Forskel mellem versioner af "A.M.G. Friis"
Henba (diskussion | bidrag) |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (10 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | A. M. G. Friis (1847-1924) blev født i Hylke sogn ved Skanderborg 24. april 1847, blev student fra Århus Latinskole og tog tandlægeeksamen i 1869. Han nedsatte sig som praktiserende tandlæge i Kolding 1872, og startede senere som en af de første i landet skoletandklinik i Kolding. Han kom tidligt - gennem kulturhistorikeren professor R. Mejborg, der tegnede Friis’ villa på [[Fynsvej]] 101 af genbrugsmaterialer fra Vejstrup Sogn - i forbindelse med den geniale svenske museumsmand Arthur Hazelius fra Nordisk Museet i Stockholm, og Friis bidrog med indsamlingen til dette fællesnordiske projekt. Snart gik det dog op for Friis, at man ikke skulle sende den danske kulturhistorie ud af landet, men beholde den hjemme. | + | {{Person|Andreas Martin Gregers Friis|24. april 1847|5. november 1924|Ingeborg Marie Strange|tandlæge, kulturperson|Fil:AMGFriis_B41741.jpg|A.M.G Friis, tandlæge. Billedet er taget omkring 1920. Fotograf: Ukendt}} |
| − | + | Andreas Martin Gregers Friis (1847-1924) blev født i Hylke sogn ved Skanderborg 24. april 1847, blev student fra Århus Latinskole og tog tandlægeeksamen i 1869. Han nedsatte sig som praktiserende tandlæge i Kolding 1872, og startede senere som en af de første i landet skoletandklinik i Kolding. Han kom tidligt - gennem kulturhistorikeren professor R. Mejborg, der tegnede Friis’ villa på [[Fynsvej]] 101 af genbrugsmaterialer fra Vejstrup Sogn - i forbindelse med den geniale svenske museumsmand Arthur Hazelius fra Nordisk Museet i Stockholm, og Friis bidrog med indsamlingen til dette fællesnordiske projekt. Snart gik det dog op for Friis, at man ikke skulle sende den danske kulturhistorie ud af landet, men beholde den hjemme. | |
Han stiftede 19. februar 1890 sammen med andre af byens gode mænd [[Historisk-Antikvarisk Selskab for Kolding og Omegn]], der havde til formål at oprette og drive et museum i Kolding. Nationalmuseet mente, at Kolding kunne benytte museerne i de gamle stiftsbyer Århus og Ribe, men Friis tog til kultusministeren i København og vendte hjem med godkendelse af, at benytte det da eneste lukkede rum i slotsruinen til det nye museums samling, nemlig kælderen under kirkesalen. Derfra bredte museet sig efterhånden ud over større og større dele af slottet. | Han stiftede 19. februar 1890 sammen med andre af byens gode mænd [[Historisk-Antikvarisk Selskab for Kolding og Omegn]], der havde til formål at oprette og drive et museum i Kolding. Nationalmuseet mente, at Kolding kunne benytte museerne i de gamle stiftsbyer Århus og Ribe, men Friis tog til kultusministeren i København og vendte hjem med godkendelse af, at benytte det da eneste lukkede rum i slotsruinen til det nye museums samling, nemlig kælderen under kirkesalen. Derfra bredte museet sig efterhånden ud over større og større dele af slottet. | ||
| + | Uenighed om museets kurs mellem Friis og [[I.O. Brandorff]] førte til sprængning af bestyrelsen i 1902. Brandorff var mest interesseret i den nære historie og arkæologien, medens horisonten for Friis var langt fjernere. Han accepterede praktisk taget ingen grænser, hverken emne- eller tidsmæssigt, for museets indsamling. Hovedinteressen for museet blev i mange år krigsmindesamlingen og de kunstindustrielle samlinger. | ||
| − | + | Udover [[Museet på Koldinghus]], hvis formand han var fra 1909 til 1924, var Friis stifter og bestyrelsesmedlem af [[Kolding Kunstforening]], og gjorde sig også gældende bl.a. i [[Kolding Turistforening]] i næsten 25 år og som medlem og formand for [[Kolding Dramatiske Selskab 1889-99]] og i Kolding Sejlklub, som han var medstifter af. Uden for Kolding var han i en årrække medlem af Kunstindustrimuseets bestyrelse og af dansk Historisk Fællesforenings bestyrelse. Koldinghusmuseets bestyrelse hædrede 1924 Friis med en bronzebuste udført af billedhuggeren [[Anne Marie Carl Nielsen]]. Granitsoklen under busten bærer indskriften: ”At skabe dette museum blev hans livsgerning”. Den 5. november samme år døde han. Ved gadenavnereformen 1937 blev [[A. M. G. Friis Vej]] opkaldt efter ham. | |
| − | |||
| − | |||
