Forskel mellem versioner af "Diesella"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Jkrause (diskussion | bidrag) |
||
| (7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Fil:Diesella_B22341.jpg|250px|thumb|right|Diesellaknallerter - eller autocykler, som de i starten blev kaldt - prøvekøres, 21.3 1955. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Diesella_B22341.jpg|250px|thumb|right|Diesellaknallerter - eller autocykler, som de i starten blev kaldt - prøvekøres, 21.3 1955. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | I 1943 påbegyndte [[Eli Voulund Andersen]] en virksomhed i [[Sydbanegade]] med det formål at fabrikere små dieselmotorer til svæveflyvemaskiner. Det var en beskæftigelse, som han haft i mange år som hobby, og allerede i 1939 havde han etableret et hobbyværksted til | + | I 1943 påbegyndte [[Eli Voulund Andersen]] en virksomhed i [[Sydbanegade]] med det formål at fabrikere små dieselmotorer til svæveflyvemaskiner. Det var en beskæftigelse, som han haft i mange år som hobby, og allerede i 1939 havde han etableret et mindre et mekanisk hobbyværksted til fremstilling af modelflyvemotorer. Samtidig blev der arbejdet på en konstruktion af en 2 BHK bådmotor med en egenvægt af ca. 10 kg., mens man eksperimenterede med små cykelmotorer. Broderen [[Arne Voulund Andersen]] og faderen Anders Peter Marinus Andersen gik i 1946 med i virksomheden, der skulle blive kendt som Diesella. Faderen, der var købmand og hotelejer i Lunderskov, solgte sin virksomhed for at sætte pengene i foretagendet. |
I 1949 var eksperimenterne og prøvekørslerne færdige, og man påbegyndte nu en industriel fremstilling af cykelmotoren 'Diesella'. I løbet af kort tid blev cykelmotoren godt indarbejdet på det danske Marked, og i 1950 havde man produceret omkring 3.000 cykelmotorer. | I 1949 var eksperimenterne og prøvekørslerne færdige, og man påbegyndte nu en industriel fremstilling af cykelmotoren 'Diesella'. I løbet af kort tid blev cykelmotoren godt indarbejdet på det danske Marked, og i 1950 havde man produceret omkring 3.000 cykelmotorer. | ||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Succesen skabte hurtigt pladsproblemer, men i 1954 kunne virksomheden flytte ind i nyopførte fabriksbygninger på [[Agtrupvej]]. | Succesen skabte hurtigt pladsproblemer, men i 1954 kunne virksomheden flytte ind i nyopførte fabriksbygninger på [[Agtrupvej]]. | ||
| + | |||
| + | Faderen Anders P. M. Andersen gik bort i 1956, hvorefter brødrene førte virksomheden videre. | ||
Direktør Eli Andersen, som også var fritidspilot, omkom i et flystyrt under et flyvestævne på Lolland i maj 1960. Virksomheden blev herefter drevet videre af broderen Arne Voulund Andersen. | Direktør Eli Andersen, som også var fritidspilot, omkom i et flystyrt under et flyvestævne på Lolland i maj 1960. Virksomheden blev herefter drevet videre af broderen Arne Voulund Andersen. | ||
| Linje 19: | Linje 21: | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | *Gunnar A. Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978. | + | *Gunnar A. Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978. |
| + | *Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960). | ||
*Mænd og deres virke (1950). | *Mænd og deres virke (1950). | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling, 62.726. | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling, 62.726. | ||
Nuværende version fra 14. jul 2026, 18:29
I 1943 påbegyndte Eli Voulund Andersen en virksomhed i Sydbanegade med det formål at fabrikere små dieselmotorer til svæveflyvemaskiner. Det var en beskæftigelse, som han haft i mange år som hobby, og allerede i 1939 havde han etableret et mindre et mekanisk hobbyværksted til fremstilling af modelflyvemotorer. Samtidig blev der arbejdet på en konstruktion af en 2 BHK bådmotor med en egenvægt af ca. 10 kg., mens man eksperimenterede med små cykelmotorer. Broderen Arne Voulund Andersen og faderen Anders Peter Marinus Andersen gik i 1946 med i virksomheden, der skulle blive kendt som Diesella. Faderen, der var købmand og hotelejer i Lunderskov, solgte sin virksomhed for at sætte pengene i foretagendet.
I 1949 var eksperimenterne og prøvekørslerne færdige, og man påbegyndte nu en industriel fremstilling af cykelmotoren 'Diesella'. I løbet af kort tid blev cykelmotoren godt indarbejdet på det danske Marked, og i 1950 havde man produceret omkring 3.000 cykelmotorer.
I 1952 kunne Diesella sende en rigtig knallert, den såkaldte autocykel på markedet.
I 1953 blev der produceret 50 motorer dagligt, og 60 ansatte var beskæftiget i produktionen. Diesella blev med tiden en af landets største knallertfabrikker, og da virksomheden var på sit højeste, solgte man omkring 200 knallerter om dagen, ligesom virksomheden havde 150 ansatte.
Succesen skabte hurtigt pladsproblemer, men i 1954 kunne virksomheden flytte ind i nyopførte fabriksbygninger på Agtrupvej.
Faderen Anders P. M. Andersen gik bort i 1956, hvorefter brødrene førte virksomheden videre.
Direktør Eli Andersen, som også var fritidspilot, omkom i et flystyrt under et flyvestævne på Lolland i maj 1960. Virksomheden blev herefter drevet videre af broderen Arne Voulund Andersen.
I 1963 blev der åbnet op for import af udenlandske knallerter, hvilket Diesella ikke kunne konkurrere med i længden. I 1967 rullede den sidste knallert ud fra fabrikken. Diesella gik efterfølgende nye veje, og påbegyndte bl.a. en seriefremstilling af kraftoverføringsled til brug i landbrugs- og entreprenørmaskiner.
Litteratur og kilder
- Gunnar A. Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
- Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
- Mænd og deres virke (1950).
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling, 62.726.
- Aalborg Amtstidende - 16-5-1960.
- Djursland 28-5-1983.
- Demokraten 19-9-1954.
