Forskel mellem versioner af "Brændkjærgård"
(Oprettede siden med 'Brændkjærgård lå på sydsiden af Agtrupvej mellem Frederik 7s Vej og Brændkjærgade. Gårdejer Peter Nissen havde i midten af 1800-tallet samlet sin jord af...') |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Brændkjærgård lå på sydsiden af [[Agtrupvej]] mellem [[Frederik 7s Vej]] og [[Brændkjærgade]]. Gårdejer Peter Nissen havde i midten af 1800-tallet samlet sin jord af småparceller. I 1894 købte Chr. Steffensen gården. Den var dengang på 110 tdr. land. Steffensen byggede stuehuset i 1902 og udvidede arealet, men solgte også noget fra til det konsortium, der byggede i Brændkjærgade samt til planteskoleejer Aksel Olsen, der i 1917 købte 14 tdr. land, hvor han anlagde sin have og byggede huset [[Brændkjærhøj]] ved den nuværende [[Chr. 4’s Vej]]. | Brændkjærgård lå på sydsiden af [[Agtrupvej]] mellem [[Frederik 7s Vej]] og [[Brændkjærgade]]. Gårdejer Peter Nissen havde i midten af 1800-tallet samlet sin jord af småparceller. I 1894 købte Chr. Steffensen gården. Den var dengang på 110 tdr. land. Steffensen byggede stuehuset i 1902 og udvidede arealet, men solgte også noget fra til det konsortium, der byggede i Brændkjærgade samt til planteskoleejer Aksel Olsen, der i 1917 købte 14 tdr. land, hvor han anlagde sin have og byggede huset [[Brændkjærhøj]] ved den nuværende [[Chr. 4’s Vej]]. | ||
| − | Steffensen solgte i 1918 gården til A/S ”Dansk Frøhandel”, der i 1924 solgte den videre til | + | Steffensen solgte i 1918 gården til A/S ”Dansk Frøhandel”, der i 1924 solgte den videre til Ingvard Hansen. I hans tid blev der drevet hestehandel med importerede heste fra Polen, Baltikum og Rusland. En kort periode var der motorbane [[Dirt Track Bane]] lige bag gården mod nuværende Sdr. Ringvej. Efter Ingvard Hansens død i 1935 drev familien gården videre med Hans Buch som forpagter. En del jord blev solgt fra bl.a. til dyrskueplads og Østerbrogades fortsættelse. |
Kommunen erhvervede Brændkjærgård i 1944. Ved købet strakte gårdens jord sig fra Agtrupvej mod syd til ca. (nuværende) [[Fabriksvej]] og fra den ikke færdiggjorte [[Sdr. Ringvej]] mod øst til Christian 4s Vej. Kommunen drev landbruget videre med forpagter Hans Buch fra 1945-54, og jorden blev gradvis solgt fra. Fra ”Brændkjærgård” blev leveret børnemælk. Gården var et yndet sted for ”landevejens riddere” og med væksten i det omgivende boligbyggeri blev går-dens jord også brugt som legeplads af kvarterets børn. Landbrugsdriften blev efterhånden re-duceret, og gårdens bygninger blev nedrevet i september 1958.(Kolding Stadsarkiv) | Kommunen erhvervede Brændkjærgård i 1944. Ved købet strakte gårdens jord sig fra Agtrupvej mod syd til ca. (nuværende) [[Fabriksvej]] og fra den ikke færdiggjorte [[Sdr. Ringvej]] mod øst til Christian 4s Vej. Kommunen drev landbruget videre med forpagter Hans Buch fra 1945-54, og jorden blev gradvis solgt fra. Fra ”Brændkjærgård” blev leveret børnemælk. Gården var et yndet sted for ”landevejens riddere” og med væksten i det omgivende boligbyggeri blev går-dens jord også brugt som legeplads af kvarterets børn. Landbrugsdriften blev efterhånden re-duceret, og gårdens bygninger blev nedrevet i september 1958.(Kolding Stadsarkiv) | ||
Versionen fra 6. feb 2013, 15:04
Brændkjærgård lå på sydsiden af Agtrupvej mellem Frederik 7s Vej og Brændkjærgade. Gårdejer Peter Nissen havde i midten af 1800-tallet samlet sin jord af småparceller. I 1894 købte Chr. Steffensen gården. Den var dengang på 110 tdr. land. Steffensen byggede stuehuset i 1902 og udvidede arealet, men solgte også noget fra til det konsortium, der byggede i Brændkjærgade samt til planteskoleejer Aksel Olsen, der i 1917 købte 14 tdr. land, hvor han anlagde sin have og byggede huset Brændkjærhøj ved den nuværende Chr. 4’s Vej.
Steffensen solgte i 1918 gården til A/S ”Dansk Frøhandel”, der i 1924 solgte den videre til Ingvard Hansen. I hans tid blev der drevet hestehandel med importerede heste fra Polen, Baltikum og Rusland. En kort periode var der motorbane Dirt Track Bane lige bag gården mod nuværende Sdr. Ringvej. Efter Ingvard Hansens død i 1935 drev familien gården videre med Hans Buch som forpagter. En del jord blev solgt fra bl.a. til dyrskueplads og Østerbrogades fortsættelse.
Kommunen erhvervede Brændkjærgård i 1944. Ved købet strakte gårdens jord sig fra Agtrupvej mod syd til ca. (nuværende) Fabriksvej og fra den ikke færdiggjorte Sdr. Ringvej mod øst til Christian 4s Vej. Kommunen drev landbruget videre med forpagter Hans Buch fra 1945-54, og jorden blev gradvis solgt fra. Fra ”Brændkjærgård” blev leveret børnemælk. Gården var et yndet sted for ”landevejens riddere” og med væksten i det omgivende boligbyggeri blev går-dens jord også brugt som legeplads af kvarterets børn. Landbrugsdriften blev efterhånden re-duceret, og gårdens bygninger blev nedrevet i september 1958.(Kolding Stadsarkiv)
Større danske landbrug, bd. V,(1933). Kristiansen, Nora: Nora,1996. Kolding Stadsarkiv: Sag-lig Samling 46.4. Brændkjærgård, 99.4 Kristiansen, Nora, 99.4 Steffensensen, Chr.
