Forskel mellem versioner af "Kosmorama"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
|||
| (6 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | [[Fil:Kosmorama_B34773.jpg|250px|thumb|right|Kosmoramas foyer, 1983. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Kurt Nielsen.]] | |
| + | Omtrent samtidig med, at Gustav Mohlin startede biograf i [[Adelgade]] i 1907, begyndte restauratør Funder biografen Kosmorama i Fremad i [[Låsbygade]] 14. Funder solgte i 1910 sin biograf til redaktør Bertel Møller, Kolding Avis, der 1913 igen afhændede den til hotelejer Alfred Eeg, Esbjerg. Kosmorama var i mellemtiden blevet flyttet til [[Østergade]] 24. Alfred Eeg døde 1920, men hans enke Betty Eeg overtog bevillingen og videreførte biografen. 1927 gennemførtes en altomfattende ombygning, hvilket øgede antallet af pladser fra 243 til 424. Én af byens aviser skrev, at ombygningen bragte teatret fuldt på højde med hovedstadens bedste. | ||
Det nye biografteater var tegnet af arkitekt C. Svane. Tilskuerne kom først ind i en foyer med kuppel, båret af 8 korinthiske søjler. Oppe under kuplen var der en loggia til promenade i mellemakten for de fine balkonpladsers fornemme publikum, som herfra kunne se ned på det billigere publikum fra gulvpladserne. Selve biografsalen havde 300 pladser på gulvet, 100 på balkonen og 24 i en loge. Den havde gråbrune vægge, blåt loft med ornamenter i gråt og guld og pastelblåt silkefortæppe foran filmlærredet. Det var ingen overdrivelse at sige, at det nye biografteater havde »vakt betydelig opsigt i byen«. | Det nye biografteater var tegnet af arkitekt C. Svane. Tilskuerne kom først ind i en foyer med kuppel, båret af 8 korinthiske søjler. Oppe under kuplen var der en loggia til promenade i mellemakten for de fine balkonpladsers fornemme publikum, som herfra kunne se ned på det billigere publikum fra gulvpladserne. Selve biografsalen havde 300 pladser på gulvet, 100 på balkonen og 24 i en loge. Den havde gråbrune vægge, blåt loft med ornamenter i gråt og guld og pastelblåt silkefortæppe foran filmlærredet. Det var ingen overdrivelse at sige, at det nye biografteater havde »vakt betydelig opsigt i byen«. | ||
| − | |||
1930 gik Kosmorama som et af provinsens første teatre over til tonefilm. Betty Eeg beholdt bevillingen til sin død i 1965, hvorefter sønnen Jens Chr. Eeg, der havde deltaget i teatrets ledelse siden 1937, overtog bevillingen. Efter hans død 1973 solgte familien i 1974 Kosmorama til biografdirektør Finn Dyhre, Svendborg, der allerede drev biografer i Svendborg og Hanstholm. Kosmoramas sidste forestilling var 18. december 1983. | 1930 gik Kosmorama som et af provinsens første teatre over til tonefilm. Betty Eeg beholdt bevillingen til sin død i 1965, hvorefter sønnen Jens Chr. Eeg, der havde deltaget i teatrets ledelse siden 1937, overtog bevillingen. Efter hans død 1973 solgte familien i 1974 Kosmorama til biografdirektør Finn Dyhre, Svendborg, der allerede drev biografer i Svendborg og Hanstholm. Kosmoramas sidste forestilling var 18. december 1983. | ||
| − | |||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
*Poul Dedenroth-Schou: Kulturlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. | *Poul Dedenroth-Schou: Kulturlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. | ||
*Jens Erik Kris: 50 år med biografer, Koldingbogen 2005. | *Jens Erik Kris: 50 år med biografer, Koldingbogen 2005. | ||
| − | + | *Osvald Osvald – Danmarks amter og deres mænd (1938). | |
[[Kategori:Forlystelser, spil og idræt]] | [[Kategori:Forlystelser, spil og idræt]] | ||
Nuværende version fra 8. okt 2024, 17:58
Omtrent samtidig med, at Gustav Mohlin startede biograf i Adelgade i 1907, begyndte restauratør Funder biografen Kosmorama i Fremad i Låsbygade 14. Funder solgte i 1910 sin biograf til redaktør Bertel Møller, Kolding Avis, der 1913 igen afhændede den til hotelejer Alfred Eeg, Esbjerg. Kosmorama var i mellemtiden blevet flyttet til Østergade 24. Alfred Eeg døde 1920, men hans enke Betty Eeg overtog bevillingen og videreførte biografen. 1927 gennemførtes en altomfattende ombygning, hvilket øgede antallet af pladser fra 243 til 424. Én af byens aviser skrev, at ombygningen bragte teatret fuldt på højde med hovedstadens bedste.
Det nye biografteater var tegnet af arkitekt C. Svane. Tilskuerne kom først ind i en foyer med kuppel, båret af 8 korinthiske søjler. Oppe under kuplen var der en loggia til promenade i mellemakten for de fine balkonpladsers fornemme publikum, som herfra kunne se ned på det billigere publikum fra gulvpladserne. Selve biografsalen havde 300 pladser på gulvet, 100 på balkonen og 24 i en loge. Den havde gråbrune vægge, blåt loft med ornamenter i gråt og guld og pastelblåt silkefortæppe foran filmlærredet. Det var ingen overdrivelse at sige, at det nye biografteater havde »vakt betydelig opsigt i byen«.
1930 gik Kosmorama som et af provinsens første teatre over til tonefilm. Betty Eeg beholdt bevillingen til sin død i 1965, hvorefter sønnen Jens Chr. Eeg, der havde deltaget i teatrets ledelse siden 1937, overtog bevillingen. Efter hans død 1973 solgte familien i 1974 Kosmorama til biografdirektør Finn Dyhre, Svendborg, der allerede drev biografer i Svendborg og Hanstholm. Kosmoramas sidste forestilling var 18. december 1983.
Litteratur og kilder
- Poul Dedenroth-Schou: Kulturlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
- Jens Erik Kris: 50 år med biografer, Koldingbogen 2005.
- Osvald Osvald – Danmarks amter og deres mænd (1938).
