Forskel mellem versioner af "Kolding Skytteforening"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
|||
| (3 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kolding Skytteforening_B7216.jpg|350px|thumb|right|Kolding Skytteforening, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Kolding Skytteforening_B7216.jpg|350px|thumb|right|Kolding Skytteforening, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | Foreningen blev oprettet i 1862 under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål | + | Foreningen blev oprettet i [[1862]] under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ”''at forøge den vordende soldats tilllid til sit våben''” i en tid, hvor den danske nationalstat skulle forsvares. Interessen for foreningen øgedes som en følge af nederlaget i 1864 og tidens generelle nationale vækkelse. |
| − | |||
Efter engelsk forbillede oprettedes skytteforeninger over hele landet støttet af den danske statsmagt. I 1867 stiftedes i Kolding ligefrem et skyttekorps, der ikke lagde skjul på den militære inspirationskilde. ”Stejlbjergjægerne”, som det blev kaldt, opløstes dog blot to år senere. | Efter engelsk forbillede oprettedes skytteforeninger over hele landet støttet af den danske statsmagt. I 1867 stiftedes i Kolding ligefrem et skyttekorps, der ikke lagde skjul på den militære inspirationskilde. ”Stejlbjergjægerne”, som det blev kaldt, opløstes dog blot to år senere. | ||
| − | |||
I begyndelsen af foreningens levetid benyttede man pladsen ved [[Staldgården]] til skydeøvelser, men rykkede snart til Munkensdam. Driften af banerne blev overtaget af Kolding borgerlige Skydeselskab i slutningen af 1860erne, men Skytteforeningen kunne stadig benytte dem. Pladsen ved Munkensdam blev for trang med årene, og i 1921 imødekom man fra kommunalt hold et ønske fra foreningen om en ny skydebane. Denne anlagdes ved Komarksbuskene, og udvidedes under den tyske besættelse 1940-1945, ligesom en ny pavillon opførtes. | I begyndelsen af foreningens levetid benyttede man pladsen ved [[Staldgården]] til skydeøvelser, men rykkede snart til Munkensdam. Driften af banerne blev overtaget af Kolding borgerlige Skydeselskab i slutningen af 1860erne, men Skytteforeningen kunne stadig benytte dem. Pladsen ved Munkensdam blev for trang med årene, og i 1921 imødekom man fra kommunalt hold et ønske fra foreningen om en ny skydebane. Denne anlagdes ved Komarksbuskene, og udvidedes under den tyske besættelse 1940-1945, ligesom en ny pavillon opførtes. | ||
| + | Foreningen var medlem af [[Kolding Idræts-Ring]]. | ||
Udvidelserne fortsatte efter krigen, og i begyndelsen af 1950erne fik foreningen en indendørs bane. Foreningen fusionerede i 1976 med Bramdrup Skytteforening og foreningen overtog en industrigrund på Platinvej 65. Skydebanen stod endeligt færdig i 1982. | Udvidelserne fortsatte efter krigen, og i begyndelsen af 1950erne fik foreningen en indendørs bane. Foreningen fusionerede i 1976 med Bramdrup Skytteforening og foreningen overtog en industrigrund på Platinvej 65. Skydebanen stod endeligt færdig i 1982. | ||
| − | |||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | *Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2 | + | *Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet. |
| + | *Knud Moseholm: Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2 1979, Niels Kayser Nielsen, Skyttebevægelsen i Trekantsområdets landsogne 1861-1918. | ||
*Idrættens Steder. Jørn Hansen (Red.) Idrætshistorisk årbog 1997, 1997. | *Idrættens Steder. Jørn Hansen (Red.) Idrætshistorisk årbog 1997, 1997. | ||
*Stig Bjerregaard: Kolding-Bramdrup Skytteforening i 150 år, Koldingbogen 2012. | *Stig Bjerregaard: Kolding-Bramdrup Skytteforening i 150 år, Koldingbogen 2012. | ||
[[Kategori: Foreninger]] | [[Kategori: Foreninger]] | ||
Nuværende version fra 22. nov 2024, 19:27
Foreningen blev oprettet i 1862 under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ”at forøge den vordende soldats tilllid til sit våben” i en tid, hvor den danske nationalstat skulle forsvares. Interessen for foreningen øgedes som en følge af nederlaget i 1864 og tidens generelle nationale vækkelse.
Efter engelsk forbillede oprettedes skytteforeninger over hele landet støttet af den danske statsmagt. I 1867 stiftedes i Kolding ligefrem et skyttekorps, der ikke lagde skjul på den militære inspirationskilde. ”Stejlbjergjægerne”, som det blev kaldt, opløstes dog blot to år senere.
I begyndelsen af foreningens levetid benyttede man pladsen ved Staldgården til skydeøvelser, men rykkede snart til Munkensdam. Driften af banerne blev overtaget af Kolding borgerlige Skydeselskab i slutningen af 1860erne, men Skytteforeningen kunne stadig benytte dem. Pladsen ved Munkensdam blev for trang med årene, og i 1921 imødekom man fra kommunalt hold et ønske fra foreningen om en ny skydebane. Denne anlagdes ved Komarksbuskene, og udvidedes under den tyske besættelse 1940-1945, ligesom en ny pavillon opførtes.
Foreningen var medlem af Kolding Idræts-Ring.
Udvidelserne fortsatte efter krigen, og i begyndelsen af 1950erne fik foreningen en indendørs bane. Foreningen fusionerede i 1976 med Bramdrup Skytteforening og foreningen overtog en industrigrund på Platinvej 65. Skydebanen stod endeligt færdig i 1982.
Litteratur og kilder
- Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet.
- Knud Moseholm: Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2 1979, Niels Kayser Nielsen, Skyttebevægelsen i Trekantsområdets landsogne 1861-1918.
- Idrættens Steder. Jørn Hansen (Red.) Idrætshistorisk årbog 1997, 1997.
- Stig Bjerregaard: Kolding-Bramdrup Skytteforening i 150 år, Koldingbogen 2012.
