Forskel mellem versioner af "Parkkommandoen"
(Oprettede siden med 'Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2 og....') |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2 og. 5 store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes, og her | + | Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2 og. 5 store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes, og her etableredes et militærlager bl.a. bestående af mindre skibe, biler, ammunition, våben, olie og værktøj for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn. |
Efter krigsafslutningen var myndighederne meget opmærksomme på, at alt, hvad værnemagten havde efterladt, skulle beslaglægges til fordel for den danske stat. Allerede 15. maj 1945 blev der udtaget våben og tegn til Museet på Koldinghus. Der oprettedes derefter et Afviklingsudvalg for lageret i Kolding, og efterhånden som tyske installationer i området blev afviklet, kom mere materiel til Kolding Havn. Folk fra den danske brigade fik til opgave at sortere materiellet sammen med nogle solide tyskere, og efterhånden kom salget i gang. I april 1946 var Parkkompagniet i Kolding færdig med deres arbejde, og i april 1947 kunne Handelsministeriet fortælle, at de tyske efterladenskaber havde indbragt i alt 28,3 millioner kr. De tyske kampvogne og terrængående køretøjer blev eksempelvis ombygget til landbrugsmaskiner og –vogne, og de tyske hjelme blev til natpotter. | Efter krigsafslutningen var myndighederne meget opmærksomme på, at alt, hvad værnemagten havde efterladt, skulle beslaglægges til fordel for den danske stat. Allerede 15. maj 1945 blev der udtaget våben og tegn til Museet på Koldinghus. Der oprettedes derefter et Afviklingsudvalg for lageret i Kolding, og efterhånden som tyske installationer i området blev afviklet, kom mere materiel til Kolding Havn. Folk fra den danske brigade fik til opgave at sortere materiellet sammen med nogle solide tyskere, og efterhånden kom salget i gang. I april 1946 var Parkkompagniet i Kolding færdig med deres arbejde, og i april 1947 kunne Handelsministeriet fortælle, at de tyske efterladenskaber havde indbragt i alt 28,3 millioner kr. De tyske kampvogne og terrængående køretøjer blev eksempelvis ombygget til landbrugsmaskiner og –vogne, og de tyske hjelme blev til natpotter. | ||
Versionen fra 18. jul 2013, 12:14
Under besættelsen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2 og. 5 store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes, og her etableredes et militærlager bl.a. bestående af mindre skibe, biler, ammunition, våben, olie og værktøj for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn.
Efter krigsafslutningen var myndighederne meget opmærksomme på, at alt, hvad værnemagten havde efterladt, skulle beslaglægges til fordel for den danske stat. Allerede 15. maj 1945 blev der udtaget våben og tegn til Museet på Koldinghus. Der oprettedes derefter et Afviklingsudvalg for lageret i Kolding, og efterhånden som tyske installationer i området blev afviklet, kom mere materiel til Kolding Havn. Folk fra den danske brigade fik til opgave at sortere materiellet sammen med nogle solide tyskere, og efterhånden kom salget i gang. I april 1946 var Parkkompagniet i Kolding færdig med deres arbejde, og i april 1947 kunne Handelsministeriet fortælle, at de tyske efterladenskaber havde indbragt i alt 28,3 millioner kr. De tyske kampvogne og terrængående køretøjer blev eksempelvis ombygget til landbrugsmaskiner og –vogne, og de tyske hjelme blev til natpotter.
Kolding Byråd havde håbet at kunne købe de belgiske haller på havnen, men fik ikke lov pga. den herskende valutamangel. De blev derfor afmonteret og sendt tilbage til Belgien i oktober 1948 (Kolding Stadsarkiv).
Litteratur og kilder
- Leo Frederiksen: Afviklingsudvalget og Parkkompagniet i Kolding, Koldingbogen 1982.
