Forskel mellem versioner af "Niels Christian Nielsen"
Jkrause (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Niels Christian Nielsen (f. 20-2-1858, Ullits Sogn - d. 7-12-1937, Kolding), var én af Koldings særlinge, der altid var iført matrostøj. Han var derfor kendt som "søman...") |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| (18 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Niels Christian Nielsen (f. 20-2-1858, Ullits Sogn - d. 7-12-1937, Kolding), var én af Koldings særlinge, der altid var iført matrostøj. Han var derfor kendt som "sømanden" eller "matrosen. | + | {{fmn|Niels Nielsen}} |
| + | {{person|Niels Christian Nielsen|20. februar 1859|7. december 1937|Nikoline Nielsen|Arbejdsmand|Fil:Matrosen_B10639.jpg|Niels Christian Nielsen ca. 1935, ukendt fotograf}} | ||
| + | Niels Christian Nielsen (f. 20-2-1858, Ullits Sogn - d. 7-12-1937, Kolding), var én af Koldings særlinge, der altid var iført matrostøj. Han var derfor kendt som "sømanden" eller "matrosen". Han blev også ofte kaldt for Oscar, idet han tit gik med en matroshue, hvorpå der stod "Oscar II" - efter DFDS-fragtskibet OSCAR II. | ||
| − | + | Niels Christian Nielsenvar søn af gårdejer Niels Christian Jensen og hustru Nicoline Bigum. Han blev gift med Nikoline Nielsen (f. Jakobsen), og sammen fik de som minimum to børn, her bl.a. Kirstine Nielsen. | |
| − | Han | + | Niels Christian kom først til Kolding i [[1927]]. Han flyttede hertil fra Kobberup Sogn nær Skive. På dette tidspunkt var han enkemand, og i Kolding fik han bolig i baghuset i [[Klostergade]] 12. Han boede her frem til sin død. |
| − | + | Det er uvist hvad Niels Christian Nielsen beskæftigede sig med før han kom til Kolding, men som sømand har det næppe været. Mellem 1927 og 1930 var han beskæftiget som arbejdsmand på Fredenshøj Teglvæk i Aabenraa. | |
| − | + | Han var venligheden selv, og satte pris på en sludder. Hans store passion var avislæsning, og i sne og slud stod han trofast - ofte i timevis - foran avisernes udhængsskabe og studerede sin avis. | |
| − | Forfatteren Ole Juul skrev i Kolding Folkeblad 28. dec. 1957 om sit møde med matrosen juleaften 1930: "... Han ville betro mig en hemmelighed, sagde han. En hemmelighed, som jeg ikke måtte røbe. Jeg nikkede og lovede at holde tæt. Så sagde han: 'jeg har aldrig været matros, jeg har engang sejlet i en robåd nede i Slotssøen, men den vippede, og jeg var bange for at falde i vandet. - Men hvorfor går du da med matrostøj, spurgte jeg. - Jeg har altid gerne villet sejle på de store vande, sagde han". | + | Følgende citat fra "Koldinghus" [[Hjemstavnsforeningen Koldinghus|Hjemstavnsforenings]] blad giver et godt billede af ham: "''Husker De - den gamle sømand i Kolding? De ældre kender ham nok ikke, men de, der først i løbet af de senere år har forladt Kolding, kender ham i hvert fald. Han var dengang kendt som en af byens originaler. Han hørte så at sige med til gadebilledet. Han traskede dag ud og dag ind igennem byens gader, iført sit gamle slidte matrostøj og sin matroshue, hvidhåret og duknakket, altid på jagt efter skodder - ligesom så mange andre nu om dage. Og af og til sendte han en elegant spytklat ud over rendestenen. Han var ret utilnærmelig. Han boede i et gammelt hus nede bag Klostergade. Han var ikke nem at komme på talefod med, og man ved ikke rigtigt, om han nogensinde havde sejlet. Det blev spøgefuldt sagt, at det eneste vand, han havde fartet på, var Marielundssøen! Og så en skønne dag for få år siden forsvandt denne gamle original fra gadebilledet. Han døde. Det var, som om der blev et lille hul i byens brogede gadeliv. Man savnede synet af "den gamle sømand", hvis mærkelige, næsten gådefulde, liv nu var udslukt''". |
| + | |||
