Forskel mellem versioner af "Sct. Jørgens Gård, Sct. Jørgens Gade"
(Oprettede siden med 'Sct. Jørgens Gård var et spedalskhedshospital og blev oprettet i middelalderen, og fungerede frem til o. 1550, da det lykkedes at udrydde sygdommen her i området. Sct. J...') |
|||
| (3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Sct. Jørgens Gård var et spedalskhedshospital og blev oprettet i middelalderen, og fungerede frem til o. | + | Sct. Jørgens Gård var et spedalskhedshospital og blev oprettet i middelalderen, og fungerede frem til o. 1543, da det lykkedes at udrydde sygdommen her i området. Sct. Jørgens Gård er afbilledet på [[Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding 1587]] og lå omtrent hvor Frimurernes bygning i [[Sct. Jørgens Gade]] ligger i dag. Fundament til en middelalderlig teglstensbygning, formentlig Sct. Jørgensgårdens kapel er tegnet af [[A.M.G. Friis]] ca. 1908. |
De spedalske var levende døde. De var dømt til isolation på Sct. Jørgensgårdene, hvor frivillige hjalp med at passe dem. Kun i helt særlige tilfælde og for at tjene til livets ophold ved at tigge måtte de forlade gården. Al liv og færden var strengt reguleret, og spedalske skulle altid være lette at genkende. Gik de tiggergang, skulle de skabe opmærksomhed med larm fra en skralde, og havde de brug for at tale, skulle de stille sig mod vinden, så deres ånde eller lugt ikke generede deres omgivelser. | De spedalske var levende døde. De var dømt til isolation på Sct. Jørgensgårdene, hvor frivillige hjalp med at passe dem. Kun i helt særlige tilfælde og for at tjene til livets ophold ved at tigge måtte de forlade gården. Al liv og færden var strengt reguleret, og spedalske skulle altid være lette at genkende. Gik de tiggergang, skulle de skabe opmærksomhed med larm fra en skralde, og havde de brug for at tale, skulle de stille sig mod vinden, så deres ånde eller lugt ikke generede deres omgivelser. | ||
| − | I 1543 blev Sct. Jørgensgård i Kolding nedlagt og området overgik til kronen. | + | I 1543 blev Sct. Jørgensgård i Kolding nedlagt, og området overgik til kronen. |
| Linje 12: | Linje 12: | ||
*Kapel i St. Jørgensgården. Danmarks Kirker. Vejle Amt. Kirkerne i Kolding – Nyere kirker og kirkegårde, 2004-2006. | *Kapel i St. Jørgensgården. Danmarks Kirker. Vejle Amt. Kirkerne i Kolding – Nyere kirker og kirkegårde, 2004-2006. | ||
| − | [[Kategori: Sundhed og | + | [[Kategori: Sundhed og sygdom]] |
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]] | ||
Nuværende version fra 18. jul 2013, 12:27
Sct. Jørgens Gård var et spedalskhedshospital og blev oprettet i middelalderen, og fungerede frem til o. 1543, da det lykkedes at udrydde sygdommen her i området. Sct. Jørgens Gård er afbilledet på Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding 1587 og lå omtrent hvor Frimurernes bygning i Sct. Jørgens Gade ligger i dag. Fundament til en middelalderlig teglstensbygning, formentlig Sct. Jørgensgårdens kapel er tegnet af A.M.G. Friis ca. 1908.
De spedalske var levende døde. De var dømt til isolation på Sct. Jørgensgårdene, hvor frivillige hjalp med at passe dem. Kun i helt særlige tilfælde og for at tjene til livets ophold ved at tigge måtte de forlade gården. Al liv og færden var strengt reguleret, og spedalske skulle altid være lette at genkende. Gik de tiggergang, skulle de skabe opmærksomhed med larm fra en skralde, og havde de brug for at tale, skulle de stille sig mod vinden, så deres ånde eller lugt ikke generede deres omgivelser.
I 1543 blev Sct. Jørgensgård i Kolding nedlagt, og området overgik til kronen.
Litteratur og kilder
- Vivi Jensen: Koldings middelalderlige topografi. Kolding, 1978.
- Kolding Folkeblad: ”Gården, der forsvandt” I: Kolding Folkeblad, 8. feb., 1991.
- Kapel i St. Jørgensgården. Danmarks Kirker. Vejle Amt. Kirkerne i Kolding – Nyere kirker og kirkegårde, 2004-2006.
