Forskel mellem versioner af "Mælkepoppen"
(Oprettede siden med '300px|thumb|right|Mælkepoppen, ca. 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. [[Fil:Mælkepoppen_B32375.jpg|300px|thumb|right|Mælkepoppen på ...') |
Jkrause (diskussion | bidrag) |
||
| (5 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Mælkepoppen_B32375.jpg|300px|thumb|right|Mælkepoppen på Låsbybanke, 1963. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Mælkepoppen_B32375.jpg|300px|thumb|right|Mælkepoppen på Låsbybanke, 1963. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | Mælkepoppen var navnet på en kæde ungdomsbarer, som mælkeproducenten Karoline i 1963 åbnede rundt omkring i landet for at fremme unges mælkeforbrug og tilskynde til, at de ikke drak alkohol. Her kunne man få diverse mælkeprodukter i forskellige smagsvarianter og høre ungdomsmusik. Udover Kolding | + | Mælkepoppen var navnet på en kæde ungdomsbarer, som mælkeproducenten Karoline i 1963 åbnede rundt omkring i landet for at fremme unges mælkeforbrug og tilskynde til, at de ikke drak alkohol. Her kunne man få diverse mælkeprodukter i forskellige smagsvarianter og høre ungdomsmusik. Udover Kolding fik Ballerup, Frederiksberg, Ålborg, Århus, Vejle og Esbjerg en Mælkepop. |
I Kolding lå Mælkepoppen på hjørnet af Blæsbjerggade 4 og Låsbybanke. Væggene var malet i afdæmpede sorte, røde og grå farver, og bag baren stod personalet, mælkepigerne, iført Karolinekjoler. Mælkepoppen åbnede i marts 1963, og det blev hurtigt ungdommens nye tilholdssted. Her kunne de mødes, snakke og ellers deltage i stedets forskellige aktiviteter. Der var filmklub, pladepræsentation, diskussionsaftener, og sidst men ikke mindst koncertarrangementer. Daglig leder var Lizzie Mathiesen. Lærer Borg Mogensen blev ansat som underholdningsleder. | I Kolding lå Mælkepoppen på hjørnet af Blæsbjerggade 4 og Låsbybanke. Væggene var malet i afdæmpede sorte, røde og grå farver, og bag baren stod personalet, mælkepigerne, iført Karolinekjoler. Mælkepoppen åbnede i marts 1963, og det blev hurtigt ungdommens nye tilholdssted. Her kunne de mødes, snakke og ellers deltage i stedets forskellige aktiviteter. Der var filmklub, pladepræsentation, diskussionsaftener, og sidst men ikke mindst koncertarrangementer. Daglig leder var Lizzie Mathiesen. Lærer Borg Mogensen blev ansat som underholdningsleder. | ||
| − | I 1969 lukkede Mælkepoppen. Helt præcist hvorfor, står hen i det uvisse. På den ene side skyldtes lukningen | + | I 1969 lukkede Mælkepoppen. Helt præcist hvorfor, står hen i det uvisse. På den ene side skyldtes lukningen til dels, at stedet havde fået et blakket ry om hashrygning, bl.a. i forbindelse med retssagen i 1966 mod Peter Belli, der var en populær gæst på Mælkepoppen. Desuden kan det begrænsede vareudbud have været medvirkende til lukningen, idet mælkeprodukter ikke blev købte og drukket i samme tempo som f.eks. øl og sodavand. Siden 1963 havde flere af landets Mælkepopper kæmpet med økonomien, og i Kolding havde man f.eks. efter kun ni måneder et underskud på 88.005 kr. |
| − | |||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| Linje 15: | Linje 14: | ||
*Eddie Troelsgaard: Belli, beat og Mælkepop, 2010. | *Eddie Troelsgaard: Belli, beat og Mælkepop, 2010. | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling: 64.909. | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling: 64.909. | ||
| + | * Jysk Aktuelt - 2. juli 1964. | ||
| + | |||
| + | [[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | ||
Nuværende version fra 25. sep 2020, 13:45
Mælkepoppen var navnet på en kæde ungdomsbarer, som mælkeproducenten Karoline i 1963 åbnede rundt omkring i landet for at fremme unges mælkeforbrug og tilskynde til, at de ikke drak alkohol. Her kunne man få diverse mælkeprodukter i forskellige smagsvarianter og høre ungdomsmusik. Udover Kolding fik Ballerup, Frederiksberg, Ålborg, Århus, Vejle og Esbjerg en Mælkepop.
I Kolding lå Mælkepoppen på hjørnet af Blæsbjerggade 4 og Låsbybanke. Væggene var malet i afdæmpede sorte, røde og grå farver, og bag baren stod personalet, mælkepigerne, iført Karolinekjoler. Mælkepoppen åbnede i marts 1963, og det blev hurtigt ungdommens nye tilholdssted. Her kunne de mødes, snakke og ellers deltage i stedets forskellige aktiviteter. Der var filmklub, pladepræsentation, diskussionsaftener, og sidst men ikke mindst koncertarrangementer. Daglig leder var Lizzie Mathiesen. Lærer Borg Mogensen blev ansat som underholdningsleder.
I 1969 lukkede Mælkepoppen. Helt præcist hvorfor, står hen i det uvisse. På den ene side skyldtes lukningen til dels, at stedet havde fået et blakket ry om hashrygning, bl.a. i forbindelse med retssagen i 1966 mod Peter Belli, der var en populær gæst på Mælkepoppen. Desuden kan det begrænsede vareudbud have været medvirkende til lukningen, idet mælkeprodukter ikke blev købte og drukket i samme tempo som f.eks. øl og sodavand. Siden 1963 havde flere af landets Mælkepopper kæmpet med økonomien, og i Kolding havde man f.eks. efter kun ni måneder et underskud på 88.005 kr.
Litteratur og kilder
- Ib Borg Mogensen: En ballade om Karolines Mælkepop, Koldingbogen 1981.
- Carl Riisgaard: Koldings rytmiske musikhistorie, Koldingbogen 2002.
- Eddie Troelsgaard: Belli, beat og Mælkepop, 2010.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling: 64.909.
- Jysk Aktuelt - 2. juli 1964.
