Binderup Badehotel. Lejrturene fortsatte og i 1946 købte gildet en grund ved Frydenborg, hvor der senere blev opført bygninger, som anvendtes som ferielejr, spejderlejr og lignende. Fra 1947 afholdt gildet desuden børnehjælpsdage i samarbejde med Selskabet Børnenes Vel. Børnehjælpsdagene ophørte o. 1980. (Kolding Stadsarkiv)
+
1. Gilde i Kolding fik med tiden en så stor medlemsskare, at 2. Gilde i Kolding oprettedes i 1948. Dette gilde var både for mænd og kvinder og betegnedes derfor som et blandet gilde. I årenes løb oprettedes ikke mindre end fem Sct. Georgs Gilder i Kolding. Gildet varetog gennem tiden flere sociale opgaver i samarbejde med forskellige foreninger. I 1942 startede gildet bl.a. en indsamling til hjælp for underernærede børn. Ved at sælge tændstikker til 25 ører og lave indsamlinger, hvor virksomheder kunne tegne fadderskaber á 30 kr. lykkedes det gildet at sende 32 børn på en uges ophold på Binderup Badehotel. Lejrturene fortsatte og i 1946 købte gildet en grund ved Frydenborg, hvor der senere blev opført bygninger, som anvendtes som ferielejr, spejderlejr og lignende. Fra 1947 afholdt gildet desuden børnehjælpsdage i samarbejde med Selskabet Børnenes Vel. Børnehjælpsdagene ophørte o. 1980.  
  
  

Nuværende version fra 3. jun 2013, 11:04

Sct. Georgs Gilderne er en sammenslutning af tidligere spejdere. I 1933 fik Erik Sjøqvist idéen til at samle tidligere spejdere i en større sammenslutning, hvis formål var at føre spejdertankerne og spejderidealet ud i livet. 24. april 1933 holdt Sjøqvist, Heiberg-Jürgensen og Erik Dahl det første gildemøde. I december blev et gilde oprettet i Aabenraa, og året efter etableredes et samlende landsorgan i form af Sct. Georgs Storgilde i Danmark. 3. august samme år imødekom storgildet en ansøgning om at etablere et Sct. Georgs Gilde i Kolding, og 17. august afholdtes den første gildehal på det daværende Hotel Royal.


Den første gildeledelse bestod af gildemester J. Hjort-Lorentzen, gildekansler H.W. Riis, gildeskatmester S.G. Knudsen og herold Ole Eff. Ved det første møde optog gildet syv gamle spejdere som svende. Kravet til optagelse var, at man var mindst 2. kl. spejder, og at man kendte spejderloven og roverloven. Desuden forudsatte optagelsen i gildet, at medlemmerne forpligtede sig til at hemmeligholde ritualer og aktiviteter i forbindelse med møder.


1. Gilde i Kolding fik med tiden en så stor medlemsskare, at 2. Gilde i Kolding oprettedes i 1948. Dette gilde var både for mænd og kvinder og betegnedes derfor som et blandet gilde. I årenes løb oprettedes ikke mindre end fem Sct. Georgs Gilder i Kolding. Gildet varetog gennem tiden flere sociale opgaver i samarbejde med forskellige foreninger. I 1942 startede gildet bl.a. en indsamling til hjælp for underernærede børn. Ved at sælge tændstikker til 25 ører og lave indsamlinger, hvor virksomheder kunne tegne fadderskaber á 30 kr. lykkedes det gildet at sende 32 børn på en uges ophold på Binderup Badehotel. Lejrturene fortsatte og i 1946 købte gildet en grund ved Frydenborg, hvor der senere blev opført bygninger, som anvendtes som ferielejr, spejderlejr og lignende. Fra 1947 afholdt gildet desuden børnehjælpsdage i samarbejde med Selskabet Børnenes Vel. Børnehjælpsdagene ophørte o. 1980.


Litteratur og kilder

  • C.C. Knudsen: 1ste Sct. Georgs Gilde i Kolding. 1934-1959. Kolding, 1959.
  • Sct. Georgs Gilde: 3. Sct. Georgs Gilde i Kolding 1964–2004. Kolding, 2004.
  • Danmarks Nationalleksikon: Den Store Danske Encyklopædi. København, 1994-2006.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 37.086.