Forskel mellem versioner af "Kristkirken"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Jkrause (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Kristkirken ligger i [[Kristkirkens Kirkesogn]]. Optil opførslen af Kolding Kristkirke var der for Kolding by kun en kirke: [[Sct. Nicolai Kirke]]. I 1906 bliver det først foreslået at opdele, hvad der var Sct. Nicolai sogn til to sogn med hver deres kirke. Grunden var, at Kolding by havde haft en stor befolkningstilvækst. Først i 1913 bliver der af menighedsrådet nedsat et udvalg til at arbejde med dette. Det blev besluttet, at den nye kirke skulle ligge syd for Kolding Å. I 1918 bliver grunden Riis’ Toft stillet til rådighed af kommunen. Indtil kirken var færdigbygget blev Missionshuset Bethel brugt midlertidigt som kirke. | Kristkirken ligger i [[Kristkirkens Kirkesogn]]. Optil opførslen af Kolding Kristkirke var der for Kolding by kun en kirke: [[Sct. Nicolai Kirke]]. I 1906 bliver det først foreslået at opdele, hvad der var Sct. Nicolai sogn til to sogn med hver deres kirke. Grunden var, at Kolding by havde haft en stor befolkningstilvækst. Først i 1913 bliver der af menighedsrådet nedsat et udvalg til at arbejde med dette. Det blev besluttet, at den nye kirke skulle ligge syd for Kolding Å. I 1918 bliver grunden Riis’ Toft stillet til rådighed af kommunen. Indtil kirken var færdigbygget blev Missionshuset Bethel brugt midlertidigt som kirke. | ||
| − | Selvom staten i første omgang afviste at støtte kirkeprojektet økonomisk, udstedtes der en arkitektkonkurrence i 1921. I første omgang var det kun arkitekterne Kaj Gottlob, Frederik Kiørboe og Holger Mundt inviteret til at deltage, men senere blev invitationen udvidet til at indbyde arkitekter bosiddende i Kolding: Christian Svane, Axel G. Jørgensen, Ernst Petersen og Robert Valdemar Schmidt. Ud af seks indkommende forslag var det Svane og G. Jørgensens konkurrence, der vandt. | + | Kirkegrunden var dækket af ”Bisseskoven”, der egentlig kun var et krat. Penge til byggeriet kom fra husstandsindsamlinger, salg af lodsedler, basarer, salg af emblemer og meget mere. Selvom staten i første omgang afviste at støtte kirkeprojektet økonomisk, udstedtes der en arkitektkonkurrence i 1921. I første omgang var det kun arkitekterne Kaj Gottlob, Frederik Kiørboe og Holger Mundt inviteret til at deltage, men senere blev invitationen udvidet til at indbyde arkitekter bosiddende i Kolding: Christian Svane, Axel G. Jørgensen, Ernst Petersen og Robert Valdemar Schmidt. Ud af seks indkommende forslag var det Svane og G. Jørgensens konkurrence, der vandt. |
| + | Kirken endte med at få et statstilskud på 225.000kr. Resten af udgifterne blev finansieret ved afholdelse af basarer, indsamlinger, lotterier, salg af mærker og bidrag. I alt kom kirken til at koste 559.425,74kr. Prisen på kirken steg dog yderligere med tilføjelsen af præstebolig og kordegnbolig samt tilføjelse af buegange og sidebygninger til kirken. I alt endte kirken med at koste omkring 900.000kr. | ||
| − | + | Kirken opførtes i nyklassisk stil efter arkitekternes forslag. Oprindeligt var det meningen, at kirken skulle være bygget i rødsten, men senere i byggeriet blev det besluttet, at kirken skulle være hvid. Arkitekterne var inspireret af Vor Frue kirke i København fra 1829. | |
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | Kirkens grundsten bliver lagt den 21. april 1923, og kirken stod færdigbygget den 22. marts 1925. | + | Kirkens grundsten bliver lagt den 21. april 1923, og kirken stod færdigbygget den 22. marts 1925. Indvielsen skete efter en procession, hvor præster fra by og omegn med biskop V. Ammundsen i spidsen vandrede fra Søndergade op til den nye kirke. Tilstrømningen var så stor, at mange gik forgæves, selv om Kristkirken var - og fortsat er - Koldings største kirke. |
| − | + | Til kirken opførtes også præstebolig og kordegnebolig, der var klar til brug i 1926. Buegangene mellem kirke og sidebygninger opførtes i 1929. I 1987 blev tilbygningen Kirkebuen med kontor til kordegn og sognemedhjælper samt møderum til cirka 100 mennesker taget i brug. Den er tegnet af arkitekt Lauge Juul. | |