| − | Udover [[Museet på Koldinghus]], hvis formand han var fra 1909 til 1924, var Friis stifter og bestyrelsesmedlem af [[Kolding Kunstforening]], og gjorde sig også gældende bl.a. i [[Kolding Turistforening]] i næsten 25 år og som medlem og formand for [[Kolding Dramatiske Selskab 1889-99]] og i Kolding Sejlklub. Uden for Kolding var han i en årrække medlem af Kunstindustrimuseets bestyrelse og af dansk Historisk Fællesforenings bestyrelse. Koldinghusmuseets bestyrelse hædrede 1924 Friis med en bronzebuste udført af billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen. Granitsoklen under busten bærer indskriften: ”At skabe dette museum blev hans livsgerning”. Den 5. november samme år døde han. Ved gadenavnereformen 1937 blev [[A. M. G. Friis Vej]] opkaldt efter ham. | ||
| − | |||
| − | + | Far til Ellen, Otto og [[Harald Strange-Friis]]. | |
| + | ==Litteratur og kilder== | ||
*Poul Dedenroth-Schou: Kulturlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. | *Poul Dedenroth-Schou: Kulturlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. | ||
*A.M. Wamberg: Koldinghus og Staldgården i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. | *A.M. Wamberg: Koldinghus og Staldgården i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. | ||
| Linje 18: | Linje 16: | ||
*Otto Wang: Kolding anno 1990. Husker De?, 1941. Ordenskapitlets arkiv. | *Otto Wang: Kolding anno 1990. Husker De?, 1941. Ordenskapitlets arkiv. | ||
| − | [[Kategori: Kulturpersoner]] | + | [[Kategori: Kulturpersoner |Friis, A.M.G.]] |
Nuværende version fra 5. aug 2023, 12:43
Andreas Martin Gregers Friis
A.M.G Friis, tandlæge. Billedet er taget omkring 1920. Fotograf: Ukendt
Født: 24. april 1847
Død: 5. november 1924
Ægtefælle: Ingeborg Marie Strange
Erhverv: tandlæge, kulturperson
Andreas Martin Gregers Friis (1847-1924) blev født i Hylke sogn ved Skanderborg 24. april 1847, blev student fra Århus Latinskole og tog tandlægeeksamen i 1869. Han nedsatte sig som praktiserende tandlæge i Kolding 1872, og startede senere som en af de første i landet skoletandklinik i Kolding. Han kom tidligt - gennem kulturhistorikeren professor R. Mejborg, der tegnede Friis’ villa på Fynsvej 101 af genbrugsmaterialer fra Vejstrup Sogn - i forbindelse med den geniale svenske museumsmand Arthur Hazelius fra Nordisk Museet i Stockholm, og Friis bidrog med indsamlingen til dette fællesnordiske projekt. Snart gik det dog op for Friis, at man ikke skulle sende den danske kulturhistorie ud af landet, men beholde den hjemme.
Han stiftede 19. februar 1890 sammen med andre af byens gode mænd Historisk-Antikvarisk Selskab for Kolding og Omegn, der havde til formål at oprette og drive et museum i Kolding. Nationalmuseet mente, at Kolding kunne benytte museerne i de gamle stiftsbyer Århus og Ribe, men Friis tog til kultusministeren i København og vendte hjem med godkendelse af, at benytte det da eneste lukkede rum i slotsruinen til det nye museums samling, nemlig kælderen under kirkesalen. Derfra bredte museet sig efterhånden ud over større og større dele af slottet.
Uenighed om museets kurs mellem Friis og I.O. Brandorff førte til sprængning af bestyrelsen i 1902. Brandorff var mest interesseret i den nære historie og arkæologien, medens horisonten for Friis var langt fjernere. Han accepterede praktisk taget ingen grænser, hverken emne- eller tidsmæssigt, for museets indsamling. Hovedinteressen for museet blev i mange år krigsmindesamlingen og de kunstindustrielle samlinger.
Udover Museet på Koldinghus, hvis formand han var fra 1909 til 1924, var Friis stifter og bestyrelsesmedlem af Kolding Kunstforening, og gjorde sig også gældende bl.a. i Kolding Turistforening i næsten 25 år og som medlem og formand for Kolding Dramatiske Selskab 1889-99 og i Kolding Sejlklub, som han var medstifter af. Uden for Kolding var han i en årrække medlem af Kunstindustrimuseets bestyrelse og af dansk Historisk Fællesforenings bestyrelse. Koldinghusmuseets bestyrelse hædrede 1924 Friis med en bronzebuste udført af billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen. Granitsoklen under busten bærer indskriften: ”At skabe dette museum blev hans livsgerning”. Den 5. november samme år døde han. Ved gadenavnereformen 1937 blev A. M. G. Friis Vej opkaldt efter ham.
Far til Ellen, Otto og Harald Strange-Friis.
Litteratur og kilder
- Poul Dedenroth-Schou: Kulturlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
- A.M. Wamberg: Koldinghus og Staldgården i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
- Sigvard Skov: Tandlæge A.M.G. Friis - Koldinghusmuseets skaber, Koldingbogen 1980.
- Otto Wang: Kolding anno 1990. Husker De?, 1941. Ordenskapitlets arkiv.
