Forskel mellem versioner af "Niels Petersen"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
(19 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Niels Petersen_B13159.jpg|400px|thumb|right|Turen Aalborg-København med Niels Petersen og restauratør Peter Nissen, ca. 1930. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Niels Petersen_B13159.jpg|400px|thumb|right|Turen Aalborg-København med Niels Petersen og restauratør Peter Nissen, ca. 1930. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
− | [[Fil:Niels Petersen_B50501.jpg|300px|thumb|right|Niels Petersen ved skulpturen Tyren, 20.10. 1939. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | + | [[Fil:Niels Petersen_B50501.jpg|300px|thumb|right|Niels Petersen ved skulpturen Tyren, 20.10. [[1939]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] |
Niels Petersen blev født 5. august 1888 i Brenderup på Fyn. Ved fødslen anføres han i kirkebogen som Niels Pedersen, og det anføres at faderen Niels Pedersen var død i januar måned 1888 og at moderen nu boede på fattiggården. | Niels Petersen blev født 5. august 1888 i Brenderup på Fyn. Ved fødslen anføres han i kirkebogen som Niels Pedersen, og det anføres at faderen Niels Pedersen var død i januar måned 1888 og at moderen nu boede på fattiggården. | ||
− | + | I årene 1915-1921 boede han i København, men herefter kom han til Kolding, blev udlært blikkenslager og etablerede sig 1922 som selvstændig blikkenslagermester. Han boede i [[Jernbanegade]] 21, men flyttede i 1932 til [[Hyrdestræde]] 7, som blev kendt som "Kobberhuset", da det blev beklædt med kobberplader. | |
− | To af hans kobberarbejder kan stadig ses i bybilledet. Over rådhusets indgang fra Akseltorv befinder sig et byvåben i kobber tegnet af [[Ernst Petersen]] og opsat i forbindelse med rådhusets ombygning 1922-25. Niels Petersen fremstillede byvåbnet. Han fremstilede også en række miniudgaver i et efter Ernst Petersens mening for stort antal. Skulpturen Tyren fremstillet af Niels Petersen blev 20. oktober 1939 opsat på eksportstaldene på havnen som vartegn for [[Eksportmarkedet]]. | + | Han huskes navnlig for sin indsats som kapgænger. Oprindeligt medlem af [[Arbejdernes Idræts-Klub]] (A.I.K.), men siden 1919 medlem af [[KIF]]. I Dansk Sportsleksikon (1945) tilskrives han 3 verdensrekorder fra henholdsvis 1917-1918-1919, og 10 danske rekorder inden for kapgang. Mængden af rekorder varierer i forskellige kilder. Han startede med kapgang i 1904 og vandt mange stævner, bl.a. i Tyskland. Han blev dansk mester på 5 mil i 1909, og var da byens største sportshelt. Hans storhedstid var frem til 1920 med deltagelse i olympiaderne 1912 (i Sverige) og 1920 (i Belgien). I 1912 blev han diskvalificeret i 2. heat i gang 10.000 m. I 1920 blev han diskvalificeret på 10.000-meter distancen, men kom i finalen på 3.000 m. uden at blive placeret. |
+ | |||
+ | To af hans kobberarbejder kan stadig ses i bybilledet. Over rådhusets indgang fra Akseltorv befinder sig et byvåben i kobber tegnet af [[Ernst Petersen]] og opsat i forbindelse med rådhusets ombygning 1922-25. Niels Petersen fremstillede byvåbnet. Han fremstilede også en række miniudgaver i et efter Ernst Petersens mening for stort antal. Skulpturen Tyren blev fremstillet af Niels Petersen, og blev 20. oktober 1939 opsat på eksportstaldene på havnen som vartegn for [[Eksportmarkedet]]. | ||
Omkring 1930 gennemførte han sammen med restauratør Peter Nissen en tur med sulky fra Aalborg til København. Sulkyen var bygget af Niels Petersen og havde den meget kraftige Peter Nissen som passager og Niels Petersen som trækkraft. Turen var arrangeret til fordel for opførelse af Kolding Stadion. | Omkring 1930 gennemførte han sammen med restauratør Peter Nissen en tur med sulky fra Aalborg til København. Sulkyen var bygget af Niels Petersen og havde den meget kraftige Peter Nissen som passager og Niels Petersen som trækkraft. Turen var arrangeret til fordel for opførelse af Kolding Stadion. | ||
− | Niels Petersens eftermæle blev præget af hans | + | Niels Petersens eftermæle blev præget af hans tyskvenlige holdning under 2. verdenskrig. Han var medlem af DNSAP og fungerede i 1941 som stedfortrædende sysselleder i Jelling-Almind Syssel. På hans bopæl i Hyrdestræde havde Frikorps Danmark deres hvervekontor for Kolding, ligesom han fra maj 1940 og frem til krigens slutning, lejede værelser ud til tyskerne. Sidstnævnte forhold var der dog intet ulovligt i, så længe huslejen var rimelig, hvilket alt tyder på den var. Efter krigen blev Niels Petersen arresteret og tilbragte ca. 2 år i Kolding Arrest. Han blev dømt ved Særretten i Kolding og ved Landsretten for værnemageri og hvervning til tysk krigstjeneste, men frifundet for angiveri. En datter arbejdede for Gestapo på [[Staldgården]], hvilket næppe gavnede familiens renommé. Han forlod Kolding i 1949 og flyttede til København. Han døde 4. januar 1968 i Vanløse. |
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
− | |||
*Dansk Sportsleksikon (1945), bd. 2, side 312. Jubilæumsskrift Kolding Idræts-Forening 1895-1945. | *Dansk Sportsleksikon (1945), bd. 2, side 312. Jubilæumsskrift Kolding Idræts-Forening 1895-1945. | ||
*Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979. | *Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979. | ||
*Olympiadebogen 1896-1948, 1948. | *Olympiadebogen 1896-1948, 1948. | ||
+ | *Fædrelandet - 10-8-1941. | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4. Petersen, Niels. | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4. Petersen, Niels. | ||
+ | *Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontorets arkiv: Beslaglæggelsessager - Hyrdestræde 7. | ||
[[Kategori: Håndværkere]] | [[Kategori: Håndværkere]] |
Nuværende version fra 22. dec 2024, 22:29
Niels Petersen blev født 5. august 1888 i Brenderup på Fyn. Ved fødslen anføres han i kirkebogen som Niels Pedersen, og det anføres at faderen Niels Pedersen var død i januar måned 1888 og at moderen nu boede på fattiggården.