| + | Forfatteren [[Ole Juul]] skrev i [[Kolding Folkeblad]] 28. dec. 1957 om sit møde med matrosen juleaften 1930: "... ''Han ville betro mig en hemmelighed, sagde han. En hemmelighed, som jeg ikke måtte røbe. Jeg nikkede og lovede at holde tæt. Så sagde han: 'jeg har aldrig været matros, jeg har engang sejlet i en robåd nede i Slotssøen, men den vippede, og jeg var bange for at falde i vandet. - Men hvorfor går du da med matrostøj, spurgte jeg. - Jeg har altid gerne villet sejle på de store vande, sagde han''". | ||
===Kilder og litteratur=== | ===Kilder og litteratur=== | ||
*Hejmdal - 11-12-1937. | *Hejmdal - 11-12-1937. | ||
| − | *Kolding Folkeblad - 28-12-1957. | + | *Kolding Folkeblad - 7-12-1937 og 28-12-1957. |
*"Koldinghus" Hjemstavnsforenings blad nr. 12, oktober 1943. | *"Koldinghus" Hjemstavnsforenings blad nr. 12, oktober 1943. | ||
| + | |||
| + | [[Kategori: Personer|Nielsen, N.C.]] | ||
| + | [[Kategori: Klostergade|Nielsen, N.C.]] | ||
Nuværende version fra 22. nov 2025, 17:11
- Der er flere personer med navnet Niels Nielsen
Niels Christian Nielsen ca. 1935, ukendt fotograf
Født: 20. februar 1859
Død: 7. december 1937
Ægtefælle: Nikoline Nielsen
Erhverv: Arbejdsmand
Niels Christian Nielsen (f. 20-2-1858, Ullits Sogn - d. 7-12-1937, Kolding), var én af Koldings særlinge, der altid var iført matrostøj. Han var derfor kendt som "sømanden" eller "matrosen". Han blev også ofte kaldt for Oscar, idet han tit gik med en matroshue, hvorpå der stod "Oscar II" - efter DFDS-fragtskibet OSCAR II.
Niels Christian Nielsenvar søn af gårdejer Niels Christian Jensen og hustru Nicoline Bigum. Han blev gift med Nikoline Nielsen (f. Jakobsen), og sammen fik de som minimum to børn, her bl.a. Kirstine Nielsen.
Niels Christian kom først til Kolding i 1927. Han flyttede hertil fra Kobberup Sogn nær Skive. På dette tidspunkt var han enkemand, og i Kolding fik han bolig i baghuset i Klostergade 12. Han boede her frem til sin død.
Det er uvist hvad Niels Christian Nielsen beskæftigede sig med før han kom til Kolding, men som sømand har det næppe været. Mellem 1927 og 1930 var han beskæftiget som arbejdsmand på Fredenshøj Teglvæk i Aabenraa.
Han var venligheden selv, og satte pris på en sludder. Hans store passion var avislæsning, og i sne og slud stod han trofast - ofte i timevis - foran avisernes udhængsskabe og studerede sin avis.
Følgende citat fra "Koldinghus" Hjemstavnsforenings blad giver et godt billede af ham: "Husker De - den gamle sømand i Kolding? De ældre kender ham nok ikke, men de, der først i løbet af de senere år har forladt Kolding, kender ham i hvert fald. Han var dengang kendt som en af byens originaler. Han hørte så at sige med til gadebilledet. Han traskede dag ud og dag ind igennem byens gader, iført sit gamle slidte matrostøj og sin matroshue, hvidhåret og duknakket, altid på jagt efter skodder - ligesom så mange andre nu om dage. Og af og til sendte han en elegant spytklat ud over rendestenen. Han var ret utilnærmelig. Han boede i et gammelt hus nede bag Klostergade. Han var ikke nem at komme på talefod med, og man ved ikke rigtigt, om han nogensinde havde sejlet. Det blev spøgefuldt sagt, at det eneste vand, han havde fartet på, var Marielundssøen! Og så en skønne dag for få år siden forsvandt denne gamle original fra gadebilledet. Han døde. Det var, som om der blev et lille hul i byens brogede gadeliv. Man savnede synet af "den gamle sømand", hvis mærkelige, næsten gådefulde, liv nu var udslukt".
Forfatteren Ole Juul skrev i Kolding Folkeblad 28. dec. 1957 om sit møde med matrosen juleaften 1930: "... Han ville betro mig en hemmelighed, sagde han. En hemmelighed, som jeg ikke måtte røbe. Jeg nikkede og lovede at holde tæt. Så sagde han: 'jeg har aldrig været matros, jeg har engang sejlet i en robåd nede i Slotssøen, men den vippede, og jeg var bange for at falde i vandet. - Men hvorfor går du da med matrostøj, spurgte jeg. - Jeg har altid gerne villet sejle på de store vande, sagde han".
Kilder og litteratur
- Hejmdal - 11-12-1937.
- Kolding Folkeblad - 7-12-1937 og 28-12-1957.
- "Koldinghus" Hjemstavnsforenings blad nr. 12, oktober 1943.
