Forskel mellem versioner af "Kolding Hørfabrik"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kolding Hørfabrik_B50856.jpg|350px|thumb|right|Jens Otto Kragh på besøg på Kolding Hørfabrik, flankeret af Leo Frederiksen, starten af 1960'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Kolding Hørfabrik_B50856.jpg|350px|thumb|right|Jens Otto Kragh på besøg på Kolding Hørfabrik, flankeret af Leo Frederiksen, starten af 1960'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | I slutningen af 1930'erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter [[A.P. Lunden]] på [[Dyrehavegård]] og [[Kolding Herreds Landbrugsforening]]s konsulent Ejnar Pedersen. Forsøget var vellykket, og i slutningen af [[1939]] erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Den 5. december 1939 blev der afholdt stiftende generalforsamling for andelsselskabet 'Kolding Hørfabrik'. 175 andelshavere tegnede sig for 785 ha. og de bandt sig til fabrikken i 10 år. Der valgtes en bestyrelse på syv medlemmer. Fabrikken blev opført på [[Mosevej]], og bearbejdningen af hør startede i december [[1940]]. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250. | + | I slutningen af 1930'erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter [[A.P. Lunden]] på [[Dyrehavegård]] og [[Kolding Herreds Landbrugsforening]]s konsulent [[Ejnar Pedersen]]. Forsøget var vellykket, og i slutningen af [[1939]] erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Den 5. december 1939 blev der afholdt stiftende generalforsamling for andelsselskabet 'Kolding Hørfabrik'. 175 andelshavere tegnede sig for 785 ha. og de bandt sig til fabrikken i 10 år. Der valgtes en bestyrelse på syv medlemmer. Fabrikken blev opført på [[Mosevej]], og bearbejdningen af hør startede i december [[1940]]. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250. I 1946 oprettede virksomheden et moderne garnblegeri og farveri. |
| + | |||
| + | Hørfabrikken fremstillede bl.a. håndklæder, viskestykker, dækketøj, stivlærred, broderlærred, lagenlærred m.m. | ||
Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede. | Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede. | ||
| − | Konkurrencen fra russiske, hollandske og belgiske høravlere voksede i løbet af | + | Konkurrencen fra russiske, hollandske og belgiske høravlere voksede i løbet af 1950'erne. Desuden var fabrikkens problem, at de danske høravlere fik større udbytte ved at dyrke korn, så de faldt efterhånden fra. |
| + | |||
| + | I 1963 blev Anders Jørgen Madsen (f. 1924) ansat som teknisk direktør på hørfabrikken. I 1969 lukkede spinderiet med 200 arbejdere, og i 1970 lukkede man helt i Kolding. En del af plastikfabrikationen blev ført videre i Haderslev. | ||
Fabrikkens bygninger blev senere under navnet Hørgården udlejet til forskellige formål, men de nedbrændte 2. august 2004. | Fabrikkens bygninger blev senere under navnet Hørgården udlejet til forskellige formål, men de nedbrændte 2. august 2004. | ||
| Linje 11: | Linje 15: | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978. | *Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978. | ||
| + | *Mænd og deres virke (1950). | ||
| + | *De Danske Tekstil Erhverv - Bind 3 (1966). | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7. | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7. | ||
*Landbrugernes Dagblad - 6-12-1939. | *Landbrugernes Dagblad - 6-12-1939. | ||
[[kategori: Håndværk og industri]] | [[kategori: Håndværk og industri]] | ||
Nuværende version fra 16. okt 2024, 16:15
I slutningen af 1930'erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter A.P. Lunden på Dyrehavegård og Kolding Herreds Landbrugsforenings konsulent Ejnar Pedersen. Forsøget var vellykket, og i slutningen af 1939 erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Den 5. december 1939 blev der afholdt stiftende generalforsamling for andelsselskabet 'Kolding Hørfabrik'. 175 andelshavere tegnede sig for 785 ha. og de bandt sig til fabrikken i 10 år. Der valgtes en bestyrelse på syv medlemmer. Fabrikken blev opført på Mosevej, og bearbejdningen af hør startede i december 1940. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250. I 1946 oprettede virksomheden et moderne garnblegeri og farveri.
Hørfabrikken fremstillede bl.a. håndklæder, viskestykker, dækketøj, stivlærred, broderlærred, lagenlærred m.m.
Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede.
Konkurrencen fra russiske, hollandske og belgiske høravlere voksede i løbet af 1950'erne. Desuden var fabrikkens problem, at de danske høravlere fik større udbytte ved at dyrke korn, så de faldt efterhånden fra.
I 1963 blev Anders Jørgen Madsen (f. 1924) ansat som teknisk direktør på hørfabrikken. I 1969 lukkede spinderiet med 200 arbejdere, og i 1970 lukkede man helt i Kolding. En del af plastikfabrikationen blev ført videre i Haderslev.
Fabrikkens bygninger blev senere under navnet Hørgården udlejet til forskellige formål, men de nedbrændte 2. august 2004.
Litteratur og kilder
- Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
- Mænd og deres virke (1950).
- De Danske Tekstil Erhverv - Bind 3 (1966).
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.
- Landbrugernes Dagblad - 6-12-1939.
