Jensa Thøger-Sørensen

Jensa Thøger-Sørensen, født Jensine Thøgerine Sørensen, blev født den 27. marts 1872 i København og døde den 15. april 1963. Jensa var datter af missionær og seminarieforstander i Grønland samt senere sognepræst Thøger Sørensen (1835-1917) og hustru Frederikke Sofie Charlotte f. Nielsen (1831-1915).

Jensa færdiggjorde den lægevidenskabelige embedseksamen i vinteren 1905, var kandidat ved ved københavnske hospitaler i juli til november 1905. Reservelæge på Kysthospitalet på Refsnæs i april til juli 1907, derefter kandidat ved Frederiks Hospital til januar 1909. Praktiserende læge i København maj 1909, kandidater ved københavnske hospitaler fra januar 1910 til oktober 1911, praktiserende læge i Kolding fra december 1911 og frem til cirka 1914, hvor hun bliver praktiserende læge i Stege frem til cirka 1931. Jensa startede hendes lægepraksis i Kolding i December 1911 på Saxildhus, men flytter i november 1912 praksissen til Helligkorsgade 3.

Jensa var særligt aktiv i kvindepolitiske kredse. Allerede i i rusåret meldte hun sig ind i Studenterforeningen, hvor senioratet Starcke kæmpede for kvindelige studenters adgang til foreningen - og blev styrtet på det program. Da Studenterforeningen nogle år senere åbnedes for kvinder, var hun et af de første kvindelige medlemmer af foreningen. Hun var senere medlem af Dansk Kvindesamfunds hovedstyrelse og var med til at stifte Kvindevalgretsforeningen og virkede for dennes opgaver. I Kolding var hun særligt aktiv med Kvindevalgretsforeningen.