Forskel mellem versioner af "Walther Lynæs"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| (9 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | |||
{{person|Walther Lynæs|20. marts 1889|27. marts 1958|Inger Marie Lynæs|Landsretssagfører.|Fil:B9773 lynæs.jpg|Walther Lynæs, 1940. Fotograf: Knudsen & Jochumsen}} | {{person|Walther Lynæs|20. marts 1889|27. marts 1958|Inger Marie Lynæs|Landsretssagfører.|Fil:B9773 lynæs.jpg|Walther Lynæs, 1940. Fotograf: Knudsen & Jochumsen}} | ||
| + | Walther Sørensen Lynæs (født 20-3-1889 - død 27-3-1958) landsretssagfører. | ||
| − | + | == Livshistorie == | |
| − | |||
Født i 1889 på Frederiksberg som søn af skibsfører Johannes Ole Anholt Sørensen og hustru Johanne Marie Nielsen. | Født i 1889 på Frederiksberg som søn af skibsfører Johannes Ole Anholt Sørensen og hustru Johanne Marie Nielsen. | ||
| − | Han blev student i 1908, og tog herefter en juridisk embedseksamen, som han færdiggjorde | + | Han blev student i 1908 fra Frederiksberg Gymnasium, og tog herefter en juridisk embedseksamen, som han færdiggjorde d. 27. maj 1916. Lynæs blev sagfører d. 8. juli 1919, og landsretssagfører d. 7. februar 1923. Han praktiserede først i Hillerød frem til d. 15. januar 1924, og fortsatte herefter i Kolding. |
Fra 1944-1949 var landsretssagfører Lynæs offentlig anklager i sortbørs- og forræderisagerne, og i krigsforbrydersagerne var han statsadvokatens medhjælper fra 1946 til 1950. Fra 1945 til 1946 var han endvidere anklager ved den ekstraordinære tjenestemandsdomstol. Han fungerede desuden som auditør for frihedsbevægelsens Region III, ligesom han var formand i bestyrelsen for Kontoret for særlige anliggender for Kolding fra 1945 til 1947. | Fra 1944-1949 var landsretssagfører Lynæs offentlig anklager i sortbørs- og forræderisagerne, og i krigsforbrydersagerne var han statsadvokatens medhjælper fra 1946 til 1950. Fra 1945 til 1946 var han endvidere anklager ved den ekstraordinære tjenestemandsdomstol. Han fungerede desuden som auditør for frihedsbevægelsens Region III, ligesom han var formand i bestyrelsen for Kontoret for særlige anliggender for Kolding fra 1945 til 1947. | ||
| + | |||
| + | I slutningen af maj 1945 kom det frem, at en dansk-tysk terrorgruppe havde haft planer om at myrde borgmester [[Valdemar Juhl]], landsretssagfører Walther Lynæs og lederen af det kommunale vagtværn, kæmnerfuldmægtig [[Tycho Emil Castberg|T.E. Castberg]], så snart der var faldet ro på efter [[befrielsen]]. Terrorgruppen var en del af den tyske vareulvebevægelse. Der var tale om specialtrænede guerillakrigere, der med sabotage og terror, skulle kæmpe videre bag fjendens linjer efter en tysk kapitulation. I Danmark bestod disse vareulve af tidligere medlemmer fra den dansk-tyske terrorgruppe, [[Petergruppen]]. Vareulvenes Kolding-gruppe bestod af Kaj Bothildsen Nielsen, Robert Lund og Paul Lensing. De to førstnævnte blev allerede anholdt henholdsvis d. 11. og 12. maj 1945. Paul Lensing havde ved befrielsen gemt sig hos en gårdejer i Spjarup ved Egtved, men da politiet troppede op på gården i starten af juni 1945 for at anholde ham, skød Lensing sig selv. Kaj Bothildsen Nielsen og Robert Lund blev ved retsopgøret idømt dødsstraf for deres forbrydelser begået under besættelsen, og de blev begge henrettet d. 9. maj 1947. | ||
Lynæs sad i bestyrelsen for A/S Georg Gimbel, Kolding og Magasin Special, Kolding. Han var formand for grundejerforeningen i Kolding og sad i kredsbestyrelsen for 11. Sagførerkreds fra 1949 til 1956. Han var også medlem af Kolding Sagførerforening. | Lynæs sad i bestyrelsen for A/S Georg Gimbel, Kolding og Magasin Special, Kolding. Han var formand for grundejerforeningen i Kolding og sad i kredsbestyrelsen for 11. Sagførerkreds fra 1949 til 1956. Han var også medlem af Kolding Sagførerforening. | ||
| Linje 16: | Linje 17: | ||
Gift 2. gang med Inger Marie Lynæs (født Clausager) (f. 1889). Familien var bosat i [[Jernbanegade]] 37. | Gift 2. gang med Inger Marie Lynæs (født Clausager) (f. 1889). Familien var bosat i [[Jernbanegade]] 37. | ||
| − | + | Walther Lynæs døde d. 27. marts 1958 på Kolding Sygehus af hjertelammelse som følge af en blodprop. | |
| − | *Kolding Folkeblad - 28-3-1958. | + | |
| + | ==Kilder og litteratur== | ||
| + | * [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Walther+Lynæs&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk | ||
| + | * Kolding Folkeblad - 28-3-1958. | ||
| + | *Volmer Lind - Kongeriget Danmarks praktiserende sagførere (1929). | ||
| + | *Erland Leth Pedersen – De danske varulve, 2015. Politikens Forlag. | ||
| + | *Jacob Krause - En borgmester i skudlinjen, Historisk Samfund for Sydøstjylland (2023). | ||
| + | |||
| + | |||
| + | [[Kategori: Sagførere]] | ||
| + | [[Kategori:Besættelsen]] | ||
Nuværende version fra 9. okt 2025, 23:22
Walther Lynæs, 1940. Fotograf: Knudsen & Jochumsen
Født: 20. marts 1889
Død: 27. marts 1958
Ægtefælle: Inger Marie Lynæs
Erhverv: Landsretssagfører.
