Forskel mellem versioner af "Spaniere og franskmænd i Kolding i 1808"
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | På Koldings gamle kirkegård på Tøndervej tæt ved mindehøjen for krigene 1848-50 og 1864 står der en mindre sten med teksten: | + | På Koldings gamle kirkegård på [[Tøndervej]] tæt ved mindehøjen for krigene 1848-50 og 1864 står der en mindre sten med teksten: |
Til minde om 4 spanske og 3 franske soldater af den allierede Armé, der døde i Aaret 1808. Stenen blev sat på 100 årsdagen for indmarchen af Napoleons hjælpetropper i Kolding i marts 1808. | Til minde om 4 spanske og 3 franske soldater af den allierede Armé, der døde i Aaret 1808. Stenen blev sat på 100 årsdagen for indmarchen af Napoleons hjælpetropper i Kolding i marts 1808. | ||
| − | Stenen er et stilfærdigt minde fra en kort episode i Koldings historie, hvor mere end 32.000 udenlandske soldater på knap 3 uger er spadseret, redet eller kørt ind i Kolding. De kom den 12. marts over den eneste adgangsvej fra syd ind i Kolding - den da nybyggede stenbro over åen ved Sønderport. | + | Stenen er et stilfærdigt minde fra en kort episode i Koldings historie, hvor mere end 32.000 udenlandske soldater på knap 3 uger er spadseret, redet eller kørt ind i Kolding. De kom den 12. marts over den eneste adgangsvej fra syd ind i Kolding - den da nybyggede stenbro over åen ved [[Sønderport]]. |
| Linje 32: | Linje 32: | ||
==Hvordan blev de syge soldater behandlet?== | ==Hvordan blev de syge soldater behandlet?== | ||
| − | [[Fil: Aagaards brev.jpg| | + | [[Fil: Aagaards brev.jpg|500px|thumb|right|Aagaards brev om at have bekostet en grav til en belgisk husar. Kolding Stadsarkiv]] |
| − | Den lokale distriktskirurg Kiesendahl blev sat til at tage sig af patienterne. Allerede i april 1808 startede indretningen af et fransk og spansk lazaret i kontrollør Hviids Gård i Låsbygade. Den ombygning, der her i hast blev foretaget under en indkaldt fransk entreprenør Izahn, gav i øvrigt anledning til megen kritik og bekymring fra byens borgere. Senere flyttedes patienterne til Sankt Jørgens Hospital, og det blev franske læger, der herefter forestod patientbehandlingerne. | + | Den lokale distriktskirurg Kiesendahl blev sat til at tage sig af patienterne. Allerede i april 1808 startede indretningen af et fransk og spansk lazaret i kontrollør Hviids Gård i [[Låsbygade]]. Den ombygning, der her i hast blev foretaget under en indkaldt fransk entreprenør Izahn, gav i øvrigt anledning til megen kritik og bekymring fra byens borgere. Senere flyttedes patienterne til [[Sankt Jørgens Hospital]], og det blev franske læger, der herefter forestod patientbehandlingerne. |
De ansatte franske/spanske læger og sygeplejere blev aflønnet i første omgang af Kolding Magistrat, der så sendte regningen videre til København. Det var ellers helt på tværs af, hvad den oprindelige aftale havde været mellem Frederik VI og Napoleon. I denne overenskomst var det Napoleon, der skulle aflønne hele kontingentet af hjælpetropper i Danmark. Danskerne skulle til gengæld sørge for mad, logi og om nødvendig medicin til syge soldater under deres planlagte korte ophold her i landet. | De ansatte franske/spanske læger og sygeplejere blev aflønnet i første omgang af Kolding Magistrat, der så sendte regningen videre til København. Det var ellers helt på tværs af, hvad den oprindelige aftale havde været mellem Frederik VI og Napoleon. I denne overenskomst var det Napoleon, der skulle aflønne hele kontingentet af hjælpetropper i Danmark. Danskerne skulle til gengæld sørge for mad, logi og om nødvendig medicin til syge soldater under deres planlagte korte ophold her i landet. | ||
Nuværende version fra 15. jul 2013, 13:47
På Koldings gamle kirkegård på Tøndervej tæt ved mindehøjen for krigene 1848-50 og 1864 står der en mindre sten med teksten:
Til minde om 4 spanske og 3 franske soldater af den allierede Armé, der døde i Aaret 1808. Stenen blev sat på 100 årsdagen for indmarchen af Napoleons hjælpetropper i Kolding i marts 1808.
