Forskel mellem versioner af "Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn"
m |
|||
Linje 9: | Linje 9: | ||
Arkivet påtager sig også opgaver som slægtsforskning, avisregistrering og båndinterviews med ældre koldingensere, ikke mindst takket være frivillig og ulønnet arbejdskraft fra især Ingrid Bruun, Eli Fischer-Nielsen, Inga Bjerregaard, Alfred Graversen og Gudrun Hechmann. | Arkivet påtager sig også opgaver som slægtsforskning, avisregistrering og båndinterviews med ældre koldingensere, ikke mindst takket være frivillig og ulønnet arbejdskraft fra især Ingrid Bruun, Eli Fischer-Nielsen, Inga Bjerregaard, Alfred Graversen og Gudrun Hechmann. | ||
− | Efter udskillelsen af Byhistorisk Arkiv er Arkæologisk og Byhistorisk Samfund for Kolding og Omegn foreningen, der via foredrag og ekskursioner, holder den historiske interesse levende hos medlemmerne. Der er 17 medlemmer fra starten. Foreningens første formand er Harald R. Bang 1965-1970. Dernæst følger Peder Fischer-Nielsen fra 1970 og til sin død i 1973. Fra 1974 er Aksel Nellemann formand, og han bliver i 1980 afløst af Birgitte Dedenroth-Schou, der som universitetsuddannet historiker kom til arkivet i 1976. Hun bliver leder af arkivet i 1982. Også bibliotekar Søren Flø Sørensen er arkivmedarbejder. Da det arkæologiske arbejdsområde for længst er gledet ud af foreningens formål, bliver lovændringer for navn og formål gennemført i 1985. Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn er foreningens nye navn. | + | Efter udskillelsen af Byhistorisk Arkiv er Arkæologisk og Byhistorisk Samfund for Kolding og Omegn foreningen, der via foredrag og ekskursioner, holder den historiske interesse levende hos medlemmerne. Der er 17 medlemmer fra starten. Foreningens første formand er Harald R. Bang 1965-1970. Dernæst følger Peder Fischer-Nielsen fra 1970 og til sin død i 1973. Fra 1974 er Aksel Nellemann formand, og han bliver i 1980 afløst af Birgitte Dedenroth-Schou, der som universitetsuddannet historiker kom til arkivet i 1976. Hun bliver leder af arkivet i 1982. Også bibliotekar Søren Flø Sørensen er arkivmedarbejder. Da det arkæologiske arbejdsområde for længst er gledet ud af foreningens formål, bliver lovændringer for navn og formål gennemført i 1985. '''Lokalhistorisk Forening for Kolding''' '''og Omegn''' er foreningens nye navn. |
I marts 1987 får arkivet navneforandring til Kolding Stadsarkiv og bliver en kommunal institution, der også får ansvaret for Kolding kommunes arkivalier. Der kommer en bedre økonomi og dermed mulighed for mere ansat arbejdskraft. Birgitte Dedenroth-Schou får som arkivleder titlen stadsarkivar. Til at inspirere arkivets fortsatte arbejde bliver der nedsat et kontaktudvalg med plads for repræsentanter fra byens foreningsliv, der alle skal medvirke til at bevare byens historie. | I marts 1987 får arkivet navneforandring til Kolding Stadsarkiv og bliver en kommunal institution, der også får ansvaret for Kolding kommunes arkivalier. Der kommer en bedre økonomi og dermed mulighed for mere ansat arbejdskraft. Birgitte Dedenroth-Schou får som arkivleder titlen stadsarkivar. Til at inspirere arkivets fortsatte arbejde bliver der nedsat et kontaktudvalg med plads for repræsentanter fra byens foreningsliv, der alle skal medvirke til at bevare byens historie. | ||
Versionen fra 13. aug 2013, 15:53
En kreds af personer i Kolding og omegn har i 1965 den mening, at der i byen gøres for lidt for bevarelse af lokalhistorien. Interesserne er delte. Nogen finder, at Koldinghusmuseets arkæologiske indsats er mangelfuld, og de ønsker anerkendelse fra Nationalmuseet til at foretage arkæologiske undersøgelser. Andre mener, at lokalhistorisk arkivarbejde bør indledes også i Kolding. Derfor indkaldes til stiftende møde i februar 1965, der resulterer i oprettelsen af Arkæologisk og Byhistorisk Samfund for Kolding og Omegn. Blandt initiativtagerne er Harald O. Grau, Harald R. Bang, Peder Fischer-Nielsen og Ejner Blankholm. Samfundets formål er ”at samle, sikre og bevare historiske og forhistoriske minder vedrørende Kolding og omegn, at foretage undersøgelser af disse, at arbejde for betryggende forhold for lokale samlinger og ved afholdelse af foredrag, ekskursioner, kursus m.v. at samle medlemmer, der interesserer sig for ovenstående”. Den første generalforsamling med valg ifølge lovene holdes 23. marts 1966.
Man må dog konstatere, at i Danmark er arkæologisk undersøgelsesvirksomhed forbeholdt Nationalmuseet, og at det er strafbart at udføre selvbestaltede udgravninger af levn fra fortiden. Det er derfor umuligt for den nystartede forening at leve op til et af sine væsentlige formål. Anderledes er det med arkivarbejdet. Kort efter stiftelsen grundlægger man Kolding Byhistoriske Arkiv, som får stillet lokale på rådhusets loftetage til rådighed, og hvor Peder Fischer-Nielsen som hovedkraft starter indsamling af arkivalier og billeder. Samlingen vokser støt, og snart er lokalet på rådhuset utilstrækkeligt. Der indledes forhandling med centralbiblioteket i Jernbanegade, og det resulterer i lokaler fra april 1966. Biblioteket foreslår en sammenlægning af Byhistorisk Arkiv og den lokalsamling, der er oprettet af centralbiblioteket i 1941-1942, hvor litteratur om Kolding og opland samt indbundne lokalaviser forefindes.