Walther Sørensen Lynæs (født 20-3-1889 - død 27-3-1958) landsretssagfører.
Livshistorie
Født i 1889 på Frederiksberg som søn af skibsfører Johannes Ole Anholt Sørensen og hustru Johanne Marie Nielsen.
Han blev student i 1908 fra Frederiksberg Gymnasium, og tog herefter en juridisk embedseksamen, som han færdiggjorde d. 27. maj 1916. Lynæs blev sagfører d. 8. juli 1919, og landsretssagfører d. 7. februar 1923. Han praktiserede først i Hillerød frem til d. 15. januar 1924, og fortsatte herefter i Kolding.
Fra 1944-1949 var landsretssagfører Lynæs offentlig anklager i sortbørs- og forræderisagerne, og i krigsforbrydersagerne var han statsadvokatens medhjælper fra 1946 til 1950. Fra 1945 til 1946 var han endvidere anklager ved den ekstraordinære tjenestemandsdomstol. Han fungerede desuden som auditør for frihedsbevægelsens Region III, ligesom han var formand i bestyrelsen for Kontoret for særlige anliggender for Kolding fra 1945 til 1947.
I slutningen af maj 1945 kom det frem, at en dansk-tysk terrorgruppe havde haft planer om at myrde borgmester Valdemar Juhl, landsretssagfører Walther Lynæs og lederen af det kommunale vagtværn, kæmnerfuldmægtig T.E. Castberg, så snart der var faldet ro på efter befrielsen. Terrorgruppen var en del af den tyske vareulvebevægelse. Der var tale om specialtrænede guerillakrigere, der med sabotage og terror, skulle kæmpe videre bag fjendens linjer efter en tysk kapitulation. I Danmark bestod disse vareulve af tidligere medlemmer fra den dansk-tyske terrorgruppe, Petergruppen. Vareulvenes Kolding-gruppe bestod af Kaj Bothildsen Nielsen, Robert Lund og Paul Lensing. De to førstnævnte blev allerede anholdt henholdsvis d. 11. og 12. maj 1945. Paul Lensing havde ved befrielsen gemt sig hos en gårdejer i Spjarup ved Egtved, men da politiet troppede op på gården i starten af juni 1945 for at anholde ham, skød Lensing sig selv. Kaj Bothildsen Nielsen og Robert Lund blev ved retsopgøret idømt dødsstraf for deres forbrydelser begået under besættelsen, og de blev begge henrettet d. 9. maj 1947.
Lynæs sad i bestyrelsen for A/S Georg Gimbel, Kolding og Magasin Special, Kolding. Han var formand for grundejerforeningen i Kolding og sad i kredsbestyrelsen for 11. Sagførerkreds fra 1949 til 1956. Han var også medlem af Kolding Sagførerforening.
Gift 1. gang med tandlæge Esther Johanne Emilie Lynæs (født Vogel) (1889-1935).
Gift 2. gang med Inger Marie Lynæs (født Clausager) (f. 1889). Familien var bosat i Jernbanegade 37.
Walther Lynæs døde d. 27. marts 1958 på Kolding Sygehus af hjertelammelse som følge af en blodprop.
Kilder og litteratur
- Arkivalier om Walther Lynæs (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
- Kolding Folkeblad - 28-3-1958.
- Volmer Lind - Kongeriget Danmarks praktiserende sagførere (1929).
- Erland Leth Pedersen – De danske varulve, 2015. Politikens Forlag.
- Jacob Krause - En borgmester i skudlinjen, Historisk Samfund for Sydøstjylland (2023).
