Forskel mellem versioner af "Missionshuset Bethel"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
|||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Baggrunden for opførelse af huset var den religiøse vækkelse, der fra begyndelsen af 1800-tallet udvikledes over hele Danmark blandt kirkegængere, som syntes, at præsternes udlægning af Bibelen var blevet for rationel. Med ny selvbevidsthed udviklede store dele af befolkningen interesse for lægfolks fortolkning af Bibelen. I løbet af 1860erne stod det klart for alle, at vækkelsesbevægelsen havde delt sig i to modsatrettede grupper. Grundtvigianerne stod overfor Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark, som dannedes i 1861. | Baggrunden for opførelse af huset var den religiøse vækkelse, der fra begyndelsen af 1800-tallet udvikledes over hele Danmark blandt kirkegængere, som syntes, at præsternes udlægning af Bibelen var blevet for rationel. Med ny selvbevidsthed udviklede store dele af befolkningen interesse for lægfolks fortolkning af Bibelen. I løbet af 1860erne stod det klart for alle, at vækkelsesbevægelsen havde delt sig i to modsatrettede grupper. Grundtvigianerne stod overfor Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark, som dannedes i 1861. | ||
| − | Til sikring af ro om deres arbejde byggede foreningens tilhængere missionshuse fra 1871. De fleste af Danmarks missionshuse blev bygget i årene 1890-1910. Missionshuset Bethel i Kolding er således blandt de første missionshuse. Sognene omkring Kolding fik i de følgende år også missionshuse. Af Danmarks oprindelig 1073 missionshuse tilhører 88 % Indre Mission. Resten tilhører Det Danske Missionsforbund, Luthersk Mission og Evangelisk-Luthersk Mission. I 2005 var der 403 huse tilbage. | + | Til sikring af ro om deres arbejde byggede foreningens tilhængere missionshuse fra 1871. De fleste af Danmarks missionshuse blev bygget i årene 1890-1910. Missionshuset Bethel i Kolding er således blandt de første missionshuse. Sognene omkring Kolding fik i de følgende år også missionshuse. Af Danmarks oprindelig 1073 missionshuse tilhører 88 % Indre Mission. Resten tilhører Det Danske Missionsforbund, Luthersk Mission og Evangelisk-Luthersk Mission. I 2005 var der 403 huse tilbage. |
| + | I september 2016 kunne Indre Mission indvie et helt nyt missionshus på matriklen. | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| Linje 21: | Linje 22: | ||
*Århus Universitets prisopgave 1981. | *Århus Universitets prisopgave 1981. | ||
*Johannes Søgaard (red.): Missionshuset Bethel gennem 100 år. 1983. | *Johannes Søgaard (red.): Missionshuset Bethel gennem 100 år. 1983. | ||
| − | + | [[Kategori:Hoteller og restaurationer]] | |
| − | [[Kategori: | ||
| − | |||
Nuværende version fra 12. dec 2022, 13:17
Missionshuset Bethel på Tøndervej 3-5 opførtes i 1883 af Indre Missions Venner, der til formålet dannede foreningen Bethel. Huset overførtes siden til Indre Mission i Kolding, som fortsat ejer og bruger huset til bøn og møder om foreningens sag. Huset ombyggedes i 1970 med ændring af blandt andet facaden.
Navnet Bethel kommer af de hebraiske ord beth og el, der betyder hus og gud. I 1. Mosebog omtales en by nord for Jerusalem med dette navn.
Bethel blev i 1883 placeret ved den tids Seestvej, som var stærkt befærdet. Især mod sydvest voksede Kolding dengang. Huset blev udstyret med en stor forsamlingssal og en mindre sal samt beboelseslejlighed til en vært, som passede huset og betjente besøgende. I det første år kostede medlemskab af Bethel 50 øre, hvilket sikrede adgang til lokalerne samt mad og drikke for billige penge.
Husets aktiviteter lededes af en indremissionær. Første missionær var P. Skydsgaard. I 1901 tiltrådte Ernst F. H. Knipschildt, som er den hidtil længst fungerende missionær i Kolding Han stod omkring 1902 også for drift af byens første missionshotel. 1902-1923 var han tillige formand for foreningen Bethel i Kolding. 1923 afløstes han af Christian P. Ærø. Fra den 28. november 1944 til 23. maj 1945 var Bethel beslaglagt af den tyske besættelsesmagt, som sled hårdt på huset.
Baggrunden for opførelse af huset var den religiøse vækkelse, der fra begyndelsen af 1800-tallet udvikledes over hele Danmark blandt kirkegængere, som syntes, at præsternes udlægning af Bibelen var blevet for rationel. Med ny selvbevidsthed udviklede store dele af befolkningen interesse for lægfolks fortolkning af Bibelen. I løbet af 1860erne stod det klart for alle, at vækkelsesbevægelsen havde delt sig i to modsatrettede grupper. Grundtvigianerne stod overfor Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark, som dannedes i 1861.
Til sikring af ro om deres arbejde byggede foreningens tilhængere missionshuse fra 1871. De fleste af Danmarks missionshuse blev bygget i årene 1890-1910. Missionshuset Bethel i Kolding er således blandt de første missionshuse. Sognene omkring Kolding fik i de følgende år også missionshuse. Af Danmarks oprindelig 1073 missionshuse tilhører 88 % Indre Mission. Resten tilhører Det Danske Missionsforbund, Luthersk Mission og Evangelisk-Luthersk Mission. I 2005 var der 403 huse tilbage.
I september 2016 kunne Indre Mission indvie et helt nyt missionshus på matriklen.
Litteratur og kilder
- Niels Nøjgaard: Kirkelivet i Knud Moseholm m.fl. (red.), Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bd. 2. 1979.
- Anne-Lise Schou Pedersen: Indre Mission og den lokale basisorganisering (...) i Sønder Bjert og de 8 sogne syd for Kolding 1885-1914.
- Århus Universitets prisopgave 1981.
- Johannes Søgaard (red.): Missionshuset Bethel gennem 100 år. 1983.