Resultatet bliver en sammenlægning af arkiv og lokalsamling til Kolding Kommunebibliotekers lokalhistoriske Samling. Som arkivar ansættes Peder Fischer-Nielsen. Efter hans død i 1973 fortsætter bibliotekar Inge Ladegaard det lokalhistoriske arkivarbejde med indsamling, registrering og tilgængeliggørelse af et efterhånden omfattende arkivmateriale.
Arkivet påtager sig også opgaver som slægtsforskning, avisregistrering og båndinterviews med ældre koldingensere, ikke mindst takket være frivillig og ulønnet arbejdskraft fra især Ingrid Bruun, Eli Fischer-Nielsen, Inga Bjerregaard, Alfred Graversen og Gudrun Hechmann.
Efter udskillelsen af Byhistorisk Arkiv er Arkæologisk og Byhistorisk Samfund for Kolding og Omegn foreningen, der via foredrag og ekskursioner, holder den historiske interesse levende hos medlemmerne. Der er 17 medlemmer fra starten. Foreningens første formand er Harald R. Bang 1965-1970. Dernæst følger Peder Fischer-Nielsen fra 1970 og til sin død i 1973. Fra 1974 er Aksel Nellemann formand, og han bliver i 1980 afløst af Birgitte Dedenroth-Schou, der som universitetsuddannet historiker kom til arkivet i 1976. Hun bliver leder af arkivet i 1982. Også bibliotekar Søren Flø Sørensen er arkivmedarbejder. Da det arkæologiske arbejdsområde for længst er gledet ud af foreningens formål, bliver lovændringer for navn og formål gennemført i 1985. Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn er foreningens nye navn. I marts 1987 får arkivet navneforandring til Kolding Stadsarkiv og bliver en kommunal institution, der også får ansvaret for Kolding kommunes arkivalier. Der kommer en bedre økonomi og dermed mulighed for mere ansat arbejdskraft. Birgitte Dedenroth-Schou får som arkivleder titlen stadsarkivar. Til at inspirere arkivets fortsatte arbejde bliver der nedsat et kontaktudvalg med plads for repræsentanter fra byens foreningsliv, der alle skal medvirke til at bevare byens historie.
For stadsarkivaren bliver det daglige arbejde mere omfattende, og i marts 1987 er der formandsskifte i foreningen. Sten Krarup overtager hvervet.
Lørdag den 10. februar 1990 er der pyntet op ved borde i Sct. Jørgens Gård. Foreningen fejrer sine første 25 års beståen med frokost, sange og talere. Stadsarkivar Birgitte Dedenroth-Schou fortæller om foreningens aktiviteter gennem de 25 år, og Mogens Hansen viser lysbilleder fra udflugter.
Da 50 året for Danmarks befrielse nærmer sig tager foreningens ihærdige formand, Sten Krarup, initiativ til at få en mindesten for en krigsbegivenhed i 1943, hvor tyskerne nedskød et engelsk bombefly ved Sdr. Stenderup (nærmere beskrevet på hjemmesiden: Mørkholt-mindestenen.) Efter en indsamling af midler til stenens inskription kan den indvies ved en højtidelighed den 4. maj 1995, og får megen omtale i dagspressen.
Stadsarkivets pladsforhold oppe under bibliotekets tag ændres i 1992, da der flyttes til større lokaler i Staldgårdens østfløj, som havde huset militærets bygningstjeneste. Dermed får man bedre forhold for ansatte og for de historiesøgende borgere.
Sten Krarup bliver i 1998 efterfulgt på formandsposten af Troels Sneum. Næste skifte på formandsposten kommer i 2002, hvor Aase Lydiksen tager over. Det er ikke retfærdigt kun at nævne formændenes navne, men sådan ses foreningshistorier ofte formet. Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn har gennem alle årene haft initiativrige personer på de forskellige bestyrelsesposter, og opgaver er klaret på god kollegial vis, og der er år efter år sammensat et sæsonprogram, der har tiltrukket sig medlemmernes opbakning. Den nye medieteknik med brug af Internettet – world wide web - er nu taget i brug af foreningen, der siden marts 2009 kan ses med egen hjemmeside på adressen: www.lokalhistorisk-kolding.dk . Ikke alle medlemmer har på bopælen adgang til Internettet. Derfor bliver et trykt program med sæsonens arrangementer fortsat udsendt til medlemmerne. Og man gør i øvrigt tydeligt opmærksom på, at nye medlemmer er velkomne i foreningen. Samarbejdet med Kolding Stadsarkiv er højt prioriteret blandt foreningens aktiviteter, og vi glæder os over de gode pladsforhold, der siden indvielsen i juni 2006, er i Historiens Hus i Nicolai-komplekset på adressen Skolegade 2 B. Foreningen er repræsenteret i Lokalhistorisk udvalg i Kolding kommune.
Foreningen vil fortsætte med at "grave" i Kolding og omegns historie. Man skal kende fortiden for at forstå nutiden og forme fremtiden.
Nedskrevet af
Gunnar Storm Thomsen.
Litteratur og kilder
- Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970,
- bind 3: Kulturlivet. 1982.
- Koldingbogen 1987: Stadsarkivet – en præsentation v/Birgitte Dedenroth-Schou.
- Foreningens egne protokoller og materialer.