Forskel mellem versioner af "Jens Jensen"
Henba (diskussion | bidrag) |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | {{person|Jens Jensen|1843|1926|Christina|Erhvervsmand, organisationsmand, forstander og politiker|Fil:Jens Jensen_B40659.jpg|Jens Jensen, 1902. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}} | |
Jens Jensen (1843-1926) blev født den 12. februar 1843 og voksede op i Øster Vamdrup. Da skolegangen var slut, fik han arbejde i et halvt år på Skanderup Teglværk, indtil han skulle i lære som smed hos Konrad Mikkelsen i Torvegade i Kolding. Læretiden var fire år med kost og logi, men ingen løn. | Jens Jensen (1843-1926) blev født den 12. februar 1843 og voksede op i Øster Vamdrup. Da skolegangen var slut, fik han arbejde i et halvt år på Skanderup Teglværk, indtil han skulle i lære som smed hos Konrad Mikkelsen i Torvegade i Kolding. Læretiden var fire år med kost og logi, men ingen løn. | ||
| − | |||
Efter læretiden fik han ansættelse som smed i Odense, men meldte sig som frivillig i 1864 og rejste efter seks ugers oplæring i militærvæsen til Dybbøl, hvor han ankom til fronten 2 dage efter slaget. I 1865 blev han ved sessionen i Kolding udtaget som marineartillerist og kom året efter på togt med fregatten ”Peder Skram”. | Efter læretiden fik han ansættelse som smed i Odense, men meldte sig som frivillig i 1864 og rejste efter seks ugers oplæring i militærvæsen til Dybbøl, hvor han ankom til fronten 2 dage efter slaget. I 1865 blev han ved sessionen i Kolding udtaget som marineartillerist og kom året efter på togt med fregatten ”Peder Skram”. | ||
| − | |||
Efter militærtjenesten blev han gift med Christiane og nedsatte sig som smed i Vamdrup. Han specialiserede sig i fremstilling af vogne, senere flyttede han til Kolding. I Kolding blev Jens Jensen valgt til formand for Selskabet [[De danske Våbenbrødre]], der var en forening af veteraner fra krigene 1848-50 og 1864. | Efter militærtjenesten blev han gift med Christiane og nedsatte sig som smed i Vamdrup. Han specialiserede sig i fremstilling af vogne, senere flyttede han til Kolding. I Kolding blev Jens Jensen valgt til formand for Selskabet [[De danske Våbenbrødre]], der var en forening af veteraner fra krigene 1848-50 og 1864. | ||
| + | Jens Jensen blev valgt ind i Kolding Byråd i 1879. Han var bl.a. medlem af Gade- og Vejudvalget og aktiv i ombygningen af Skt. Nicolai Kirke. Han søgte og fik stillingen som vandværksbestyrer, da [[Kolding Vandværk]] blev anlagt i 1886, men efter 12 år fratrådte han stillingen. Han havde nemlig opfundet et flutometer – et apparat til måling af træk i skorstene - som blev præmieret på verdensudstillingen i Paris i 1900 og solgt til flere lande. Han opførte Flutometerfabrikken på en grund mellem Stadionvej og Vejlevej. | ||
| − | |||
I 1907 skiftede Jens Jensen igen spor. Salget af flutometre var for nedadgående pga. udenlandsk konkurrence, og han søgte og fik stillingen som hospitalsforstander ved Sct. Jørgens Hospital. | I 1907 skiftede Jens Jensen igen spor. Salget af flutometre var for nedadgående pga. udenlandsk konkurrence, og han søgte og fik stillingen som hospitalsforstander ved Sct. Jørgens Hospital. | ||
| − | + | Som formand for våbenbrødrene var han aktiv i opsætningen af mindesmærker for krigene 1848-50 og 1864, bl.a. i forbindelse med 50-årsdagen for Slaget ved Kolding 23. april 1849. Jens Jensen var også blandt initiativtagerne til Valdemarsdagen, som første gang afholdtes 15. juni 1913. Ideen fik han fra børn og børnebørn i USA, hvor børnene var med ved fejringen af den amerikanske uafhængighedsdag. Valdemarsdagen fejres stadig i Kolding og mange andre steder i Danmark. Jens Jensen døde den 10. maj 1926, og på Valdemarsdagen samme år rejstes mindestenen for ham på Den Gamle Kirkegård på Tøndervej. | |
| − | Som formand for våbenbrødrene var han aktiv i opsætningen af mindesmærker for krigene 1848-50 og 1864, bl.a. i forbindelse med 50-årsdagen for Slaget ved Kolding 23. april 1849. Jens Jensen var også | ||
| − | |||
