Forskel mellem versioner af "Kolding Skytteforening"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 6: | Linje 6: | ||
I begyndelsen af foreningens levetid benyttede man pladsen ved [[Staldgården]] til skydeøvelser, men rykkede snart til Munkensdam. Driften af banerne blev overtaget af Kolding borgerlige Skydeselskab i slutningen af 1860erne, men Skytteforeningen kunne stadig benytte dem. Pladsen ved Munkensdam blev for trang med årene, og i 1921 imødekom man fra kommunalt hold et ønske fra foreningen om en ny skydebane. Denne anlagdes ved Komarksbuskene, og udvidedes under den tyske besættelse 1940-1945, ligesom en ny pavillon opførtes. | I begyndelsen af foreningens levetid benyttede man pladsen ved [[Staldgården]] til skydeøvelser, men rykkede snart til Munkensdam. Driften af banerne blev overtaget af Kolding borgerlige Skydeselskab i slutningen af 1860erne, men Skytteforeningen kunne stadig benytte dem. Pladsen ved Munkensdam blev for trang med årene, og i 1921 imødekom man fra kommunalt hold et ønske fra foreningen om en ny skydebane. Denne anlagdes ved Komarksbuskene, og udvidedes under den tyske besættelse 1940-1945, ligesom en ny pavillon opførtes. | ||
+ | |||
+ | Foreningen var medlem af [[Kolding Idræts-Ring]]. | ||
Udvidelserne fortsatte efter krigen, og i begyndelsen af 1950erne fik foreningen en indendørs bane. Foreningen fusionerede i 1976 med Bramdrup Skytteforening og foreningen overtog en industrigrund på Platinvej 65. Skydebanen stod endeligt færdig i 1982. | Udvidelserne fortsatte efter krigen, og i begyndelsen af 1950erne fik foreningen en indendørs bane. Foreningen fusionerede i 1976 med Bramdrup Skytteforening og foreningen overtog en industrigrund på Platinvej 65. Skydebanen stod endeligt færdig i 1982. |
Nuværende version fra 22. nov 2024, 19:27
Foreningen blev oprettet i 1862 under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ”at forøge den vordende soldats tilllid til sit våben” i en tid, hvor den danske nationalstat skulle forsvares. Interessen for foreningen øgedes som en følge af nederlaget i 1864 og tidens generelle nationale vækkelse.
Efter engelsk forbillede oprettedes skytteforeninger over hele landet støttet af den danske statsmagt. I 1867 stiftedes i Kolding ligefrem et skyttekorps, der ikke lagde skjul på den militære inspirationskilde. ”Stejlbjergjægerne”, som det blev kaldt, opløstes dog blot to år senere.
I begyndelsen af foreningens levetid benyttede man pladsen ved Staldgården til skydeøvelser, men rykkede snart til Munkensdam. Driften af banerne blev overtaget af Kolding borgerlige Skydeselskab i slutningen af 1860erne, men Skytteforeningen kunne stadig benytte dem. Pladsen ved Munkensdam blev for trang med årene, og i 1921 imødekom man fra kommunalt hold et ønske fra foreningen om en ny skydebane. Denne anlagdes ved Komarksbuskene, og udvidedes under den tyske besættelse 1940-1945, ligesom en ny pavillon opførtes.
Foreningen var medlem af Kolding Idræts-Ring.
Udvidelserne fortsatte efter krigen, og i begyndelsen af 1950erne fik foreningen en indendørs bane. Foreningen fusionerede i 1976 med Bramdrup Skytteforening og foreningen overtog en industrigrund på Platinvej 65. Skydebanen stod endeligt færdig i 1982.
Litteratur og kilder
- Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet.
- Knud Moseholm: Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2 1979, Niels Kayser Nielsen, Skyttebevægelsen i Trekantsområdets landsogne 1861-1918.
- Idrættens Steder. Jørn Hansen (Red.) Idrætshistorisk årbog 1997, 1997.
- Stig Bjerregaard: Kolding-Bramdrup Skytteforening i 150 år, Koldingbogen 2012.