Forskel mellem versioner af "Diesella"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
|||
(8 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | [[Fil: | + | [[Fil:Diesella_B15148.jpg|250px|thumb|right|Cykel med Diesellamotor monteret på bagagebæret. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] |
− | [[Fil: | + | [[Fil:Diesella Udstilling.JPG|250px|thumb|right|Diesella knallert. Dansk fremstillet knallert på en udstilling på Koldinghus 2010.]] |
+ | [[Fil:Diesella_B22341.jpg|250px|thumb|right|Diesellaknallerter - eller autocykler, som de i starten blev kaldt - prøvekøres, 21.3 1955. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
− | I 1943 | + | I 1943 påbegyndte Eli Voulund Andersen en virksomhed i [[Sydbanegade]] med det formål at fabrikere små dieselmotorer til svæveflyvemaskiner. Det var en beskæftigelse, som han haft i mange år som hobby. Samtidig blev der arbejdet på en konstruktion af en 2 BHK bådmotor med en egenvægt af ca. 10 kg., mens man eksperimenterede med små cykelmotorer. Broderen [[Arne Andersen]] og faderen Marius gik efter kort tid med i virksomheden. |
− | + | I 1949 var eksperimenterne og prøvekørslerne færdige, og man påbegyndte nu en industriel fremstilling af cykelmotoren 'Diesella'. I løbet af kort tid blev cykelmotoren godt indarbejdet på det danske Marked, og i 1950 havde man produceret omkring 3.000 cykelmotorer. | |
− | + | I 1952 kunne Diesella sende en rigtig knallert, den såkaldte autocykel på markedet. | |
+ | |||
+ | I 1953 blev der produceret 50 motorer dagligt, og 60 ansatte var beskæftiget i produktionen. Diesella blev med tiden en af landets største knallertfabrikker, og da virksomheden var på sit højeste, solgte man omkring 200 knallerter om dagen, ligesom virksomheden havde 150 ansatte. | ||
+ | |||
+ | Succesen skabte hurtigt pladsproblemer, men i 1954 kunne virksomheden flytte ind i nyopførte fabriksbygninger på [[Agtrupvej]]. | ||
+ | |||
+ | Direktør Eli Andersen, som også var fritidspilot, omkom i et flystyrt under et flyvestævne på Lolland i maj 1960. Virksomheden blev herefter drevet videre af broderen Arne. | ||
+ | |||
+ | I 1963 blev der åbnet op for import af udenlandske knallerter, hvilket Diesella ikke kunne konkurrere med i længden. I 1967 rullede den sidste knallert ud fra fabrikken. Diesella gik efterfølgende nye veje, og påbegyndte bl.a. en seriefremstilling af kraftoverføringsled til brug i landbrugs- og entreprenørmaskiner. | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
− | *Gunnar A. Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978. *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling, 62.726. | + | *Gunnar A. Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978. |
+ | *Mænd og deres virke (1950). | ||
+ | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling, 62.726. | ||
+ | *Aalborg Amtstidende - 16-5-1960. | ||
+ | *Djursland 28-5-1983. | ||
+ | *Demokraten 19-9-1954. | ||
[[Kategori: Håndværk og industri]] | [[Kategori: Håndværk og industri]] |
Nuværende version fra 10. okt 2024, 15:32
I 1943 påbegyndte Eli Voulund Andersen en virksomhed i Sydbanegade med det formål at fabrikere små dieselmotorer til svæveflyvemaskiner. Det var en beskæftigelse, som han haft i mange år som hobby. Samtidig blev der arbejdet på en konstruktion af en 2 BHK bådmotor med en egenvægt af ca. 10 kg., mens man eksperimenterede med små cykelmotorer. Broderen Arne Andersen og faderen Marius gik efter kort tid med i virksomheden.
I 1949 var eksperimenterne og prøvekørslerne færdige, og man påbegyndte nu en industriel fremstilling af cykelmotoren 'Diesella'. I løbet af kort tid blev cykelmotoren godt indarbejdet på det danske Marked, og i 1950 havde man produceret omkring 3.000 cykelmotorer.
I 1952 kunne Diesella sende en rigtig knallert, den såkaldte autocykel på markedet.
I 1953 blev der produceret 50 motorer dagligt, og 60 ansatte var beskæftiget i produktionen. Diesella blev med tiden en af landets største knallertfabrikker, og da virksomheden var på sit højeste, solgte man omkring 200 knallerter om dagen, ligesom virksomheden havde 150 ansatte.
Succesen skabte hurtigt pladsproblemer, men i 1954 kunne virksomheden flytte ind i nyopførte fabriksbygninger på Agtrupvej.
Direktør Eli Andersen, som også var fritidspilot, omkom i et flystyrt under et flyvestævne på Lolland i maj 1960. Virksomheden blev herefter drevet videre af broderen Arne.
I 1963 blev der åbnet op for import af udenlandske knallerter, hvilket Diesella ikke kunne konkurrere med i længden. I 1967 rullede den sidste knallert ud fra fabrikken. Diesella gik efterfølgende nye veje, og påbegyndte bl.a. en seriefremstilling af kraftoverføringsled til brug i landbrugs- og entreprenørmaskiner.
Litteratur og kilder
- Gunnar A. Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
- Mænd og deres virke (1950).
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling, 62.726.
- Aalborg Amtstidende - 16-5-1960.
- Djursland 28-5-1983.
- Demokraten 19-9-1954.