Forskel mellem versioner af "Sankt Nicolai Kirkesogn"
m |
Jkrause (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Allerede i 500-tallet blev den første kirke viet til Sankt Nikolaus. Det skete i Konstantinopel, nu Istanbul. Sidenhen er over 2000 kirker blevet indviet til ham og bærer hans navn. I Danmark er 19 kirker opkaldt efter Sankt Nikolaus. | Allerede i 500-tallet blev den første kirke viet til Sankt Nikolaus. Det skete i Konstantinopel, nu Istanbul. Sidenhen er over 2000 kirker blevet indviet til ham og bærer hans navn. I Danmark er 19 kirker opkaldt efter Sankt Nikolaus. | ||
| + | |||
| + | I Sankt Nicolai Kirkesogn ligger [[Sct. Nicolai Kirke]], da stammer fra slutningen af 1200-tallet. | ||
| + | |||
Versionen fra 22. sep 2017, 10:12
Efter Stednavneudvalgets base over autoriserede stednavne er den nuværende betegnelse i Kolding Sankt Nicolai. Tidligere anvendtes hyppigst Sct. Nicolai, men andre stavemåder er også benyttet.
Sankt Nicolai Sogn er en del af Kolding købstads oprindelige kirkesogn, der siden middelalderen blot hed Kolding Sogn. Byens voksende befolkningstal indebar i 1900-tallet behov for mere end én kirke. Følgelig blev Kolding Sogn delt i 1925, hvor Kristkirkens Sogn blev oprettet til den nybyggede Kristkirke. Den tilbageværende del af sognet fik derpå navnet Sankt Nicolai Sogn. Simon Peters Sogn er senere udskilt af sognet.
I forbindelse med udvidelsen af Kolding købstads grænser i 1930 blev Kolding Landsogn lagt sammen med Sankt Nicolai Sogn. Landsognet havde ikke egen kirkebygning og blev derfor betjent af Kolding Kirke. Før 1760erne hørte dette område formentlig under Koldinghus, men efter salget af Koldinghus Rytterdistrikt var området en særlig administrativ enhed. Landsognet kaldtes også slotssognet.
Inspiration til brugen af Sankt Nicolai i det nye sognenavn kom fra kirkens middelalderlige skytshelgen, som havde betydning før reformationen i 1536. Navnet Nicolai er en afledning af Nikolaus, som er det oprindelige navn. Han var i 300-tallet biskop i Myra i Lilleasien i den østlige (byzantinske) del af romerriget. I 500-tallet blev biskop Nikolaus grav et søgt valfartssted for kristne troende, og han blev helgenkåret. I 800-tallet blev han som helgen indført i det romersk-katolske Vesteuropa. En helgen er en person, som efter sin død regnes for at være særligt hellig. Han eller hun formodes at være kommet direkte i himmelen og have fået del i den evige salighed. Helgener æres som trosmæssige forbilleder i katolske og ortodokse kirker, men helgener tilbedes ikke i protestantiske kirker.
Allerede i 500-tallet blev den første kirke viet til Sankt Nikolaus. Det skete i Konstantinopel, nu Istanbul. Sidenhen er over 2000 kirker blevet indviet til ham og bærer hans navn. I Danmark er 19 kirker opkaldt efter Sankt Nikolaus.
I Sankt Nicolai Kirkesogn ligger Sct. Nicolai Kirke, da stammer fra slutningen af 1200-tallet.
Litteratur og kilder
- http://www.stednavneudvalget.ku.dk/autoriserede_stednavne/ (23.3.13).
- Danmarks Nationalleksikon: Den Store Danske Encyklopædi. København, 1994-2006.
