Forskel mellem versioner af "Cyprianus"

Fra KoldingWiki
(→‎Henvisninger)
(→‎Om Cyprianus)
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 4: Linje 4:
 
Bøgerne er angiveligt opkaldt efter biskop og forfatter Cyprianus <sup>(født ca. 200 - død 258)</sup> fra Karthago, som skulle have været magiker eller troldmand i antikken, men blev omvendt og senere helgenkåret efter han led en martyr død for den kristne tro. Bøgerne er også blevet omtalt som den sjette eller syvende Mosebog, fordi nogen har ment at de indeholder hemmelige kundskaber, fra den jødiske profet Moses, der ikke kom med i biblen - nogen mener også at bøgerne kan føre deres ''stamtræ'' ned til de middelalderlige lærebøger ''Grimoire'' og ''Salomons Nøgle'', som indeholder mange af de samme temaer som Cyprianus bøger, indholdet kan dog variere.
 
Bøgerne er angiveligt opkaldt efter biskop og forfatter Cyprianus <sup>(født ca. 200 - død 258)</sup> fra Karthago, som skulle have været magiker eller troldmand i antikken, men blev omvendt og senere helgenkåret efter han led en martyr død for den kristne tro. Bøgerne er også blevet omtalt som den sjette eller syvende Mosebog, fordi nogen har ment at de indeholder hemmelige kundskaber, fra den jødiske profet Moses, der ikke kom med i biblen - nogen mener også at bøgerne kan føre deres ''stamtræ'' ned til de middelalderlige lærebøger ''Grimoire'' og ''Salomons Nøgle'', som indeholder mange af de samme temaer som Cyprianus bøger, indholdet kan dog variere.
  
−
En artikel i avisen [[Kolding Socialdemokrat|Socialdemokraten]] nævner i 1908 at Cyprianus bøger er sjældne og kun "''hist og her''" er at finde på bogsamlernes reoler. I samme artikel beskrives at bøgerne kan kategoriseres i to grupper; den første boggruppe som er den mest almindelige, er de Cyprianus'er som er skrevet på dansk, selve indholdet skulle dog ifølge artiklen variere meget fra bog til bog, men generelt indeholde råd eller opskifter/remser for bl.a. varsler, spøgelser, sikring mod tyveri, magiske kærligheds-eliksirer eller remser eller husråd, disse danske Cyprianus'er er typisk trykt og ifølge artiklens forfatter kendes der udgaver tilbage fra 1771 <sup>('ifølge Salmonsens konversationsleksikon er denne udgave trykt i Malmø'')</sup> og frem. Ifølge andre Salmonsens konversationsleksikon, kaldes denne gruppe af bøger også "''Ramels Bog''".
+
En artikel i avisen [[Kolding Socialdemokrat|Socialdemokraten]] nævner i 1908 at Cyprianus bøger er sjældne og kun "''hist og her''" er at finde på bogsamlernes reoler. I samme artikel beskrives at bøgerne kan kategoriseres i to grupper; den første boggruppe som er den mest almindelige, er de Cyprianus'er som er skrevet på dansk, selve indholdet skulle dog ifølge artiklen variere meget fra bog til bog, men generelt indeholde råd eller opskifter/remser for bl.a. varsler, spøgelser, sikring mod tyveri, magiske kærligheds-eliksirer eller remser eller husråd, disse danske Cyprianus'er er typisk trykt og ifølge artiklens forfatter kendes der udgaver tilbage fra 1771 <sup>('ifølge Salmonsens konversationsleksikon er denne udgave trykt i Malmø')</sup> og frem. Nogen kalder også denne gruppe af bøger for "''Ramels Bog''".<sup>(Salmonsens konversationsleksikon)</sup>
  
 
Når der tales om den anden gruppe eller Cyprianus, henvises der til den tyske "''Faustbog''" (navnet kommer af forfatteren skulle have heddet Dr. Faust), denne bog giver råd, opskifter eller remser på bl.a. "''åndemaning og djævlebesværgelser''", indholdet i Faustbøgerne skulle ligeledes variere meget fra bog til bog, disse bøger kan både være nedskrevet eller trykt. Angivelig er de danske Cyprianus-bøger ofte et sammenpluk af flere Faustbøger.
 
