Forskel mellem versioner af "Helene Hørlyck"
Henba (diskussion | bidrag) |
Henba (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Person uden billede|Helene Hørlyck|2. marts 1866|15. juni 1934|Hans Hørlyck|Forfatter}} | {{Person uden billede|Helene Hørlyck|2. marts 1866|15. juni 1934|Hans Hørlyck|Forfatter}} | ||
| − | Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding til Købmand Andreas Kralund og Gunder Margrethe Thomsen. Den 26. september 1888 bliver Helene gift med Hans Hørlyck. Parret flytter umiddelbart efter vielsen til Vamdrup. I 1891 rejser parret til New York, USA, hvor de bliver boende til i hvert fald 1893, før de rejser hjem til Vamdrup igen. Senere overtager parret Vamdrup Mølle. I 1908 flytter parret tilbage til Kolding, hvor Hans Hørlych er repræsentant for [[Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik]]. Parret får | + | Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding til Købmand Andreas Kralund og Gunder Margrethe Thomsen. Den 26. september 1888 bliver Helene gift med Hans Hørlyck. Parret flytter umiddelbart efter vielsen til Vamdrup. I 1891 rejser parret til New York, USA, hvor de bliver boende til i hvert fald 1893, før de rejser hjem til Vamdrup igen. Senere overtager parret Vamdrup Mølle. I 1908 flytter parret tilbage til Kolding, hvor Hans Hørlych er repræsentant for [[Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik]]. Parret får ti børn sammen. |
Helene udgiver sin første bog "Frit Samliv" i 1914, som bliver starten på et langt forfatterskab. I sin levetid skriver hun over 50 bøger, hvor størstedelen er børnelitteraturen og en stor del af disse bøger var særligt rettet mod piger. En af de populære serier var Frida-bøgerne, der bestod af de fire bøger: "Frida hos de vilde", "Frida på Sumatra", "Frida i Japan" og "Frida kommer hjem". Den første bog er fra 1919. | Helene udgiver sin første bog "Frit Samliv" i 1914, som bliver starten på et langt forfatterskab. I sin levetid skriver hun over 50 bøger, hvor størstedelen er børnelitteraturen og en stor del af disse bøger var særligt rettet mod piger. En af de populære serier var Frida-bøgerne, der bestod af de fire bøger: "Frida hos de vilde", "Frida på Sumatra", "Frida i Japan" og "Frida kommer hjem". Den første bog er fra 1919. | ||
Versionen fra 29. mar 2021, 13:41
Helene Hørlyck
Født: 2. marts 1866
Død: 15. juni 1934
Ægtefælle: Hans Hørlyck
Erhverv: Forfatter
Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding til Købmand Andreas Kralund og Gunder Margrethe Thomsen. Den 26. september 1888 bliver Helene gift med Hans Hørlyck. Parret flytter umiddelbart efter vielsen til Vamdrup. I 1891 rejser parret til New York, USA, hvor de bliver boende til i hvert fald 1893, før de rejser hjem til Vamdrup igen. Senere overtager parret Vamdrup Mølle. I 1908 flytter parret tilbage til Kolding, hvor Hans Hørlych er repræsentant for Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik. Parret får ti børn sammen.
Helene udgiver sin første bog "Frit Samliv" i 1914, som bliver starten på et langt forfatterskab. I sin levetid skriver hun over 50 bøger, hvor størstedelen er børnelitteraturen og en stor del af disse bøger var særligt rettet mod piger. En af de populære serier var Frida-bøgerne, der bestod af de fire bøger: "Frida hos de vilde", "Frida på Sumatra", "Frida i Japan" og "Frida kommer hjem". Den første bog er fra 1919.
Flere af forfatterens bøger tager emner op, der har været vigtige og omdiskuterede i datidens kvindesag. Hendes første bog "Frit Samliv" kan ses som en kritik af kvindes økonomiske afhængighed af manden i mange ægteskaber. I bogen må en hustru lide under den økonomiske afhængighed, hun har i sit ægteskab med en adjunkt. Hustruens døtre er oprørte over dette forhold og formår at undgå samme skæbne. Helene var medlem af Dansk Kvindesamfunds afdeling i Kolding, hvor hun blandt andet var bestyrelsesmedlem.
Helene Hørlyck var derudover også socialdemokrat og var formand for "Den socialistiske kvindeklub". Helene er dog flere gange op og diskutere med Socialdemokratiets øvrige medlemmer, herunder formanden og borgmester Knud Hansen. Det er særligt hendes medlemskab af Dansk Kvindesamfund (en forening som socialdemokratiet i Kolding fandt reaktionær) samt hendes støtte af syndikalismen, der skaber røre i vandene.
Helenes socialistiske verdensopfattelse betød også, at hun afviste kristendommen, som hun mente var et af overklassens midler til at undertrykke underklassen. Hun udtræder helt af folkekirken den 16. december 1924.
Helene bliver skilt fra hendes mand Hans. Den præcise dato kendes ikke, men skilsmissen ligger umiddelbart mellem 1921 og 1924. På omtrent samme tidspunkt formodes det, at Helene flytter til Randers. Helene dør den 15. juni 1934 i Randers.