To år før sin død og i en alder af 82 tog Jens Jensen patent på en retningsviser til personbiler, ”Jensens Signalhånd”, der gjorde det muligt på en enkel måde at vise ændring af køreretningen - også i lukkede biler. Opfindelsen anbefaledes af politiet i Kolding. Pga. den fremskedne alder ville Jens Jensen dog overlade til yngre kræfter at sætte opfindelsen i produktion. | To år før sin død og i en alder af 82 tog Jens Jensen patent på en retningsviser til personbiler, ”Jensens Signalhånd”, der gjorde det muligt på en enkel måde at vise ændring af køreretningen - også i lukkede biler. Opfindelsen anbefaledes af politiet i Kolding. Pga. den fremskedne alder ville Jens Jensen dog overlade til yngre kræfter at sætte opfindelsen i produktion. | ||
| − | |||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Jensen, Jens. A 8521 Erindringer. | + | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Jensen, Jens. |
| + | *A 8521 Erindringer. | ||
| + | *Jens Jensen: Børnenes Fest (1913) | ||
[[Kategori:Politikere |Jensen, Jens]] | [[Kategori:Politikere |Jensen, Jens]] | ||
[[Kategori: Erhvervsfolk |Jensen, Jens]] | [[Kategori: Erhvervsfolk |Jensen, Jens]] | ||
| + | [[Kategori:Personer fra Vamdrup Sogn|Jensen, Jens]] | ||
Nuværende version fra 15. mar 2024, 06:42
Jens Jensen
Jens Jensen, 1902. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Født: 1843
Død: 1926
Ægtefælle: Christina
Erhverv: Erhvervsmand, organisationsmand, forstander og politiker
Jens Jensen (1843-1926) blev født den 12. februar 1843 og voksede op i Øster Vamdrup. Da skolegangen var slut, fik han arbejde i et halvt år på Skanderup Teglværk, indtil han skulle i lære som smed hos Konrad Mikkelsen i Torvegade i Kolding. Læretiden var fire år med kost og logi, men ingen løn.
Efter læretiden fik han ansættelse som smed i Odense, men meldte sig som frivillig i 1864 og rejste efter seks ugers oplæring i militærvæsen til Dybbøl, hvor han ankom til fronten 2 dage efter slaget. I 1865 blev han ved sessionen i Kolding udtaget som marineartillerist og kom året efter på togt med fregatten ”Peder Skram”.
Efter militærtjenesten blev han gift med Christiane og nedsatte sig som smed i Vamdrup. Han specialiserede sig i fremstilling af vogne, senere flyttede han til Kolding. I Kolding blev Jens Jensen valgt til formand for Selskabet De danske Våbenbrødre, der var en forening af veteraner fra krigene 1848-50 og 1864.
Jens Jensen blev valgt ind i Kolding Byråd i 1879. Han var bl.a. medlem af Gade- og Vejudvalget og aktiv i ombygningen af Skt. Nicolai Kirke. Han søgte og fik stillingen som vandværksbestyrer, da Kolding Vandværk blev anlagt i 1886, men efter 12 år fratrådte han stillingen. Han havde nemlig opfundet et flutometer – et apparat til måling af træk i skorstene - som blev præmieret på verdensudstillingen i Paris i 1900 og solgt til flere lande. Han opførte Flutometerfabrikken på en grund mellem Stadionvej og Vejlevej.
I 1907 skiftede Jens Jensen igen spor. Salget af flutometre var for nedadgående pga. udenlandsk konkurrence, og han søgte og fik stillingen som hospitalsforstander ved Sct. Jørgens Hospital.
Som formand for våbenbrødrene var han aktiv i opsætningen af mindesmærker for krigene 1848-50 og 1864, bl.a. i forbindelse med 50-årsdagen for Slaget ved Kolding 23. april 1849. Jens Jensen var også blandt initiativtagerne til Valdemarsdagen, som første gang afholdtes 15. juni 1913. Ideen fik han fra børn og børnebørn i USA, hvor børnene var med ved fejringen af den amerikanske uafhængighedsdag. Valdemarsdagen fejres stadig i Kolding og mange andre steder i Danmark. Jens Jensen døde den 10. maj 1926, og på Valdemarsdagen samme år rejstes mindestenen for ham på Den Gamle Kirkegård på Tøndervej.
To år før sin død og i en alder af 82 tog Jens Jensen patent på en retningsviser til personbiler, ”Jensens Signalhånd”, der gjorde det muligt på en enkel måde at vise ændring af køreretningen - også i lukkede biler. Opfindelsen anbefaledes af politiet i Kolding. Pga. den fremskedne alder ville Jens Jensen dog overlade til yngre kræfter at sætte opfindelsen i produktion.
Litteratur og kilder
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Jensen, Jens.
- A 8521 Erindringer.
- Jens Jensen: Børnenes Fest (1913)