Når der tales om den anden gruppe eller Cyprianus, henvises der til den tyske "''Faustbog''" (navnet kommer af forfatteren skulle have heddet Dr. Faust), denne bog giver råd, opskifter eller remser på bl.a. "''åndemaning og djævlebesværgelser''", indholdet i Faustbøgerne skulle ligeledes variere meget fra bog til bog, disse bøger kan både være nedskrevet eller trykt. Angivelig er de danske Cyprianus-bøger ofte et sammenpluk af flere Faustbøger.
Linje 11: Linje 11:
  
 
Det fortælles at særligt præster har benyttet sig af Cyprianus bøgerne, hvilket er sandsynligt da præster i ældre tider forventes at have kendskab til medicin og lægekunst, samt at præsten ofte var den eneste i lokalsamfundene med en formel uddannelse, siden 1800'tallet antages det dog at bøgerne primært har været benyttet af bønder og personer fra samfundet laveste sociale lag. Bøgerne knyttes ofte sammen med ondskab og heksekunstner, deriblandt personer, som i ældre tider forsøgte at lave en pragt <sup>(''religiøs-aftale'')</sup> med dævlen.  
 
Det fortælles at særligt præster har benyttet sig af Cyprianus bøgerne, hvilket er sandsynligt da præster i ældre tider forventes at have kendskab til medicin og lægekunst, samt at præsten ofte var den eneste i lokalsamfundene med en formel uddannelse, siden 1800'tallet antages det dog at bøgerne primært har været benyttet af bønder og personer fra samfundet laveste sociale lag. Bøgerne knyttes ofte sammen med ondskab og heksekunstner, deriblandt personer, som i ældre tider forsøgte at lave en pragt <sup>(''religiøs-aftale'')</sup> med dævlen.  
 +
 +
Flere bøger og aviser omtaler, at ejere af en Cyprianus bog skal sørge for at slippe af med den inden deres egen død, ellers vil ejerens sjæl ende hos djævelen i helvede. Ifølge fortællingerne kan man kun komme af med bogen, ved at sælge den billigere end hvad man selv købte den for; ligeledes fortælles det, at man ikke kan brænde bogen, så vil den blot dukke op igen på sin sædvanlige plads i huset.
  
 
=== Sagn fra Koldingegnen ===
 
=== Sagn fra Koldingegnen ===
Linje 19: Linje 21:
 
I den ene af hans optegnelser fortælles det "''at der i [[Stubdrup]] boede to Brødre, Hans og Kristian Kruse, de havde Cyprianus. En Gang stjal nogle nysgerrige Mennesker sig til at læse i den, og da blev der sådan en Røg i Huset, så det var forfærdeligt. Men nu kom den ene Broder og tog Bogen. Meddeleren, Husmand Rasmus Pedersens Kones Fader, var Nabo til dem. Han havde en Hund, der var streng og nærgående. En Dag, da en af Brødrene kom gående forbi, vendte han sig om og stod lidt stille også på Hunden. Siden duede den ikke''".
 
I den ene af hans optegnelser fortælles det "''at der i [[Stubdrup]] boede to Brødre, Hans og Kristian Kruse, de havde Cyprianus. En Gang stjal nogle nysgerrige Mennesker sig til at læse i den, og da blev der sådan en Røg i Huset, så det var forfærdeligt. Men nu kom den ene Broder og tog Bogen. Meddeleren, Husmand Rasmus Pedersens Kones Fader, var Nabo til dem. Han havde en Hund, der var streng og nærgående. En Dag, da en af Brødrene kom gående forbi, vendte han sig om og stod lidt stille også på Hunden. Siden duede den ikke''".
  
−
Den anden optegnelse, fortalt ca. år 1900 af graver [[Christian V.T. Simonsen|Chr. V.A. Simonsen]] fra Kolding, fortæller "''Per Skyt havde hørt Tale om, at en gammel Kjælling, der nylig var begravet paa Harte Kirkegaard, havde faaet en Cyprianus med sig i Graven. Den vilde han gjærne have, og saa gik han hen og grov hende op igjen. Der blev en Sag ud af det''".
+
Den anden optegnelse, fortalt ca. år 1900 af graver [[Christian Vilhelm August Simonsen|Chr. V.A. Simonsen]] fra Kolding, fortæller "''Per Skyt havde hørt Tale om, at en gammel Kjælling, der nylig var begravet paa Harte Kirkegaard, havde faaet en Cyprianus med sig i Graven. Den vilde han gjærne have, og saa gik han hen og grov hende op igjen. Der blev en Sag ud af det''".
  
