Forskel mellem versioner af "Helene Hørlyck"
Henba (diskussion | bidrag) |
Henba (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Helenes socialistiske verdensopfattelse betød også, at hun afviste kristendommen, som hun mente var et af overklassens midler til at undertrykke underklassen. Hun udtræder helt af folkekirken den 16. december 1924. | Helenes socialistiske verdensopfattelse betød også, at hun afviste kristendommen, som hun mente var et af overklassens midler til at undertrykke underklassen. Hun udtræder helt af folkekirken den 16. december 1924. | ||
| + | |||
| + | Helene dør den 15. juni 1934 i Randers. | ||
Versionen fra 26. mar 2021, 22:54
Helene Hørlyck
Født: 2. marts 1866
Død: 15. juni 1934
Ægtefælle: Hans Hørlyck
Erhverv: Forfatter
Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding til Købmand Andreas Kralund og Gunder Margrethe Thomsen. Den 26. september 1888 bliver Helene gift med Hans Hørlyck, der er repræsentant ved Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik.
Helene udgiver sin første bog "Frit Samliv" i 1914, som bliver starten på et langt forfatterskab. I sin levetid skriver hun over 50 bøger, hvor størstedelen er børnelitteraturen og en stor del af disse bøger var særligt rettet mod piger. En af de populære serier var Frida-bøgerne, der bestod af de fire bøger: "Frida hos de vilde", "Frida på Sumatra", "Frida i Japan" og "Frida kommer hjem". Den første bog er fra 1919.
Flere af forfatterens bøger tager emner op, der har været vigtige og omdiskuterede i datidens kvindesag. Hendes første bog "Frit Samliv" kan ses som en kritik af kvindes økonomiske afhængighed af manden i mange ægteskaber. I bogen må en hustru lide under den økonomiske uafhængighed, hun har i sit ægteskab med en adjunkt. Hustruens døtre er oprørte over dette forhold og formår at undgå samme skæbne. Helene var medlem af Dansk Kvindesamfunds afdeling i Kolding, hvor hun blandt andet var bestyrelsesmedlem.
Helene Hørlyck var derudover også socialdemokrat og var formand for "Den socialistiske kvindeklub". Helene er dog flere gange op og diskutere med Socialdemokratiets øvrige medlemmer, herunder formanden og borgmester Knud Hansen. Det er særligt hendes medlemskab af Dansk Kvindesamfund (en forening som socialdemokratiet i Kolding fandt reaktionær) samt hendes støtte af syndikalismen, der skaber røre i vandene.
Helenes socialistiske verdensopfattelse betød også, at hun afviste kristendommen, som hun mente var et af overklassens midler til at undertrykke underklassen. Hun udtræder helt af folkekirken den 16. december 1924.
Helene dør den 15. juni 1934 i Randers.
