Forskel mellem versioner af "Nis Peter Bork"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Samme år købte han en villa på [[Dyrehavegårdsvej]] 4. I den nordlige del af haven byggede han sig et bindingsværkshus som kombineret bopæl og værksted, og han blev hurtig en af byens førende håndværksmestre med mange svende og lærlinge. Han og svendene kom viden om i landet meget hurtigt efter etableringen - bl.a. fik de adskillige ordrer fra staten. Da der var stor landsudstilling i Aarhus i 1909, var det således Koldingmesteren, som stod for malerarbejdet i daværende kronprins Christians repræsentationsværelse. | Samme år købte han en villa på [[Dyrehavegårdsvej]] 4. I den nordlige del af haven byggede han sig et bindingsværkshus som kombineret bopæl og værksted, og han blev hurtig en af byens førende håndværksmestre med mange svende og lærlinge. Han og svendene kom viden om i landet meget hurtigt efter etableringen - bl.a. fik de adskillige ordrer fra staten. Da der var stor landsudstilling i Aarhus i 1909, var det således Koldingmesteren, som stod for malerarbejdet i daværende kronprins Christians repræsentationsværelse. | ||
| − | N. P. Bork markerede sig også på skoletavleområdet. Han skabte en tavle, som det var let at skrive med kridt på, hvilket var banebrydende på daværende tidspunkt. Det skyldtes, at den særlige lak, han opfandt, havde en elastisk overflade. Det viste sig også, at tavlen var nærmest uopslidelig. Tavlen og lakken blev patenteret i 1910. I tiden op til 1. Verdenskrig indtog [[Borks | + | N. P. Bork markerede sig også på skoletavleområdet. Han skabte en tavle, som det var let at skrive med kridt på, hvilket var banebrydende på daværende tidspunkt. Det skyldtes, at den særlige lak, han opfandt, havde en elastisk overflade. Det viste sig også, at tavlen var nærmest uopslidelig. Tavlen og lakken blev patenteret i 1910. I tiden op til 1. Verdenskrig indtog [[Borks Patenttavler]] landets klasseværelser. Priser og diplomer for dygtigt håndværk begyndte også at strømme til firmaet i Kolding sammen med den stigende ordremængde. Der kom også ordrer fra udlandet. 1. Verdenskrig betød et afbræk i salget, men i 1920'erne steg efterspørgslen, og Bork i Kolding fik salgskontorer rundt om på kloden og senere en ny afdeling, Borks Skole Møbler. |
Ved N. P. Borks død overtog sønnen [[Carl Bork]] virksomheden. | Ved N. P. Borks død overtog sønnen [[Carl Bork]] virksomheden. | ||
Versionen fra 7. jul 2026, 10:22
Født: 16. november 1869
Død: ?
Ægtefælle: ?
Erhverv: Malermester og fabrikant
Nis Peter Bork (f. 16-11-1869, Anslet – d.?), malermester og fabrikant.
Søn af en førstelærer og degn i Sommersted ved Haderslev.
Han fik svendebrev som maler hos malermester Clausen i Aabenraa. Han drog derefter på valsen, hvor han arbejdede og underviste i Holland, Tyskland, Schweiz, Østrig, Belgien og Frankrig. Bl.a. arbejdede han som dekorationsmaler for den verdenskendte danske arkitekt Theophilus Hansen.
I 1898 kom N. P. Bork efter 10 år i udlandet til Kolding. Hans far var også flyttet hertil, da han var blevet udvist fra Sønderjylland pga. "sine dansksindede sympatier". I 1898 havde han en kort tid arbejde hos malermester A. D. Burcharth, men ønskede så at blive selvstændig, hvilket han blev d. 21. marts 1899.
Samme år købte han en villa på Dyrehavegårdsvej 4. I den nordlige del af haven byggede han sig et bindingsværkshus som kombineret bopæl og værksted, og han blev hurtig en af byens førende håndværksmestre med mange svende og lærlinge. Han og svendene kom viden om i landet meget hurtigt efter etableringen - bl.a. fik de adskillige ordrer fra staten. Da der var stor landsudstilling i Aarhus i 1909, var det således Koldingmesteren, som stod for malerarbejdet i daværende kronprins Christians repræsentationsværelse.
N. P. Bork markerede sig også på skoletavleområdet. Han skabte en tavle, som det var let at skrive med kridt på, hvilket var banebrydende på daværende tidspunkt. Det skyldtes, at den særlige lak, han opfandt, havde en elastisk overflade. Det viste sig også, at tavlen var nærmest uopslidelig. Tavlen og lakken blev patenteret i 1910. I tiden op til 1. Verdenskrig indtog Borks Patenttavler landets klasseværelser. Priser og diplomer for dygtigt håndværk begyndte også at strømme til firmaet i Kolding sammen med den stigende ordremængde. Der kom også ordrer fra udlandet. 1. Verdenskrig betød et afbræk i salget, men i 1920'erne steg efterspørgslen, og Bork i Kolding fik salgskontorer rundt om på kloden og senere en ny afdeling, Borks Skole Møbler.
Ved N. P. Borks død overtog sønnen Carl Bork virksomheden.
Henvisninger
- Lars Birger Nielsen - Borks Patenttavler. Koldingbogen 2001.