 
I artiklen i Vejle Amts Årsbog 1947 omtales fortællingen om Peder Skjødte og Cyprianus ligeledes: "''Her <sup>(Harte Sogn red.)</sup> boede i 1860'erne en Mand ved Navn Peter Pedersen Skjødte. Han tilstod den 2. Marts 1868 at have begået et forsætligt og overlagt Mord på Husmand Mads Hansen på Stubdrup Mark.'' ... ''Skjødte skulde et Par År før sin Arrestation i 1868 have opgravet et Lig på [[Jordrup Kirke|Jordrup Kirkegård]] (Andst H.) af en for over 30 År siden begravet Kapelmester W., der efter Sigende havde en Cyprianus med sig i Kisten. Men Peter Skjødte tog fejl af Husnummeret og opgravede et andet Lig, så Cyprianus ligger formentlig endnu vel bevaret på. Jordrup Kirkegård''".
 
I artiklen i Vejle Amts Årsbog 1947 omtales fortællingen om Peder Skjødte og Cyprianus ligeledes: "''Her <sup>(Harte Sogn red.)</sup> boede i 1860'erne en Mand ved Navn Peter Pedersen Skjødte. Han tilstod den 2. Marts 1868 at have begået et forsætligt og overlagt Mord på Husmand Mads Hansen på Stubdrup Mark.'' ... ''Skjødte skulde et Par År før sin Arrestation i 1868 have opgravet et Lig på [[Jordrup Kirke|Jordrup Kirkegård]] (Andst H.) af en for over 30 År siden begravet Kapelmester W., der efter Sigende havde en Cyprianus med sig i Kisten. Men Peter Skjødte tog fejl af Husnummeret og opgravede et andet Lig, så Cyprianus ligger formentlig endnu vel bevaret på. Jordrup Kirkegård''".

Nuværende version fra 26. nov 2025, 01:01

Cyprianus, er en betegnelse for gamle trolddomsbøger, lægebøger eller andre bøger med gode råd og okkulte opskifter eller remser. Ifølge traditionel overtro er bøgerne magiske, og kan indeholde onde kundskaber, samt tiltrække ondskab. Bøgerne kaldes også for Faustbøger (tyske navn) og Sortebøger (norske navn).

Om Cyprianus

Bøgerne er angiveligt opkaldt efter biskop og forfatter Cyprianus (født ca. 200 - død 258) fra Karthago, som skulle have været magiker eller troldmand i antikken, men blev omvendt og senere helgenkåret efter han led en martyr død for den kristne tro. Bøgerne er også blevet omtalt som den sjette eller syvende Mosebog, fordi nogen har ment at de indeholder hemmelige kundskaber, fra den jødiske profet Moses, der ikke kom med i biblen - nogen mener også at bøgerne kan føre deres stamtræ ned til de middelalderlige lærebøger Grimoire og Salomons Nøgle, som indeholder mange af de samme temaer som Cyprianus bøger, indholdet kan dog variere.

En artikel i avisen Socialdemokraten nævner i 1908 at Cyprianus bøger er sjældne og kun "hist og her" er at finde på bogsamlernes reoler. I samme artikel beskrives at bøgerne kan kategoriseres i to grupper; den første boggruppe som er den mest almindelige, er de Cyprianus'er som er skrevet på dansk, selve indholdet skulle dog ifølge artiklen variere meget fra bog til bog, men generelt indeholde råd eller opskifter/remser for bl.a. varsler, spøgelser, sikring mod tyveri, magiske kærligheds-eliksirer eller remser eller husråd, disse danske Cyprianus'er er typisk trykt og ifølge artiklens forfatter kendes der udgaver tilbage fra 1771 ('ifølge Salmonsens konversationsleksikon er denne udgave trykt i Malmø') og frem. Nogen kalder også denne gruppe af bøger for "Ramels Bog".(Salmonsens konversationsleksikon)

Når der tales om den anden gruppe eller Cyprianus, henvises der til den tyske "Faustbog" (navnet kommer af forfatteren skulle have heddet Dr. Faust), denne bog giver råd, opskifter eller remser på bl.a. "åndemaning og djævlebesværgelser", indholdet i Faustbøgerne skulle ligeledes variere meget fra bog til bog, disse bøger kan både være nedskrevet eller trykt. Angivelig er de danske Cyprianus-bøger ofte et sammenpluk af flere Faustbøger.

Den ældst kendte Cyprianus i Skandinavien blev fundet da Vinje-stavkirken (Telemark fylket) i Norge blev nedrevet i 1796, hvor bogen blev fundet under kirkegulvet, denne udgave indeholder både tekstpassager på dansk, latin og norsk og dateres til mellem 1480 og 1520, det uvist hvem forfatter eller forfatterne er, der synes generelt at være enighed om bogen har flere forfattere, som kunne have været elve elever fra Oslo katedralskole, som kunne havde studeret i det nuværende Danmark eller Tyskland, inden en eller flere af eleverne måske endte i Telemark og der gemte bogen under kirkegulvet. Senere kendes flere norske udgaver af bogen fra perioden 1650 til 1850.

