Forskel mellem versioner af "Rutebilstationen i Torvegade"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
|||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Kolding Rutebilstation blev indviet 14. juli 1932 og lå i den tidligere fattiggård på hjørnet af Skolegade-Torvegade-Svietorv. Før Rutebilstationen blev oprettet, kørte rutebilerne fra forskellige steder i byen, hvad der var meget uoverskueligt for passagerer og godsdistributører. | Kolding Rutebilstation blev indviet 14. juli 1932 og lå i den tidligere fattiggård på hjørnet af Skolegade-Torvegade-Svietorv. Før Rutebilstationen blev oprettet, kørte rutebilerne fra forskellige steder i byen, hvad der var meget uoverskueligt for passagerer og godsdistributører. | ||
| − | |||
De første fem år blev Rutebilstationen drevet som interessentskab, indtil det i 1937 efter forslag fra staten blev besluttet, at den skulle omdannes til et andelsselskab. Ud over at drive en station for rutebiler, udlejede Rutebilselskabet garager, restauration og butikker i bygningen samt handel med benzin og olie. Grunden, hvor rutebilstationen lå, havde man lejet af kommunen. I leje betaltes der 8000 kr. årligt. Anlægssummen for rutebilcafeen, forretningslokalerne og garagerne beløb sig til 145.000 kr., for hvilke andelshaverne hæftede solidarisk. Hver rutebil betalte stadeafgift efter antal kørte ture og efter vognens størrelse. | De første fem år blev Rutebilstationen drevet som interessentskab, indtil det i 1937 efter forslag fra staten blev besluttet, at den skulle omdannes til et andelsselskab. Ud over at drive en station for rutebiler, udlejede Rutebilselskabet garager, restauration og butikker i bygningen samt handel med benzin og olie. Grunden, hvor rutebilstationen lå, havde man lejet af kommunen. I leje betaltes der 8000 kr. årligt. Anlægssummen for rutebilcafeen, forretningslokalerne og garagerne beløb sig til 145.000 kr., for hvilke andelshaverne hæftede solidarisk. Hver rutebil betalte stadeafgift efter antal kørte ture og efter vognens størrelse. | ||
| − | |||
Da driften af Kolding Sydbaner ophørte i 1948 og blev erstattet af rutebilkørsel, blev det svært at få plads til de mange nye rutebiler. Omkring 1950 var der 17 rutebilruter til Kolding, heraf tegnede DSB sig for de 9. | Da driften af Kolding Sydbaner ophørte i 1948 og blev erstattet af rutebilkørsel, blev det svært at få plads til de mange nye rutebiler. Omkring 1950 var der 17 rutebilruter til Kolding, heraf tegnede DSB sig for de 9. | ||
| − | |||
I 1954 lykkedes det for kommunen at nå til enighed med på den ene side DSB, på den anden side de private rutebilejere, organiserede i A/S Kolding Rutebilstation, om placering af en ny [[Rutebilstationen i Mazantigade|rutebilstation i Mazantigade]]. Herefter overtog Kolding Kommune den gamle rutebilstation. Her rykkede bybusserne ind. De var i 1954 blevet organiseret i et privat selskab, Omnibusselskabet. (Kolding Stadsarkiv). | I 1954 lykkedes det for kommunen at nå til enighed med på den ene side DSB, på den anden side de private rutebilejere, organiserede i A/S Kolding Rutebilstation, om placering af en ny [[Rutebilstationen i Mazantigade|rutebilstation i Mazantigade]]. Herefter overtog Kolding Kommune den gamle rutebilstation. Her rykkede bybusserne ind. De var i 1954 blevet organiseret i et privat selskab, Omnibusselskabet. (Kolding Stadsarkiv). | ||
| − | |||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
Nuværende version fra 14. feb 2023, 08:44
Kolding Rutebilstation blev indviet 14. juli 1932 og lå i den tidligere fattiggård på hjørnet af Skolegade-Torvegade-Svietorv. Før Rutebilstationen blev oprettet, kørte rutebilerne fra forskellige steder i byen, hvad der var meget uoverskueligt for passagerer og godsdistributører.
De første fem år blev Rutebilstationen drevet som interessentskab, indtil det i 1937 efter forslag fra staten blev besluttet, at den skulle omdannes til et andelsselskab. Ud over at drive en station for rutebiler, udlejede Rutebilselskabet garager, restauration og butikker i bygningen samt handel med benzin og olie. Grunden, hvor rutebilstationen lå, havde man lejet af kommunen. I leje betaltes der 8000 kr. årligt. Anlægssummen for rutebilcafeen, forretningslokalerne og garagerne beløb sig til 145.000 kr., for hvilke andelshaverne hæftede solidarisk. Hver rutebil betalte stadeafgift efter antal kørte ture og efter vognens størrelse.
Da driften af Kolding Sydbaner ophørte i 1948 og blev erstattet af rutebilkørsel, blev det svært at få plads til de mange nye rutebiler. Omkring 1950 var der 17 rutebilruter til Kolding, heraf tegnede DSB sig for de 9.
I 1954 lykkedes det for kommunen at nå til enighed med på den ene side DSB, på den anden side de private rutebilejere, organiserede i A/S Kolding Rutebilstation, om placering af en ny rutebilstation i Mazantigade. Herefter overtog Kolding Kommune den gamle rutebilstation. Her rykkede bybusserne ind. De var i 1954 blevet organiseret i et privat selskab, Omnibusselskabet. (Kolding Stadsarkiv).
Litteratur og kilder
- Søren Agerskov: Da fattiggården blev til trafikterminal, Koldingbogen 2006.
