Forskel mellem versioner af "Kolding-Posten"
(Oprettede siden med 'Kolding-Posten udkom første gang 24. marts 1863, og beholdte dette navn frem til 16. december 1896. Herefter hedder det i perioden 17. december 1896 - 7. december 1904''Syd...') |
|||
| (4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Kolding-Posten udkom første gang 24. marts 1863, og beholdte dette navn frem til 16. december 1896. Herefter hedder | + | Kolding-Posten udkom første gang 24. marts 1863, og beholdte dette navn frem til 16. december 1896. Herefter hedder avisen i perioden 17. december 1896 - 7. december 1904 ''Sydjylland'', hvorefter avisen igen kommer til at hedde Kolding-Posten frem til 30. juni 1906. |
| + | |||
Da tre franske fanger undslap tysk fangenskab under den Fransk-tyske krig 1870-1871, og kom over den danske grænse til Kolding, blev de modtaget som helte. Denne nyhed bragte Kolding-Posten, ligesom avisen ''Berlingske Tidende'' også gjorde, hvilket startede en heftig avisdebat mellem Kolding-Posten og [[Kolding Avis]]. Kolding Avis mente, at man risikerede at provokere tyskerne ved at oplyse at man havde hjulpet franske krigsfanger, og afspejlede dermed holdningen i betydende kredse. Kolding-Posten repræsenterede den nationale holdning, og mente man var i sin gode ret til at fortælle hvad der skete i offentligheden, og ville ikke lægge begrænsninger på sig selv. | Da tre franske fanger undslap tysk fangenskab under den Fransk-tyske krig 1870-1871, og kom over den danske grænse til Kolding, blev de modtaget som helte. Denne nyhed bragte Kolding-Posten, ligesom avisen ''Berlingske Tidende'' også gjorde, hvilket startede en heftig avisdebat mellem Kolding-Posten og [[Kolding Avis]]. Kolding Avis mente, at man risikerede at provokere tyskerne ved at oplyse at man havde hjulpet franske krigsfanger, og afspejlede dermed holdningen i betydende kredse. Kolding-Posten repræsenterede den nationale holdning, og mente man var i sin gode ret til at fortælle hvad der skete i offentligheden, og ville ikke lægge begrænsninger på sig selv. | ||
| + | |||
Avisdebatten giver et godt billede af holdningsskiftet i befolkningen i spørgsmålet om at genvinde Sønderjylland, hvor Kolding Avis repræsenterer den del af befolkningen, der, efter de franske nederlag, ikke ville provokere Tyskland og risikere landets eksistens i en ny krig. | Avisdebatten giver et godt billede af holdningsskiftet i befolkningen i spørgsmålet om at genvinde Sønderjylland, hvor Kolding Avis repræsenterer den del af befolkningen, der, efter de franske nederlag, ikke ville provokere Tyskland og risikere landets eksistens i en ny krig. | ||
| + | |||
====Adgang til materialet==== | ====Adgang til materialet==== | ||
| Linje 13: | Linje 16: | ||
---- | ---- | ||
| − | * | + | *Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningen i 1970, bind 3, 1982. |
| + | *Koldingbogen, 1992. | ||
| + | *Eliassen: Det gamle og nyere Kolding, bind 2, 1975. | ||
| + | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 07.96. | ||
| + | |||
| + | [[Kategori: Kommunikation og medier]] | ||
Nuværende version fra 13. jun 2013, 14:26
Kolding-Posten udkom første gang 24. marts 1863, og beholdte dette navn frem til 16. december 1896. Herefter hedder avisen i perioden 17. december 1896 - 7. december 1904 Sydjylland, hvorefter avisen igen kommer til at hedde Kolding-Posten frem til 30. juni 1906.
Da tre franske fanger undslap tysk fangenskab under den Fransk-tyske krig 1870-1871, og kom over den danske grænse til Kolding, blev de modtaget som helte. Denne nyhed bragte Kolding-Posten, ligesom avisen Berlingske Tidende også gjorde, hvilket startede en heftig avisdebat mellem Kolding-Posten og Kolding Avis. Kolding Avis mente, at man risikerede at provokere tyskerne ved at oplyse at man havde hjulpet franske krigsfanger, og afspejlede dermed holdningen i betydende kredse. Kolding-Posten repræsenterede den nationale holdning, og mente man var i sin gode ret til at fortælle hvad der skete i offentligheden, og ville ikke lægge begrænsninger på sig selv.
Avisdebatten giver et godt billede af holdningsskiftet i befolkningen i spørgsmålet om at genvinde Sønderjylland, hvor Kolding Avis repræsenterer den del af befolkningen, der, efter de franske nederlag, ikke ville provokere Tyskland og risikere landets eksistens i en ny krig.
Adgang til materialet
Statsbiblioteket og Universitetsbiblioteket har stort set den komplette samling af Kolding-Posten og Sydjylland fra 1863 - 1906. Desuden har begge institutioner Fremad - et ugeblad for arbejdere i By og på land fra 1871 - 1872.
Litteratur og kilder
- Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningen i 1970, bind 3, 1982.
- Koldingbogen, 1992.
- Eliassen: Det gamle og nyere Kolding, bind 2, 1975.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 07.96.
