Forskel mellem versioner af "Jørgenskovlykke"
Billy (diskussion | bidrag) |
|||
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Fil:Jørgenskovlykke_B31316.jpg|400px|thumb|right| | + | [[Fil:Jørgenskovlykke_B31316.jpg|400px|thumb|right|Jørgenskovlykke, [[Kolding i 1960erne|ca. 1965]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Mogens Hansen]] |
| + | Ejendommen Jørgenskovlykke lå vest for [[Vestre Ringgade]] i en del af Kolding, der først blev bymæssigt bebygget efter 1900. En nutidig adresse ville være lidt nord for Vestre Ringgade 11. | ||
| − | + | Oprindeligt var der her skov, som blev ødelagt i [[Kolding før 1799|1600-tallet]]. I begyndelsen af 1700-tallet forsøgte staten at ophjælpe egnens skove og også Jørgenskovlykke, men forsøget herpå mislykkedes pga. tyverier. Ved salget af krongodset i 1766 blev ejendommen solgt til købmand Selio Frick, som brugte den til korn og græs. Selio Frick opførte gården. Allerede 1771 solgte Frick videre til Knud Jensen Harth. Gården fungerede som opstaldingssted for studedrifterne på vej ned i marskegnene, og der var et stort kohold. Ejendommen forblev i Harth-slægtens eje til 1900, da enken efter Hans Knudsen Harth solgte til tømrermester Hans Ludvig Hansen. Ejendommen var da på 40 tdr. land, hvoraf de 30 tdr. inklusive bygninger straks blev videresolgt til slagtermester [[Peter Jochumsen|P. Jochumsen]] og resten blev udparcelleret til Aalykke-kvarteret. Sønnen H.R. Jochumsen overtog gården i 1914, og den gik videre til hans børn. Kolding Kommune købte gården omkring 1970. Den blev nedbrudt 1971 dels pga. bygningens stråtækning, der frembød ekstra fare i et tætbebygget område, dels pga. planerne om en Vestre Ringgade. (Kolding Stadsarkiv) | |
| − | Oprindeligt var der her skov, som blev ødelagt i 1600-tallet. I begyndelsen af 1700-tallet forsøgte staten at ophjælpe egnens skove og også Jørgenskovlykke, men forsøget herpå mislykkedes pga. tyverier. Ved salget af krongodset i 1766 blev ejendommen solgt til købmand Selio Frick, som brugte den til korn og græs. Selio Frick opførte gården. Allerede 1771 solgte Frick videre til Knud Jensen Harth. Gården fungerede som opstaldingssted for studedrifterne på vej ned i marskegnene, og der var et stort kohold. Ejendommen forblev i Harth-slægtens eje til 1900, da enken efter Hans Knudsen Harth solgte til tømrermester Hans Ludvig Hansen. Ejendommen var da på 40 tdr. land, hvoraf de 30 tdr. inklusive bygninger straks blev videresolgt til slagtermester P. Jochumsen og resten blev udparcelleret til Aalykke-kvarteret. Sønnen H.R. Jochumsen overtog gården i 1914 | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | |||
*Bo Fritzbøger: Skovenes dyrkning på Koldinghus Rytterdistrikt i 1700-tallet, Bol og By 1990, nr. 1. | *Bo Fritzbøger: Skovenes dyrkning på Koldinghus Rytterdistrikt i 1700-tallet, Bol og By 1990, nr. 1. | ||
*Eduard Harth: Stamtavle over familien Harth, 1915. | *Eduard Harth: Stamtavle over familien Harth, 1915. | ||
Nuværende version fra 27. aug 2026, 08:42
Ejendommen Jørgenskovlykke lå vest for Vestre Ringgade i en del af Kolding, der først blev bymæssigt bebygget efter 1900. En nutidig adresse ville være lidt nord for Vestre Ringgade 11.
Oprindeligt var der her skov, som blev ødelagt i 1600-tallet. I begyndelsen af 1700-tallet forsøgte staten at ophjælpe egnens skove og også Jørgenskovlykke, men forsøget herpå mislykkedes pga. tyverier. Ved salget af krongodset i 1766 blev ejendommen solgt til købmand Selio Frick, som brugte den til korn og græs. Selio Frick opførte gården. Allerede 1771 solgte Frick videre til Knud Jensen Harth. Gården fungerede som opstaldingssted for studedrifterne på vej ned i marskegnene, og der var et stort kohold. Ejendommen forblev i Harth-slægtens eje til 1900, da enken efter Hans Knudsen Harth solgte til tømrermester Hans Ludvig Hansen. Ejendommen var da på 40 tdr. land, hvoraf de 30 tdr. inklusive bygninger straks blev videresolgt til slagtermester P. Jochumsen og resten blev udparcelleret til Aalykke-kvarteret. Sønnen H.R. Jochumsen overtog gården i 1914, og den gik videre til hans børn. Kolding Kommune købte gården omkring 1970. Den blev nedbrudt 1971 dels pga. bygningens stråtækning, der frembød ekstra fare i et tætbebygget område, dels pga. planerne om en Vestre Ringgade. (Kolding Stadsarkiv)
Litteratur og kilder
- Bo Fritzbøger: Skovenes dyrkning på Koldinghus Rytterdistrikt i 1700-tallet, Bol og By 1990, nr. 1.
- Eduard Harth: Stamtavle over familien Harth, 1915.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4 Hans Ludvigsvej.
