Forskel mellem versioner af "Skabelon:Månedens artikel november 2023"
Fra KoldingWiki
Jkrause (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Fil:Kolding Fyrværkerifabrik_B50479.jpg 175px|right|Volkerts Fabrikker, 1943]] Brødrene Johan og Ditlev Volkert fra Neumünster købte i 1877 et nedslidt uldspinderi p...") |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | [[Fil:Kolding Fyrværkerifabrik_B50479.jpg | + | [[Fil:Kolding Fyrværkerifabrik_B50479.jpg|300px|thumb|right|Volkerts Fabrikker, 1943]] |
Brødrene Johan og Ditlev Volkert fra Neumünster købte i 1877 et nedslidt uldspinderi på [[Rendebanen]] i Kolding. Efter godt 20 år havde fabrikken behov for mere plads, og brødrene købte derfor en mark på den dengang afsidesliggende [[Agtrupvej]] i 1899, hvor der var plads til udvidelser. | Brødrene Johan og Ditlev Volkert fra Neumünster købte i 1877 et nedslidt uldspinderi på [[Rendebanen]] i Kolding. Efter godt 20 år havde fabrikken behov for mere plads, og brødrene købte derfor en mark på den dengang afsidesliggende [[Agtrupvej]] i 1899, hvor der var plads til udvidelser. | ||
Under 1. Verdenskrig tjente fabrikken penge på uldtæpper og under 2. Verdenskrig havde man fordel af, at man kun brugte det indenlandske materiale uld. Fabrikken fik efterhånden en betydelig konkurrence, og man måtte gå fra 400 ansatte i 1951 til 70 i 1953. | Under 1. Verdenskrig tjente fabrikken penge på uldtæpper og under 2. Verdenskrig havde man fordel af, at man kun brugte det indenlandske materiale uld. Fabrikken fik efterhånden en betydelig konkurrence, og man måtte gå fra 400 ansatte i 1951 til 70 i 1953. | ||
− | |||
[[Volkerts Fabrikker|Læs mere]] | [[Volkerts Fabrikker|Læs mere]] |
Nuværende version fra 4. nov 2023, 13:08
Brødrene Johan og Ditlev Volkert fra Neumünster købte i 1877 et nedslidt uldspinderi på Rendebanen i Kolding. Efter godt 20 år havde fabrikken behov for mere plads, og brødrene købte derfor en mark på den dengang afsidesliggende Agtrupvej i 1899, hvor der var plads til udvidelser.
Under 1. Verdenskrig tjente fabrikken penge på uldtæpper og under 2. Verdenskrig havde man fordel af, at man kun brugte det indenlandske materiale uld. Fabrikken fik efterhånden en betydelig konkurrence, og man måtte gå fra 400 ansatte i 1951 til 70 i 1953.