Stenen er et stilfærdigt minde fra en kort episode i Koldings historie, hvor mere end 32.000 udenlandske soldater på knap 3 uger er spadseret, redet eller kørt ind i Kolding. De kom den 12. marts over den eneste adgangsvej fra syd ind i Kolding - den da nybyggede stenbro over åen ved Sønderport.
De døde soldater på Kolding Kirkegård
De fleste af de udenlandske soldater var her kun ganske få dage, inden marchen gik videre til Fyn. Det forklarer, at så få af dem fandt deres sidste hvilested her på egnen. Som stenen siger var der således ”kun” 7 soldater, der ikke kom længere end til Kolding.
Oplysninger om disse 7 soldater kan man finde dels i Kolding Kirkes kirkebogs liste over begravelser, dels i kirkegårdens begravelsesprotokol for 1808. De blev alle begravet i såkaldt ”fri jord”, det var den mindst fine af kirkegårdens jorde, så der blev ikke gjort stads af de fremmede soldater.
Det giver følgende oplysninger:
12. marts 1808: En spansk soldat af infanteriregimentet Princesa Antonie 26 år. Han døde på lazarettet og bliver begravet den 24. marts.
29. marts 1808: En soldat af det spanske infanteri regiment Princesa Mathia Torillo 20 år. Han dør uden for Kolding, men bliver begravet her den 1. april.
7. april 1808: En soldat af det spanske infanteri regiment Princesa, betegnet som over 30 år. Han bliver begravet uden oplysninger om navn og rang den 17.april. Desuden en soldat af ditto regiment hen ved 30 år , der bliver begravet uden navn eller rang den 2. maj.
6. maj 1808: En fransk chasseur af det 14. regiment chasseur u cheval hen ved 20 år begravet den 14. maj. En ditto af samme regiment over 20 år, der er igen kun noteret, at han er fransk, intet navn eller rang begravet den 23. maj.
18. august 1808: En rytter af det belgiske regiment over 20 år begravet den 23. august.
Om denne sidste begravelse ved vi yderligere, at købmand Aagaard, der havde forretning i Søndergade, betalte 3 mark for begravelse og gravsted. I november 1808 krævede han beløbet refunderet af Magistraten. Det forekommer besynderligt, at en privat betaler for en begravelse af en fremmed soldat, men det kan måske skyldes, at samme Aagaard havde forskellige andre leverancer. f.eks. stearinlys, til det belgiske husarregiment, der havde vagten ved Sønderport.
Hvordan blev de syge soldater behandlet?
Den lokale distriktskirurg Kiesendahl blev sat til at tage sig af patienterne. Allerede i april 1808 startede indretningen af et fransk og spansk lazaret i kontrollør Hviids Gård i Låsbygade. Den ombygning, der her i hast blev foretaget under en indkaldt fransk entreprenør Izahn, gav i øvrigt anledning til megen kritik og bekymring fra byens borgere. Senere flyttedes patienterne til Sankt Jørgens Hospital, og det blev franske læger, der herefter forestod patientbehandlingerne.
De ansatte franske/spanske læger og sygeplejere blev aflønnet i første omgang af Kolding Magistrat, der så sendte regningen videre til København. Det var ellers helt på tværs af, hvad den oprindelige aftale havde været mellem Frederik VI og Napoleon. I denne overenskomst var det Napoleon, der skulle aflønne hele kontingentet af hjælpetropper i Danmark. Danskerne skulle til gengæld sørge for mad, logi og om nødvendig medicin til syge soldater under deres planlagte korte ophold her i landet.
Kommandanten i Kolding
Caspar von Schøller, der var dansk oberst, blev i februar udnævnt til kommandant i Kolding for de allierede tropper. Han døde pludseligt den nat, Koldinghus brændte, oberst Castonier blev indsat som vikar, men havde meget vanskeligt ved at styre den kaotiske situation. I starten af april 1808 benyttede den franske kommandant Oberst Coupé sig af den uligevægt, der var opstået i Kolding ved branden på Koldinghus og von Schøllers død, til at udråbe sig selv som øverste leder i Kolding. Det kom endda så langt, at han truede med at arrestere byens borgmester Diechmann, hvis denne ikke accepterede situationen. Magistraten i Kolding med Diechmann i spidsen klagede til Bernadotte via det danske mellemled ”commisaire militaire” Wenzel Haffner, der opholdt sig i Odense. Oberst Coupè blev fjernet fra posten som kommandant i Kolding og forholdene blev atter tålelige i byen.
