Forskel mellem versioner af "Kaspar Hauser"
m |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Kaspar Hauser var et tysk hittebarn som dukkede op i Nürnberg i 1828. Hans oprindelse var et mysterium og hans endeligt var et gådefuldt giftattentat i 1833. I litteraturens og filmens verden er hans skæbne blevet behandlet og navnet er blevet et begreb for en mystisk person. | Kaspar Hauser var et tysk hittebarn som dukkede op i Nürnberg i 1828. Hans oprindelse var et mysterium og hans endeligt var et gådefuldt giftattentat i 1833. I litteraturens og filmens verden er hans skæbne blevet behandlet og navnet er blevet et begreb for en mystisk person. | ||
| − | Kolding har også haft en | + | Kolding har også haft en Kaspar Hauser. I november 1889 kom han vandrende til Kolding sydfra, blev taget som betler af politiet og anbragt på fattiggården. Han forstod intet af, hvad man sagde til ham, og han kunne heller ikke gøre sig forståelig. I hans lommer fandt man et par skovæbler og nogle tyske småpenge, men intet om hans identitet. Noget arbejde kunne han ikke præstere. Hans lyde kunne ingen forstå - dog mente man, at han om aftenen mumlede nogle bønner, hvori indgik "Jesu Marie". Forsøg på at identificere ham slog fejl. Sprogforskeren Vilh. Thomsen blev kontaktet for at få ham til at identificere den mystiske mands mystiske skrifttegn - uden positivt resultat. Han forblev en gåde; ukendt, usavnet og uforstået. |
I godt tre år levede han i Kolding; så blev han syg af tuberkulose. Han blev begravet på Kolding Kirkegård i 1893 ledsaget af fattigvæsnets folk. Hans gravsted findes mod syd på den gamle kirkegård Afd. H 54. På gravstenen står: "Hver den, der påkalder sig Herrens navn, skal vorde salig" (Rom. 10,13) (Kolding Stadsarkiv) | I godt tre år levede han i Kolding; så blev han syg af tuberkulose. Han blev begravet på Kolding Kirkegård i 1893 ledsaget af fattigvæsnets folk. Hans gravsted findes mod syd på den gamle kirkegård Afd. H 54. På gravstenen står: "Hver den, der påkalder sig Herrens navn, skal vorde salig" (Rom. 10,13) (Kolding Stadsarkiv) | ||
Versionen fra 15. maj 2013, 11:07
Kaspar Hauser var et tysk hittebarn som dukkede op i Nürnberg i 1828. Hans oprindelse var et mysterium og hans endeligt var et gådefuldt giftattentat i 1833. I litteraturens og filmens verden er hans skæbne blevet behandlet og navnet er blevet et begreb for en mystisk person.
Kolding har også haft en Kaspar Hauser. I november 1889 kom han vandrende til Kolding sydfra, blev taget som betler af politiet og anbragt på fattiggården. Han forstod intet af, hvad man sagde til ham, og han kunne heller ikke gøre sig forståelig. I hans lommer fandt man et par skovæbler og nogle tyske småpenge, men intet om hans identitet. Noget arbejde kunne han ikke præstere. Hans lyde kunne ingen forstå - dog mente man, at han om aftenen mumlede nogle bønner, hvori indgik "Jesu Marie". Forsøg på at identificere ham slog fejl. Sprogforskeren Vilh. Thomsen blev kontaktet for at få ham til at identificere den mystiske mands mystiske skrifttegn - uden positivt resultat. Han forblev en gåde; ukendt, usavnet og uforstået.
I godt tre år levede han i Kolding; så blev han syg af tuberkulose. Han blev begravet på Kolding Kirkegård i 1893 ledsaget af fattigvæsnets folk. Hans gravsted findes mod syd på den gamle kirkegård Afd. H 54. På gravstenen står: "Hver den, der påkalder sig Herrens navn, skal vorde salig" (Rom. 10,13) (Kolding Stadsarkiv)
Litteratur og kilder
- Kronik af Vidar Bruun i Kolding Folkeblad 23. maj 1933. Kirkegårdsguide, 2006.
