Forskel mellem versioner af "Kolding Banegård"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Den første stationsbygning i Kolding blev opført i 1866, da Kolding fik sin første jernbane på strækningen Fredericia-Vamdrup, der åbnede 1. november 1866. | Den første stationsbygning i Kolding blev opført i 1866, da Kolding fik sin første jernbane på strækningen Fredericia-Vamdrup, der åbnede 1. november 1866. | ||
| − | Den første banegårdsbygning viste sig hurtigt alt for lille til formålet. Kolding by oplevede en eksplosiv vækst frem mod 1920, og byens opland var desuden blevet udvidet betragteligt efter 1864, hvor [[De 8 | + | Den første banegårdsbygning viste sig hurtigt alt for lille til formålet. Kolding by oplevede en eksplosiv vækst frem mod 1920, og byens opland var desuden blevet udvidet betragteligt efter 1864, hvor [[De 8 sogne]] blev en del af kongeriget. |
I 1883-1884 blev den første banegårdsbygning erstattet af den nuværende efter tegninger af Thomas Arboe, der var en af Statsbanernes egne arkitekter. I første omgang havde en udvidelse af den eksisterende bygning blot været på tale, men i marts 1883 besluttede man sig for at der skulle bygges en helt ny bygning. Bygningen er opført i historicistisk stil med træk fra renæssance og barok. Støbejernskonstruktioner med dekorationer findes ved udhænget til indgangspartiet og på perronerne. | I 1883-1884 blev den første banegårdsbygning erstattet af den nuværende efter tegninger af Thomas Arboe, der var en af Statsbanernes egne arkitekter. I første omgang havde en udvidelse af den eksisterende bygning blot været på tale, men i marts 1883 besluttede man sig for at der skulle bygges en helt ny bygning. Bygningen er opført i historicistisk stil med træk fra renæssance og barok. Støbejernskonstruktioner med dekorationer findes ved udhænget til indgangspartiet og på perronerne. | ||
| − | En større ombygning fandt sted i årene 1916-1924 (forsinket af krigen). Denne ombygning berørte dog ikke væsentlig hovedbygningens udseende. Forandringerne i denne skete nærmest i det indvendige, hvor der blandt andet indrettedes en meget stor forhal, der strækker sig gennem hele bygningens dybde. Derudover byggedes et helt nyt varehus på den modsatte side af banegårdsbygningen med godsekspeditionens kontorer på 1. sal | + | En større ombygning fandt sted i årene 1916-1924 (forsinket af krigen). Denne ombygning berørte dog ikke væsentlig hovedbygningens udseende. Forandringerne i denne skete nærmest i det indvendige, hvor der blandt andet indrettedes en meget stor forhal, der strækker sig gennem hele bygningens dybde. Derudover byggedes et helt nyt varehus på den modsatte side af banegårdsbygningen med godsekspeditionens kontorer på 1. sal ([[Godset]]). Samtidigt blev sporarealet tredoblet. |
Med tiden blev Kolding Banegård endestation for de tre privatbaner; [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. | Med tiden blev Kolding Banegård endestation for de tre privatbaner; [[Egtvedbanen]], [[Troldhedebanen]] og [[Kolding Sydbaner]]. | ||
| − | Banegårdens første forstandere var følgende: Ludvig Beck (1866-1869), Broder Wigelsen Kaarsberg (1869-1871), Ludvig Parelius (1871-1877), N. C. Gothard Fischer (1877-1882), Carl Axel Pagh (1882-1898), Vilhelm Hansen (1898-1904), C. O. E. v. Spalh (1904-1914), | + | Banegårdens første forstandere var følgende: Ludvig Beck (1866-1869), Broder Wigelsen Kaarsberg (1869-1871), Ludvig Parelius (1871-1877), N. C. Gothard Fischer (1877-1882), Carl Axel Pagh (1882-1898), Vilhelm Hansen (1898-1904), C. O. E. v. Spalh (1904-1914), [[Johan Speich]] (1914-?). |
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
Nuværende version fra 20. mar 2024, 21:03
Den første stationsbygning i Kolding blev opført i 1866, da Kolding fik sin første jernbane på strækningen Fredericia-Vamdrup, der åbnede 1. november 1866.
Den første banegårdsbygning viste sig hurtigt alt for lille til formålet. Kolding by oplevede en eksplosiv vækst frem mod 1920, og byens opland var desuden blevet udvidet betragteligt efter 1864, hvor De 8 sogne blev en del af kongeriget.
I 1883-1884 blev den første banegårdsbygning erstattet af den nuværende efter tegninger af Thomas Arboe, der var en af Statsbanernes egne arkitekter. I første omgang havde en udvidelse af den eksisterende bygning blot været på tale, men i marts 1883 besluttede man sig for at der skulle bygges en helt ny bygning. Bygningen er opført i historicistisk stil med træk fra renæssance og barok. Støbejernskonstruktioner med dekorationer findes ved udhænget til indgangspartiet og på perronerne.
En større ombygning fandt sted i årene 1916-1924 (forsinket af krigen). Denne ombygning berørte dog ikke væsentlig hovedbygningens udseende. Forandringerne i denne skete nærmest i det indvendige, hvor der blandt andet indrettedes en meget stor forhal, der strækker sig gennem hele bygningens dybde. Derudover byggedes et helt nyt varehus på den modsatte side af banegårdsbygningen med godsekspeditionens kontorer på 1. sal (Godset). Samtidigt blev sporarealet tredoblet.
Med tiden blev Kolding Banegård endestation for de tre privatbaner; Egtvedbanen, Troldhedebanen og Kolding Sydbaner.
Banegårdens første forstandere var følgende: Ludvig Beck (1866-1869), Broder Wigelsen Kaarsberg (1869-1871), Ludvig Parelius (1871-1877), N. C. Gothard Fischer (1877-1882), Carl Axel Pagh (1882-1898), Vilhelm Hansen (1898-1904), C. O. E. v. Spalh (1904-1914), Johan Speich (1914-?).
Litteratur og kilder
- Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding, en arkitekturguide, 2004
- En del af Vor By - Kolding omkring 1930 - Del II.
