Sydjydsk Amatørteater

Slutscenen i ”Hvis et folk vil leve” (1945). P.A. Nielsen ses længst til venstre sammen med Ove Nielsen

”Gøglervognen” 1948

Scene fra ”Jorden Rundt i 80 Dage” (1959). Fra venstre: Ove Andersen, Lilian Koertz, Erik Jørgensen, Ejnar Roed og Svend Rosgaard Meier

B&U optræder i forestillingen ”Panodrama” (1989)

Sydjydsk Amatørteater blev stiftet den 19. december 1945 som en fortsættelse af Kolding Teaterselskab, der var blevet opløst et par uger forinden. Også den karismatiske P.A. Nielsen fortsatte som formand for Sydjydsk Amatørteater som han havde været det i Kolding Teaterselskab. Navnet var ambitiøst, da det var et Kolding-domineret amatørteater.

Den første forestilling under navnet Sydjydsk Amatørteater blev det norske skuespil ”Hvis et folk vil leve”, der handlede om modstandsbevægelsen under krigen. P.A. Nielsen spillede selv en modstandsmand, og stykket blev i 1945/46 spillet mere end 10 gange på Alhambra, Industriforeningen, Hotel Lunderskov og i Christiansfeld. Alhambra blev mere og mere det faste spillested for forestillingerne.

Ud over skuespil opførte Sydjydsk Amatørteater revyer, og det er ofte dem, som eftertiden husker fra perioden. I 1948 indledte man et samarbejde med avisen ”Tidens Tegn” i Kolding med revyen ”Gøglervognen”. Revyen turnerede rundt med en lejet 30-personers bus, og det blev til mere end 20 opførelser med et samlet publikum på omkring 4.000 personer. Året efter gentog man turneen med en ny revy, der også blev opført mere end 20 gange.

Der blev i 1940erne opført omkring 30 forskellige forestillinger, og cirka samme niveau havde man gennem 1950erne, der blev indledt med den store forestilling ”Pygmalion” på den store scene på Alhambra. Foruden Alhambra spillede man på Hotel Kolding og senere på Højskolehjemmet (Slotshotellet). Årtiet sluttede med en storstilet opsætning af ”Jorden Rundt i 80 Dage”, som P.A. Nielsen havde bearbejdet til en musical. Hovedrollen blev spillet af Svend Rosgaard Meier. Det var også i 1950erne, at Erik Paaske spillede med i Sydjydsk Amatørteater i en kortere periode.

Foreningens aktiviteter bestod dog ikke kun af teaterforestillinger. Efter mange af forestillingerne var der fester, selv om det også blev diskuteret, om det var en del af foreningens formål. Men det sociale samvær betød meget, også for de aktive i Sydjydsk Amatørteater. Der blev holdt fester for de aktive, fx sommerfester, fastelavnsfester, julefrokoster og udflugter om sommeren, en enkelt udflugt til København.

På mange måder blev tiden igennem 60erne og ind i starten af 70erne en omskiftelig og udfordrende tid for Sydjydsk Amatørteater. Den første periode fra 1960 til 1963 bød kun på ganske få forestillinger, men gennem resten af årtiet gik det bedre, også med foreningens økonomi. Man ledte efter et nyt sted at holde forestillingerne, og en periode flyttede man Sydjydsk Amatørteater til logen i Bramdrupdam. Her opførte man den første forestilling i 1967.

Som alle foreninger havde Sydjydsk Amatørteater også sine interne opgør. Et af de store var i 1972, hvor der opstod uenighed om foreningens hårde linje over for de frivillige aktive, der kulminerede i eksklusion af medlemmer, der missede en teaterprøve. Resultatet blev en udskiftning af formanden, idet P.A. Nielsen trak sig ud af foreningen. Som ny formand blev valgt Rita Dam, der blev assisteret af sin mand, Bent Juhl, som ny instruktør, senere suppleret af Lilian Koertz. P.A. Nielsen startede derefter en ny forening, Kolding Amatørteater, hvor han var aktiv til sin død i 1987.

For Sydjydsk Amatørteater fulgte en periode med fornyelser, bl.a. færre restriktioner i foreningen, og for første gang ansøgte man om og fik tilskud fra kommunen. Forestillingerne havde skiftende hjem, bl.a. Seest forsamlingshus og fra 1983 Harte forsamlingshus. Der blev indledt samarbejde med andre amatørteatre i Danmark gennem Dansk Amatørteater Samvirke.

Fra midten af 1980erne begyndte det at blive svært at gennemføre et program med 3 forestillinger om året, blandt andet fordi man manglede aktive. Samtidig flyttede man forestillingerne til Klostergården, hvor man også kunne have sine øveaftener.

Et nyt kapitel tog sin begyndelse i 1984, hvor Else Rasmussen, der havde været med i Sydjydsk Amatørteater siden 1973, startede en børne- og ungdomsafdeling i foreningen. Professionelt arbejdede Else Rasmussen med børn, og sine erfaringer tog hun med ind i B&U-afdelingen. De følgende år blev B&U-afdelingen meget aktiv med forestillinger og ture til teaterarrangementer som teaterweekender, og officielt skiftede man navn til Kolding Børne- og Ungdomsteater.

Børneholdene var i 1987-1989 de mest aktive, og forestillingerne var blandt andet ”Fis i kasketten eller bare helt normal”, ”Den digitale hotdog” og ”Snip snap snude”. Derudover deltog man i radioprogrammer, markeder og man begyndte at lave teatersport. Arbejdet med de unge blev påskønnet, bl.a. af Kolding kommune, der i 1989 kunne overrække B&U en check på kr. 2.000 fra julemærkesalget. Der var i 1990 gang i ikke mindre end 6 hold med 37 børn og unge i Kolding Børne- og Ungdomsteater.

I 1991 besluttede Else Rasmussen sig for at trappe arbejdet med Kolding Børne- og Ungdomsteater ned, og aktiviteterne droslede ned og sluttede helt i 1996. Igennem 1990erne faldt også antallet af aktive i Sydjydsk Amatørteater, først til 20 og så til 10. Antallet af forestillinger faldt til 1 om året, og i april 1998 opførtes den sidste forestilling, lystspillet ”Hellere lyve end flyve”, instrueret af Lilian Koertz.

Kilde: "Kolding Teaterselskab og Sydjydsk Amatørteater", Kolding-bogen, 2009

--Per Andersen (diskussion) 15. jul 2014, 23:40 (CEST)