Forskel mellem versioner af "Helene Hørlyck"
Yklewp (diskussion | bidrag) |
Henba (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Person uden billede|Helene Hørlyck|2. marts 1866|15. juni 1934|Hans Hørlyck|Forfatter}} | {{Person uden billede|Helene Hørlyck|2. marts 1866|15. juni 1934|Hans Hørlyck|Forfatter}} | ||
| − | Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding som barn af Købmand Andreas Kralund og Gunder Margrethe Thomsen. Den 26. september 1888 blev Helene gift med Hans Hørlyck. Parret flyttede umiddelbart efter vielsen til Vamdrup. I 1891 rejste parret til New York, USA, hvor de blev boende til i hvert fald 1893, før de rejste hjem til Vamdrup igen. Senere overtog parret Vamdrup Mølle. I 1908 flyttede parret tilbage til Kolding, hvor Hans Hørlych var repræsentant for [[Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik]]. Parret fik ti børn sammen. | + | Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding som barn af Købmand [[Andreas Kralund]] og Gunder Margrethe Thomsen. Den 26. september 1888 blev Helene gift med Hans Hørlyck. Parret flyttede umiddelbart efter vielsen til Vamdrup. I 1891 rejste parret til New York, USA, hvor de blev boende til i hvert fald 1893, før de rejste hjem til Vamdrup igen. Senere overtog parret Vamdrup Mølle. I 1908 flyttede parret tilbage til Kolding, hvor Hans Hørlych var repræsentant for [[Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik]]. Parret fik ti børn sammen. |
Helene udgav sin første bog "Frit Samliv" i 1914, som blev starten på et langt forfatterskab. I sin levetid skrev hun over 50 bøger, hvor størstedelen var børnelitteratur og en stor del af disse bøger var særligt rettet mod piger. En af de populære serier var Frida-bøgerne, der bestod af de fire bøger: "Frida hos de vilde", "Frida på Sumatra", "Frida i Japan" og "Frida kommer hjem". Den første bog var fra 1919. | Helene udgav sin første bog "Frit Samliv" i 1914, som blev starten på et langt forfatterskab. I sin levetid skrev hun over 50 bøger, hvor størstedelen var børnelitteratur og en stor del af disse bøger var særligt rettet mod piger. En af de populære serier var Frida-bøgerne, der bestod af de fire bøger: "Frida hos de vilde", "Frida på Sumatra", "Frida i Japan" og "Frida kommer hjem". Den første bog var fra 1919. | ||
Versionen fra 30. mar 2021, 11:31
Helene Hørlyck
Født: 2. marts 1866
Død: 15. juni 1934
Ægtefælle: Hans Hørlyck
Erhverv: Forfatter
Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding som barn af Købmand Andreas Kralund og Gunder Margrethe Thomsen. Den 26. september 1888 blev Helene gift med Hans Hørlyck. Parret flyttede umiddelbart efter vielsen til Vamdrup. I 1891 rejste parret til New York, USA, hvor de blev boende til i hvert fald 1893, før de rejste hjem til Vamdrup igen. Senere overtog parret Vamdrup Mølle. I 1908 flyttede parret tilbage til Kolding, hvor Hans Hørlych var repræsentant for Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik. Parret fik ti børn sammen.
Helene udgav sin første bog "Frit Samliv" i 1914, som blev starten på et langt forfatterskab. I sin levetid skrev hun over 50 bøger, hvor størstedelen var børnelitteratur og en stor del af disse bøger var særligt rettet mod piger. En af de populære serier var Frida-bøgerne, der bestod af de fire bøger: "Frida hos de vilde", "Frida på Sumatra", "Frida i Japan" og "Frida kommer hjem". Den første bog var fra 1919.
Flere af forfatterens bøger tog emner op, der var vigtige og omdiskuterede i datidens kvindesag. Hendes første bog "Frit Samliv" kan ses som en kritik af kvindes økonomiske afhængighed af manden i mange ægteskaber. I bogen må en hustru lide under den økonomiske afhængighed, hun har i sit ægteskab med en adjunkt. Hustruens døtre er oprørte over dette forhold og formår at undgå samme skæbne. Helene var medlem af Dansk Kvindesamfunds afdeling i Kolding, hvor hun blandt andet var bestyrelsesmedlem.
Helene Hørlyck var derudover også socialdemokrat og formand for "Den socialistiske kvindeklub". Helene var dog flere gange op at diskutere med Socialdemokratiets øvrige medlemmer, herunder formanden og borgmester Knud Hansen. Det var særligt hendes medlemskab af Dansk Kvindesamfund (en forening som socialdemokratiet i Kolding fandt reaktionær) samt hendes støtte af syndikalismen, der skabte røre i vandene.
Helenes socialistiske verdensopfattelse betød også, at hun afviste kristendommen, som hun mente var et af overklassens midler til at undertrykke underklassen. Hun udtrådte helt af folkekirken den 16. december 1924.
Helene blev skilt fra hendes mand Hans. Den præcise dato kendes ikke, men skilsmissen lå umiddelbart mellem 1921 og 1924. På omtrent samme tidspunkt formodes det, at Helene flyttede til Randers. Helene døde den 15. juni 1934 i Randers.
