Julekomiteen

Der pakkes og uddeles juleposer i børnebespisningslokalet i Skolegade.

Juletræskomiteen, eller bare Julekomiteen, hjalp gennem 70 år mange betrængte til en god jul.

Gennem 22 år var ingeniør Valdemar Jørgensen (1915-1998) formand for Julekomiteen. Han var kendt som en dygtig elektroingeniør, der var meget socialt orienteret, og han havde adskillige tillidsposter i erhvervslivet, bl.a. som mangeårig formand for bryggeriet Slotsmøllen.

Julekomiteens historie startede i 1922. Dette år tog tømrermester Hans Ludvig Hansen (1886-1951) initiativ til at rejse et Juletræ i Kolding ved Akseltorv, nøjagtigt som 'De Unges Juleindsamling' havde gjort det året før. Byen fik i 1922 et smukt juletræ. Det var ganske vist ikke pyntet, men det pyntede. Året efter nedsatte Odd Fellow logen en komite, for juletræet havde vakt så megen opmærksomhed, at det skulle gentages i 1923. Denne gang var det pyntet, og byens installatører skiftedes i de kommende år til at sørge for den elektriske belysning på træet. I 1923 blev der også skabt en ny tradition. Man stillede en indsamlingsbøsse op ved træet, og pengene gik til byens fattige. I den nystiftede komite var Hans Ludvig Hansen selvskreven medlem, og i 1924 blev den udvidet med medlemmer, som var udpeget af byrådet. H.L. Hansen blev formand for komiteen.

Valdemar Jørgensen var dengang blot en stor dreng, og han blev impliceret i juleindsamlingen, fordi hans far, installatør Jørgen Jørgensen, var medlem af komiteen og meget aktiv. Valdemar Jørgensen kom i 1930 i lære som elektriker på faderens virksomhed, Dansk Måler Værksted i Ågade.

I 1934 fandt Julekomiteen på noget nyt. Man indførte gadeindsamling op til jul. Nissemænd og små nisser drog gennem gaderne med raslebøsser, og der blev raslet mange mønter ind. Fra komiteens spæde begyndelse skabte man den tradition, at fattige borgere kunne få julepakker. For pengene blev der købt halve grise, som frivillige skar ud til flæskestege og andet julesul. Købmænd leverede kolonialpakker med ris, margarine, svedsker, rosiner, kaffe, the, dåseærter, chokolade, bolcher, sukker, kiks, sardiner og appelsiner. Det var velkomne sager på bordet hos familier, som havde det svært, f. eks. på grund af arbejdsløshed eller måske på grund af alkoholproblemer i hjemmet. Komiteen har gennem alle årene haft et tæt samarbejde med byens socialkontor, som har vidst, hvor hjælpen var nødig. Vel kunne en familie have en fornuftig indtægt, som måske ikke berettigede til julehjælp, men på kontoret vidste man måske, at netop den familiefar ikke kom hjem med ugelønnen, fordi han drak den op. Og det gik så ud over hustruen og børnene. Mange andre sociale tragedier kan nævnes, og dem kendte man på socialkontoret.

Fra begyndelsen indførte komiteen ansøgningsskemaer, som skulle udfyldes. Ikke sært, at det oftest var kvinder, der på familiens vegne søgte om julehjælp. Fra starten kunne også pensionister søge julehjælp, men det ophørte, da man senere fik rimelige pensioner til de ældre. Uddelingen af de mange pakker skete de første mange år på børnebespisningen i Skolegade, hvor glade og taknemlige mennesker gennem årtier har hentet julepakker. Senere gik man over til at bruge KIF-Hallen til uddelingen. Det skal tilføjes, at Kolding Andels-Svineslagteri, som dengang havde udsalg på Akseltorv, hvor nu Erhvervenes Hus er, var meget spendabelt og lagde mange tons gode ben oven i pakkerne i mange år. Selve udskæringen af de halve grise fandt sted i slagteriudsalget, og pakkerne blev så båret over i Skolegade. Viggo Jørgensen var gennem årtier med til dette arbejde, og han kunne berette om det store arbejde, der lå i af skære 18 hele grise op. Men når man så de glade ansigter, var trætheden som blæst væk.

Nisseoptoget og raslebøsserne var blevet en tradition i Kolding, og der kom mange gode julepenge ind. Landsretssagfører Halvor Petersen, som var meget aktiv i komiteen, skrev i 1953 en lille artikel om de dengang 30 års aktivitet. Han kommer heri ind på besættelsestiden. I komiteen havde man drøftet, hvordan man skulle forholde sig til tyskerne, når det drejede sig om juleindsamlingen.