Hovedindgangen er smykket med en relief af Lazarus opstandelse udført af Anne Marie Carl-Nielsen, dog har hun signeret værket med hendes pigenavn Brodersen. Derudover kan også ''kopier efter relieffer af Thorvaldsen'', opsat i Vor Frue kirke, findes forskellige steder i kirken. Bag alteret ses en gipskopi af Thorvaldsens Kristus fra Vor Frues kirke. Det øvrige inventar i kirken er hovedsageligt fra opførselstiden og er udført efter tegning af arkitekterne. | Hovedindgangen er smykket med en relief af Lazarus opstandelse udført af Anne Marie Carl-Nielsen, dog har hun signeret værket med hendes pigenavn Brodersen. Derudover kan også ''kopier efter relieffer af Thorvaldsen'', opsat i Vor Frue kirke, findes forskellige steder i kirken. Bag alteret ses en gipskopi af Thorvaldsens Kristus fra Vor Frues kirke. Det øvrige inventar i kirken er hovedsageligt fra opførselstiden og er udført efter tegning af arkitekterne. | ||
| Linje 20: | Linje 18: | ||
| + | == Litteratur og kilder: == | ||
| + | Nationalmuseet: Danmarks Kirker, Vejle Amt. Kirkerne i Kolding. Kristkirke, 2009. | ||
| − | + | Kolding Stadsarkiv Saglig Samling 71.864 | |
| − | + | ||
| − | + | http://kristkirken.dk/kirkerne/kristkirken/ (d. 20-03-2015) | |
| − | |||
[[Kategori: Kirker]] | [[Kategori: Kirker]] | ||
Versionen fra 22. sep 2017, 12:16
Kristkirken ligger i Kristkirkens Kirkesogn. Optil opførslen af Kolding Kristkirke var der for Kolding by kun en kirke: Sct. Nicolai Kirke. I 1906 bliver det først foreslået at opdele, hvad der var Sct. Nicolai sogn til to sogn med hver deres kirke. Grunden var, at Kolding by havde haft en stor befolkningstilvækst. Først i 1913 bliver der af menighedsrådet nedsat et udvalg til at arbejde med dette. Det blev besluttet, at den nye kirke skulle ligge syd for Kolding Å. I 1918 bliver grunden Riis’ Toft stillet til rådighed af kommunen. Indtil kirken var færdigbygget blev Missionshuset Bethel brugt midlertidigt som kirke.
Kirkegrunden var dækket af ”Bisseskoven”, der egentlig kun var et krat. Penge til byggeriet kom fra husstandsindsamlinger, salg af lodsedler, basarer, salg af emblemer og meget mere. Selvom staten i første omgang afviste at støtte kirkeprojektet økonomisk, udstedtes der en arkitektkonkurrence i 1921. I første omgang var det kun arkitekterne Kaj Gottlob, Frederik Kiørboe og Holger Mundt inviteret til at deltage, men senere blev invitationen udvidet til at indbyde arkitekter bosiddende i Kolding: Christian Svane, Axel G. Jørgensen, Ernst Petersen og Robert Valdemar Schmidt. Ud af seks indkommende forslag var det Svane og G. Jørgensens konkurrence, der vandt.
Kirken endte med at få et statstilskud på 225.000kr. Resten af udgifterne blev finansieret ved afholdelse af basarer, indsamlinger, lotterier, salg af mærker og bidrag. I alt kom kirken til at koste 559.425,74kr. Prisen på kirken steg dog yderligere med tilføjelsen af præstebolig og kordegnbolig samt tilføjelse af buegange og sidebygninger til kirken. I alt endte kirken med at koste omkring 900.000kr.
Kirken opførtes i nyklassisk stil efter arkitekternes forslag. Oprindeligt var det meningen, at kirken skulle være bygget i rødsten, men senere i byggeriet blev det besluttet, at kirken skulle være hvid. Arkitekterne var inspireret af Vor Frue kirke i København fra 1829.
Kirkens grundsten bliver lagt den 21. april 1923, og kirken stod færdigbygget den 22. marts 1925. Indvielsen skete efter en procession, hvor præster fra by og omegn med biskop V. Ammundsen i spidsen vandrede fra Søndergade op til den nye kirke. Tilstrømningen var så stor, at mange gik forgæves, selv om Kristkirken var - og fortsat er - Koldings største kirke.
Til kirken opførtes også præstebolig og kordegnebolig, der var klar til brug i 1926. Buegangene mellem kirke og sidebygninger opførtes i 1929. I 1987 blev tilbygningen Kirkebuen med kontor til kordegn og sognemedhjælper samt møderum til cirka 100 mennesker taget i brug. Den er tegnet af arkitekt Lauge Juul.
Hovedindgangen er smykket med en relief af Lazarus opstandelse udført af Anne Marie Carl-Nielsen, dog har hun signeret værket med hendes pigenavn Brodersen. Derudover kan også kopier efter relieffer af Thorvaldsen, opsat i Vor Frue kirke, findes forskellige steder i kirken. Bag alteret ses en gipskopi af Thorvaldsens Kristus fra Vor Frues kirke. Det øvrige inventar i kirken er hovedsageligt fra opførselstiden og er udført efter tegning af arkitekterne.
Kirken er beliggende på Haderslevvej 38. I sin tid da arkitektkonkurrence blev udskrevet, var en af betingelserne for kirken, at kirketårnet skulle vende imod Haderslevvej.
Litteratur og kilder:
Nationalmuseet: Danmarks Kirker, Vejle Amt. Kirkerne i Kolding. Kristkirke, 2009.
Kolding Stadsarkiv Saglig Samling 71.864
http://kristkirken.dk/kirkerne/kristkirken/ (d. 20-03-2015)
