Nordbanegården

Låsbyhøj og forrest i billedet Nordbanegården, der fra 1937 og frem fungerede som bestyrerbolig, billede 27. maj 1985. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Ved Nordbanegården, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Da statsbanerne udbredtes over hele Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, opstod der i kølvandet på disse en række privatbaner. I og omkring Kolding fik man Egtvedbanen, Troldhedebanen og Kolding Sydbaner. Egtvedbanen var den første af Koldings privatbaner, staten betalte halvdelen af udgifterne, mens kommunerne og andre bidragsydere måtte stå for resten.

Banen til Egtved blev indviet i 1898. Dens hovedbanegård var Nordbanegården for enden af Låsbygade, men banen fortsatte ned til Statsbanegården.

Beboerne i Låsbygadekvarteret insisterede på, at deres gamle kunder, der kom nordfra og vestfra, skulle kunne stå af i det kvarter i Kolding, hvor de var vant til at komme før banens anlæggelse. Ved indvielsen i 1898 kunne man i avisen læse, at ”I straalende Solskin og sommerlig Varme kjørte det første Tog frem, smykket med Guirlander og Dannebrogsflag, flunkende nyt og blankpudset, som om det Hele lige var kommen fra Fabrikken”. Langsomt nærmede toget sig Nordbanegården, der var ”en anseelig Bygning med smukke Lokaler og da navnlig en meget smuk Forhal. Den var som alle stationerne langs Banen festligt smykket i Dagens Anledning”.

Egtvedgrisen, som toget hurtigt blev kaldt, blev efterhånden udkonkurreret af lastbiler og rutebiler, og 31. maj 1930 afgik det sidste tog fra Kolding til Egtved.

Efter nedlæggelsen i 1930 blev bygningen i 1937 indrettet til bolig for bestyreren på De Gamles Hjem/Låsbyhøj.

Litteratur og kilder

• Arkivalier om Nordbanegården ^{(link åbner ny fane)} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
• Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling, 65.841.