Forskel mellem versioner af "Svenskernes overgang over Lillebælt 1658"
(Oprettede siden med ' Efter erobringen af den danske fæstning Frederiksodde (i dag Fredericia) 24. oktober 1657 forberedte den svenske hær ført af kongen Karl 10 Gustav sig på at gå over ti...') |
m |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | Efter erobringen af den danske fæstning Frederiksodde (i dag Fredericia) 24. oktober 1657 forberedte den svenske hær, ført af kongen Karl 10. Gustav, sig på at gå over til Fyn. Lillebælt begyndte at fryse til. Overgangsforholdene ved Brandsø forekom gunstige. I den nordlige, smallere del af Lillebælt gjorde den stærke strøm isen tynd, skruet og sprød. I slutningen af januar samlede den svenske hær sig. Hovedstyrken, rytteriet, samlede sig ved Hejls, medens fodfolket stod ved Sdr. Stenderup. Rytteriet var indkvarteret i landsbyerne omkring Hejls. Brandsø blev erobret fra danskerne og et mindre forsøg blev gjort 29. januar på at at gå i land ved Wedellsborg (Iversnæs), hvilket mislykkedes pga. dansk modstand og en rende i isen. | ||
| − | |||
| + | Tidligt lørdag 30. januar 1658 samledes de svenske rytterregimenter ved Hejls og gik over til Brandsø, medens infanteriet fra Stenderup Hage drog mod syd for at slutte sig til hovedstyrken. Den svenske historiker, Björn Asker anfører, at den svenske styrke ved Brandsø udgjorde 6-7.000 mand, medens den danske styrke talte højst 4.500 mand, hvoraf 1/3 var bevæbnede bønder. Ved solopgang var rytteriet samlet ved Brandsø og angreb nord om Iversnæs ind i Tybrind Vig, hvor det besejrede den danske hær overbevisende. Allerede kl. 10 om formiddagen var afgørelsen faldet. Det svenske fodfolk nåede ikke frem og befandt sig ved dagens slutning endnu på isen. F.L. Hansen anfører, at det svenske fodfolk gik fra Stenderup Hage over til Fønsskov, men dette stemmer ikke med oplysningerne hos Blomberg. Skønt det var koldt var isen ikke sikker. | ||
| − | |||
| − | + | Rytternes tur over Lillebælt foregik afsiddet i spredt orden, og de steg først til hest ved fast is nær stranden for at angribe fjenden på land. Den svenske konges slæde gik gennem isen efter at han havde forladt den og flere ryttere gik også gennem isen. Overgangen over Lillebælt og den efterfølgende overgang over Storebælt var én af afgørende begivenheder under Karl Gustav-krigen. Marchen anses for én af de dristigste operationer i svensk krigshistorie. 1929 opsattes en mindesten for overgangen ved Binderup Strand. | |
| − | Rytternes tur over Lillebælt foregik afsiddet i spredt orden, og de steg først til hest ved fast is nær stranden for at angribe fjenden på land. Den svenske konges slæde gik gennem isen efter at han havde forladt den og flere ryttere gik også gennem isen. Overgangen over Lillebælt og den efterfølgende overgang over Storebælt var én af afgørende begivenheder under Karl Gustav-krigen. Marchen anses for én af de dristigste operationer i svensk krigshistorie. 1929 opsattes en mindesten for overgangen ved Binderup Strand | ||
Versionen fra 3. jun 2013, 12:48
Efter erobringen af den danske fæstning Frederiksodde (i dag Fredericia) 24. oktober 1657 forberedte den svenske hær, ført af kongen Karl 10. Gustav, sig på at gå over til Fyn. Lillebælt begyndte at fryse til. Overgangsforholdene ved Brandsø forekom gunstige. I den nordlige, smallere del af Lillebælt gjorde den stærke strøm isen tynd, skruet og sprød. I slutningen af januar samlede den svenske hær sig. Hovedstyrken, rytteriet, samlede sig ved Hejls, medens fodfolket stod ved Sdr. Stenderup. Rytteriet var indkvarteret i landsbyerne omkring Hejls. Brandsø blev erobret fra danskerne og et mindre forsøg blev gjort 29. januar på at at gå i land ved Wedellsborg (Iversnæs), hvilket mislykkedes pga. dansk modstand og en rende i isen.
Tidligt lørdag 30. januar 1658 samledes de svenske rytterregimenter ved Hejls og gik over til Brandsø, medens infanteriet fra Stenderup Hage drog mod syd for at slutte sig til hovedstyrken. Den svenske historiker, Björn Asker anfører, at den svenske styrke ved Brandsø udgjorde 6-7.000 mand, medens den danske styrke talte højst 4.500 mand, hvoraf 1/3 var bevæbnede bønder. Ved solopgang var rytteriet samlet ved Brandsø og angreb nord om Iversnæs ind i Tybrind Vig, hvor det besejrede den danske hær overbevisende. Allerede kl. 10 om formiddagen var afgørelsen faldet. Det svenske fodfolk nåede ikke frem og befandt sig ved dagens slutning endnu på isen. F.L. Hansen anfører, at det svenske fodfolk gik fra Stenderup Hage over til Fønsskov, men dette stemmer ikke med oplysningerne hos Blomberg. Skønt det var koldt var isen ikke sikker.
Rytternes tur over Lillebælt foregik afsiddet i spredt orden, og de steg først til hest ved fast is nær stranden for at angribe fjenden på land. Den svenske konges slæde gik gennem isen efter at han havde forladt den og flere ryttere gik også gennem isen. Overgangen over Lillebælt og den efterfølgende overgang over Storebælt var én af afgørende begivenheder under Karl Gustav-krigen. Marchen anses for én af de dristigste operationer i svensk krigshistorie. 1929 opsattes en mindesten for overgangen ved Binderup Strand.
Litteratur og kilder
- Asker Björn: Carl X Gustav, Lund, 2009. Finn Askgaard og Gunner Olsen: En kamp for livet, 1958.
- Aage Fasmer Blomberg: Fyns vilkår under svenskekrigene, 1973.
- F.L. Hansen: Hjemstavnsbog : Strejflys over Stenderup By og Sogns Historie igennem Tiderne (samlet af F.L. Hansen 1933-34, 1935.
- Lars Ericson Wolke: Tåget över Bælt, Lund, 2008.