Det fortælles at særligt præster har benyttet sig af Cyprianus bøgerne, hvilket er sandsynligt da præster i ældre tider forventes at have kendskab til medicin og lægekunst, samt at præsten ofte var den eneste i lokalsamfundene med en formel uddannelse, siden 1800'tallet antages det dog at bøgerne primært har været benyttet af bønder og personer fra samfundet laveste sociale lag. Bøgerne knyttes ofte sammen med ondskab og heksekunstner, deriblandt personer, som i ældre tider forsøgte at lave en pragt (religiøs-aftale) med dævlen.

Flere bøger og aviser omtaler, at ejere af en Cyprianus bog skal sørge for at slippe af med den inden deres egen død, ellers vil ejerens sjæl ende hos djævelen i helvede. Ifølge fortællingerne kan man kun komme af med bogen, ved at sælge den billigere end hvad man selv købte den for; ligeledes fortælles det, at man ikke kan brænde bogen, så vil den blot dukke op igen på sin sædvanlige plads i huset.

Sagn fra Koldingegnen

Også i forskellige sagnoverleveringer fra Koldings omegn nævnes Cyprianus bøger, særligt i forbindelse med retssagen i 1868 imod Stubdrup-morderen Peder Skjødte. Under efterforskningen imod Skjødte fandt myndighederne hos hans storebror på Harte Mark tre Cyprianus-bøger, som tilhørte morderen Skjødte, disse bøger findes i dag bevaret på rigsarkivet afdeling for Nørrejylland. Disse Cyprianus-bøger er digitaliseret på hjemmesiden kriminalhistorie.dk, hvor der også findes nogle afskrifter fra bøgerne bl.a. et råd for at få god hukommelse, der lyder således: “Tag en Graishoppe læg i Øl og det drik saa fastendes”.

Den danske folkemindeindsamler Evald Tang Kristensen besøgte i november 1889 Harte Sogn, hvor han fik flere overleveringer med historier om Cyprianus bøger.(Kilde: Bidrag til Harte Sogns Historie, s. 67-101, artikel i Vejle Amts Årbog 1947 af August F. Schmidt) En artikel fra Vejle Amts Årsbog 1947 gengiver Evald Tang Kristensens optegnelser således:

I den ene af hans optegnelser fortælles det "at der i Stubdrup boede to Brødre, Hans og Kristian Kruse, de havde Cyprianus. En Gang stjal nogle nysgerrige Mennesker sig til at læse i den, og da blev der sådan en Røg i Huset, så det var forfærdeligt. Men nu kom den ene Broder og tog Bogen. Meddeleren, Husmand Rasmus Pedersens Kones Fader, var Nabo til dem. Han havde en Hund, der var streng og nærgående. En Dag, da en af Brødrene kom gående forbi, vendte han sig om og stod lidt stille også på Hunden. Siden duede den ikke".

Den anden optegnelse, fortalt ca. år 1900 af graver Chr. V.A. Simonsen fra Kolding, fortæller "Per Skyt havde hørt Tale om, at en gammel Kjælling, der nylig var begravet paa Harte Kirkegaard, havde faaet en Cyprianus med sig i Graven. Den vilde han gjærne have, og saa gik han hen og grov hende op igjen. Der blev en Sag ud af det".

I artiklen i Vejle Amts Årsbog 1947 omtales fortællingen om Peder Skjødte og Cyprianus ligeledes: "Her (Harte Sogn red.) boede i 1860'erne en Mand ved Navn Peter Pedersen Skjødte. Han tilstod den 2. Marts 1868 at have begået et forsætligt og overlagt Mord på Husmand Mads Hansen på Stubdrup Mark. ... Skjødte skulde et Par År før sin Arrestation i 1868 have opgravet et Lig på Jordrup Kirkegård (Andst H.) af en for over 30 År siden begravet Kapelmester W., der efter Sigende havde en Cyprianus med sig i Kisten. Men Peter Skjødte tog fejl af Husnummeret og opgravede et andet Lig, så Cyprianus ligger formentlig endnu vel bevaret på. Jordrup Kirkegård".

Henvisninger

Om Cyprianus bøger

  • Cyprianus(link åbner ny fane), Salmonsens Konversations Leksikon. Digitaliseret udgave på runeberg.org
  • Kloge Folk – Folkemedicin og overtro i Vestjylland, af H.P. Hansen (1960), forlaget Rosenkilde og Bagger

Lokale fortællinger og kilder om Cyprianus

Hentet fra "http://koldingwiki.dk/index.php?title=Cyprianus&oldid=37516"