Forskel mellem versioner af "Landerupgaard"

Fra KoldingWiki
m
m
Linje 5: Linje 5:
 
I 1914 kunne man læse følgende beskrivelse af Landerupgaard i avisen: "Landerupgaard ligger mellem Fredericia og Kolding i en smuk og rig eng, flankeret af prægtige skove. Bygningerne er store og næsten alle nye, indrettede med centralvarme og elektrisk lys fra anstaltens eget værk. Landerupgaard er skole og hjem for 80 børn i alderen fra 10 til 14 år, og ledes af den unge og energiske forstander Boje Rasmussen, der efter forstander Sørensens-Andersens død i 1912 overtog ledelsen."
 
I 1914 kunne man læse følgende beskrivelse af Landerupgaard i avisen: "Landerupgaard ligger mellem Fredericia og Kolding i en smuk og rig eng, flankeret af prægtige skove. Bygningerne er store og næsten alle nye, indrettede med centralvarme og elektrisk lys fra anstaltens eget værk. Landerupgaard er skole og hjem for 80 børn i alderen fra 10 til 14 år, og ledes af den unge og energiske forstander Boje Rasmussen, der efter forstander Sørensens-Andersens død i 1912 overtog ledelsen."
  
På Landerupgaard havde børnene omkring 1914 oprettet et drengeforbund (L.D.F.). De havde deres eget musikkorps og medlemsblad 'Vort Forbunds Blad'. Forbundet drev desuden egen have fem tdr. land.
+
På Landerupgaard havde børnene omkring 1914 oprettet et drengeforbund (L.D.F.). De havde deres eget musikkorps og medlemsblad 'Vort Forbunds Blad'. Forbundet drev desuden egen have fem tdr. land.
  
 
I foråret 1923 havde der været seriøse drøftelser om at nedlægge Landerupgaard pga. nedskæringer. Justitsministeriet oprettede en sparekommission, der kom frem til, at Landerupgaard var for dyr i drift. I 1923 var der desuden 27 ledige pladser. Børnene skulle i så fald flyttes til enten Godhavn eller Himmelbjerggaarden. I september samme år blev det dog besluttet at bibeholde skolehjemmet. Til gengæld skulle store dele af den tilhørende landbrugsjord bortforpagtes, så der kunne hentes nogle penge hjem.
 
I foråret 1923 havde der været seriøse drøftelser om at nedlægge Landerupgaard pga. nedskæringer. Justitsministeriet oprettede en sparekommission, der kom frem til, at Landerupgaard var for dyr i drift. I 1923 var der desuden 27 ledige pladser. Børnene skulle i så fald flyttes til enten Godhavn eller Himmelbjerggaarden. I september samme år blev det dog besluttet at bibeholde skolehjemmet. Til gengæld skulle store dele af den tilhørende landbrugsjord bortforpagtes, så der kunne hentes nogle penge hjem.

Versionen fra 3. nov 2023, 18:20

Skolehjemmet Landerupgård i Sdr. Vilstrup, blev i 1867 indrettet som filial af opdragelsesanstalten Flakkebjerg, der blev etableret i 1836. Leder for begge institutioner var Christen Christensen Møller (1810-1890), men den daglige ledelse af filialen blev forestået af hans søn Andreas Chr. Kjærulff Møller (f. 1846).

Landerupgaard var samtidigt en gård med tilhørende 170 tønder land og besætning. Andreas Møller skulle primært fungere som avlsforvalter, mens lærer Skaarup (f. 1846) skulle stå for den daglige drift af anstalten, hvilket han dog kun gjorde frem til 1869. Opdragelseshjemmet var i over hundrede år kun for drenge i aldersgruppen 12-15 år. Den 12. november 1867 ankom det første hold - 31 i alt.

I 1914 kunne man læse følgende beskrivelse af Landerupgaard i avisen: "Landerupgaard ligger mellem Fredericia og Kolding i en smuk og rig eng, flankeret af prægtige skove. Bygningerne er store og næsten alle nye, indrettede med centralvarme og elektrisk lys fra anstaltens eget værk. Landerupgaard er skole og hjem for 80 børn i alderen fra 10 til 14 år, og ledes af den unge og energiske forstander Boje Rasmussen, der efter forstander Sørensens-Andersens død i 1912 overtog ledelsen."

På Landerupgaard havde børnene omkring 1914 oprettet et drengeforbund (L.D.F.). De havde deres eget musikkorps og medlemsblad 'Vort Forbunds Blad'. Forbundet drev desuden egen have på fem tdr. land.

I foråret 1923 havde der været seriøse drøftelser om at nedlægge Landerupgaard pga. nedskæringer. Justitsministeriet oprettede en sparekommission, der kom frem til, at Landerupgaard var for dyr i drift. I 1923 var der desuden 27 ledige pladser. Børnene skulle i så fald flyttes til enten Godhavn eller Himmelbjerggaarden. I september samme år blev det dog besluttet at bibeholde skolehjemmet. Til gengæld skulle store dele af den tilhørende landbrugsjord bortforpagtes, så der kunne hentes nogle penge hjem.

I 1948 boede der 80 drenge på hjemmet, og i 1953 var tallet nede på 60.

Ved Bistandslovens ikrafttræden den 1. april 1976, overtog Vejle Amt skolehjemmet. I 1981 omstruktureredes Landerupgaard til behandlingshjem. Herefter var der både plads til drenge og piger på hjemmet.

Landerupgaard blev senere inddelt i de 3 afdelinger; Dalen for de 6-7-årige, Bakken for de 8-9-årige og Alléen for de 10-12-årige.

Skolehjemmet Landerupgaard indgik i Godhavnsrapporten fra 2010.

Ved indgangen til 2015 ophørte Landerupgaard som børne- og døgninstitution under Kolding Kommune.

Fra februar 2020 kom Landerupgaard til at fungere som et botilbud for voksne med svære psykiske vanskeligheder, herunder evt. misbrug og dom for personfarlig kriminalitet.

Henvisninger

  • Jens Vilstrup - Landerupgaard - fra opdragelsesanstalt til behandlingshjem, Koldingbogen 2015.
  • Folkebladet Sydjylland - 4-8-1992.
  • Kolding Ugeavis 6-1-2020.
  • Kolding Folkeblad - 8-5-1923, 18-5-1923 og 3-9-1923.
  • Social-Demokraten - 20-5-1914.
  • Godhavnsrapporten, 2010.