I Kolding var der som bekendt så mange tyske soldater, at de svarede til halvdelen af byens befolkning. Komiteen besluttede, at man ikke ville rasle for tyskerne, men man ville tage imod de penge, de selv tilbød. Der var jo altid mange tyskere på gaden og på restauranterne. "Det skete mere end én gang", skriver Halvor Petersen, "at man kunne se tyske soldater, underofficerer og officerer med tårer i øjnene, når de hørte julens gamle melodier. Vi oplevede gang på gang, at tyskerne bad de omkringstående børn om at lægge penge i vore bøsser."

Befrielsen kom, og der skulle rasles igen. Julekomiteen fik den dristige tanke, da man holdt møde i "hovedkvarteret", Hotel Rosenberg, at man kunne tage ud til englænderlejren, hvor de engelske befrielsesstyrker holdt til. Her kunne man bede om at låne en bus, for det øsregnede, og det var svært at holde sig tørre, når man skulle gå gade op og gade ned. Komiteen ringede til politivagten, som med vanlig venlighed stillede en bil til rådighed, så man kunne køre til englænderne. Her ankom så en flok nisser og julemænd, som vandrede ind til lejrvagten hos de forbløffede englændere. Man forelagde sagen, og en officer blev tilkaldt. Der gik lang tid. Så kom officeren tilbage og spurgte, om julemanden og hans nisser havde benzin. Det havde man selvfølgelig ikke, men englænderne stillede nu benzin, bus og en chauffør til rådighed.

Med ekstra gåpåmod gik julestyrken i gang med at rasle penge ind. Det foregik i øvrigt til harmonikaspil ved Halvor Petersen, som nåede at slide fem harmonikaer op under de mange juleindsamlinger.

Pantefoged Orla Sørensen afløste H. L. Hansen som formand, og efter krigen var Jørgen Jørgensen (Valdemar Jørgensens far) kasserer i Julekomiteen. Valdemar Jørgensen havde i nogle år læst i Århus, og i 1946 kom han hjem med en ingeniøreksamen og blev ansat i faderens virksomhed. I Aarhuus Stiftstidende havde han set, at avisen havde et tæt samarbejde med den lokale julekomite. Man havde et julelotteri sammen.

Julekomiteen i Kolding tog kontakt til Kolding Folkeblad, og sammen startede de i 1948 et julelotteri. Redaktør Vilhelm Behrens blev medlem af komiteen, og med avisens opbakning blev julelotteriet en kæmpe succes. Lodderne kostede 1 kr. pr. stk., og den pris blev fastholdt de næste årtier. Man gik i 1960'erne bort fra julepakker, som krævede et meget stort arbejde, og i stedet gav man et beløb i kontanter, der svarede til 100 kr. pr. familiemedlem. Juletræet ved rådhuset var nu begyndt at koste penge i indkøb, opstilling og belysning. For at slippe for den udgift gik komiteen til borgmester Peter Ravn, og han fandt en kommunal løsning på det problem. I 1970 blev Valdemar Jørgensen formand for Julekomiteen, hvis øvrige medlemmer var politifolkene Svend Aage Jørgensen og O.S.V. Knudsen, Mogens Juhl Jensen, Jørgen Fønsskov og Flemming Rudbech-Hansen fra Socialkontoret.

Julelotteriet var populært. Folk stod ofte i kø ved kiosker for at sikre sig lodder, når salget begyndte, og det gav pæne overskud til velgørenhed. Valdemar Jørgensen solgte fra sin arbejdsplads mange tusinde lodsedler til faste aftagere, og dengang var det sådan, at folk spurgte, hvor mange lodsedler, de kunne få lov at købe. I 1979 fik Lions Club i Kolding så lov til at være med i lotteriet, mod at man påtog sig et større arbejde med bl.a. at skaffe præmier og at organisere salg og udtrækning. I de kommende år voksede overskuddet, og man nåede tæt på de 300.000 kr. Fra 1948, da Folkebladet kom med, og til 1991 er der uddelt 5.450.700 kr. Overskuddet blev fra 1979 først delt i tre dele. Julekomiteen fik sin del til uddeling blandt de mange familier, der trængte til julehjælp. Folkebladets andel gik til bl.a. menighedsråd og velgørende institutioner, mens Lions Club disponerede over sin tredjedel til forskelligt humanitært arbejde.

I januar i 1992 fik Julekomiteen brev fra Lions om, at samarbejdet ophørte, og at klubberne i Bramdrupdam og Kolding ville starte deres eget lotteri. Fra avisen fik man en afregning. Et nyt julelotteri blev lavet på regional basis med JydskeVestkysten, der havde overtaget Kolding Folkebladet, som primus motor. Julekomiteen besluttede derpå at indstille sit virke. Komiteens sidste penge, ca. 8.000 kr., blev givet til Frelsens Hær.