KoldingWiki:Ophavsret

Artikler

Artiklerne i KoldingWiki skrives af brugerne. På den måde vil artiklerne være skrevet af flere forskellige forfattere og ophav vanskeligt at udrede.

Derfor overgår retten til artiklerne til KoldingWiki.

Tekst, der i forvejen er beskyttet af ophavsretten, må ikke lægges op på KoldingWiki. Det er dog tilladt at citere eller bringe begrænsede uddrag, så længe de overholder retningslinjerne i § 22 i Ophavsretsloven.

Hvis man vælger at benytte citater og uddrag i sin artikel, skal man huske tydeligt at angive, forfatterens navn og hvilket værk, det er hentet fra.

Brug af hele artikler i anden sammenhæng end på KoldingWiki, kan kun ske efter aftale med Kolding Stadsarkiv.

Citater og uddrag af artikler fra KoldingWiki, kan bringes frit, hvis der sker en tydelig kreditering af KoldingWiki samt oplysninger om, hvilken artikel uddrag eller citat er taget fra.

Billeder

Koldingwiki tillader kun, at du illustrerer en artikel med billeder, som du er sikker på ikke er beskyttet af Ophavsretsloven, eller hvor ophavsrethaveren udtrykkeligt har givet tilladelse til visningen.

Skulle Koldingwiki alligevel uberettiget vise et billede, hvor ophavsretten ikke er afklaret eller repskteret, fjerner vi dette lige så snart, vi bliver gjort opmærksom herpå.

I billedteksten til det enkelte billede anføres det, om det tilhører et af arkiverne i Kolding Kommune. I det tilfælde er det muligt at kontakte pågældende institution for at erhverve en kopi eller få tilladelse til at anvende pågældende foto i en anden sammenhæng.

Ophavsretsloven

Ophavsretsloven indeholder to paragraffer, som beskytter fotografier - man skelner mellem fotografiske værker (§1) og fotografisk billeder (§70). Vær opmærksom på at rettighedshaver til et fotografisk værk er OPHAVSMANDEN, mens rettighedshaver til et fotografisk billede er FREMSTILLEREN, d.v.s. fotografen.

Fotografiske værker

For at et fotografi kan karakteriseres som et “værk”, skal det have en vis originalitet, det skal være resultatet af en selvstændig skabende indsats, så er det beskyttet i 70 år efter fotografens død. Det er en god tommelfingerregel, at alle billeder taget af en professionel fotograf under alle omstændigheder er et "værk". Har en fotograf været ansat på en avis vil rettigheden typisk være gået over til arbejdsgiveren ifølge aftale eller efter sædvane. Derfor skal selve udgiveren af avisen kontaktes, hvis man ønsker at benytte et beskyttet fotografi inden for beskyttelsestiden. "Værker" kan også være fotos, som af en eller anden årsag har fået ikon- eller kultstatus og indgår i offentlighedens hukommelse om en bestemt person eller begivenhed.

Fotografiske billeder

Fotografiske billeder er så de resterende, altså de “tilfældige”, uprægnante optagelser - som oftest private optagelser. Et amatørfotografi vil være beskyttet efter ophavsretslovens § 70. Det betyder, at det er beskyttet indtil 50 år efter det blev fremstillet. Denne tidsfrist kan dog ikke anvendes på ”fotografiske billeder” fremstillet før 1.1.1970 (§ 91) - dvs. at en fotograf ikke kan gøre sine rettigheder gældende over for ”fotografiske billeder” optaget før 1970. I så tilfælde er fotografiet ikke beskyttet og kan frit benyttes, men fotografens navn skal stadig nævnes.