I årene 1915-1921 boede han i København, men herefter kom han til Kolding, blev udlært blikkenslager og etablerede sig 1922 som selvstændig blikkenslagermester. Han boede i Jernbanegade 21, men flyttede i 1932 til Hyrdestræde 7, som blev kendt som "Kobberhuset", da det blev beklædt med kobberplader.
Han huskes navnlig for sin indsats som kapgænger. Oprindeligt medlem af Arbejdernes Idræts-Klub (A.I.K.), men siden 1919 medlem af KIF. I Dansk Sportsleksikon (1945) tilskrives han 3 verdensrekorder fra henholdsvis 1917-1918-1919, og 10 danske rekorder inden for kapgang. Mængden af rekorder varierer i forskellige kilder. Han startede med kapgang i 1904 og vandt mange stævner, bl.a. i Tyskland. Han blev dansk mester på 5 mil i 1909, og var da byens største sportshelt. Hans storhedstid var frem til 1920 med deltagelse i olympiaderne 1912 (i Sverige) og 1920 (i Belgien). I 1912 blev han diskvalificeret i 2. heat i gang 10.000 m. I 1920 blev han diskvalificeret på 10.000-meter distancen, men kom i finalen på 3.000 m. uden at blive placeret.
To af hans kobberarbejder kan stadig ses i bybilledet. Over rådhusets indgang fra Akseltorv befinder sig et byvåben i kobber tegnet af Ernst Petersen og opsat i forbindelse med rådhusets ombygning 1922-25. Niels Petersen fremstillede byvåbnet. Han fremstilede også en række miniudgaver i et efter Ernst Petersens mening for stort antal. Skulpturen Tyren blev fremstillet af Niels Petersen, og blev 20. oktober 1939 opsat på eksportstaldene på havnen som vartegn for Eksportmarkedet.
Omkring 1930 gennemførte han sammen med restauratør Peter Nissen en tur med sulky fra Aalborg til København. Sulkyen var bygget af Niels Petersen og havde den meget kraftige Peter Nissen som passager og Niels Petersen som trækkraft. Turen var arrangeret til fordel for opførelse af Kolding Stadion.
Niels Petersens eftermæle blev præget af hans tyskvenlige holdning under 2. verdenskrig. Han var medlem af DNSAP og fungerede i 1941 som stedfortrædende sysselleder i Jelling-Almind Syssel. På hans bopæl i Hyrdestræde havde Frikorps Danmark deres hvervekontor for Kolding, ligesom han fra maj 1940 og frem til krigens slutning, lejede værelser ud til tyskerne. Sidstnævnte forhold var der dog intet ulovligt i, så længe huslejen var rimelig, hvilket alt tyder på den var. Efter krigen blev Niels Petersen arresteret og tilbragte ca. 2 år i Kolding Arrest. Han blev dømt ved Særretten i Kolding og ved Landsretten for værnemageri og hvervning til tysk krigstjeneste, men frifundet for angiveri. En datter arbejdede for Gestapo på Staldgården, hvilket næppe gavnede familiens renommé. Han forlod Kolding i 1949 og flyttede til København. Han døde 4. januar 1968 i Vanløse.
Litteratur og kilder
- Dansk Sportsleksikon (1945), bd. 2, side 312. Jubilæumsskrift Kolding Idræts-Forening 1895-1945.
- Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
- Olympiadebogen 1896-1948, 1948.
- Fædrelandet - 10-8-1941.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4. Petersen, Niels.
- Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontorets arkiv: Beslaglæggelsessager - Hyrdestræde 7.