Forskel mellem versioner af "Th. Thomsen (glarmester)"
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | {{Person | + | {{Person|Th. Thomsen|8. november 1787|15. maj 1863|Kirstine Marie Andersen|Glarmester, byrådsmedlem|Fil: B7146 - sølvbæger til Th. Thomsen.jpg|Sølvbæger fra det kongelige Landhusholdningsselskab til glarmester Thomas Thomsen i Kolding 1842}} |
| − | Thomas Uldrik Thomsen (født 8. november 1787, Kolding - død 15. maj 1863) glarmester, eligeret eller kongevalgt borgerrepræsentant (byrådsmedlem), overgik 1838 i det nye repræsentantskab, genvalgt 2. januar 1840, fratrådte januar 1846. | + | Thomas Uldrik Thomsen (født 8. november 1787, Kolding - død 15. maj 1863) glarmester, eligeret eller kongevalgt borgerrepræsentant (byrådsmedlem), overgik 1838 i det nye repræsentantskab, genvalgt 2. januar 1840, fratrådte januar 1846. Formand for repræsentantskabet fra perioden 1839-1842. |
== Livshistorie == | == Livshistorie == | ||
Faderen var indvandret til Kolding fra Augustenborg og fik her i 1779 borgerskab som glarmester. Faderen var søn af Thomas Stephensen, kusk hos Prins Emil af Augustenborg. | Faderen var indvandret til Kolding fra Augustenborg og fik her i 1779 borgerskab som glarmester. Faderen var søn af Thomas Stephensen, kusk hos Prins Emil af Augustenborg. | ||
| − | I 1781 købte faderen i et lille hus i Østergade, her voksede Thomas Ulrik Thomsen op. Senere i 1803 erhvervede faderen ved en auktion naboejendommen efter toldkasserer og løjtant Brandis. | + | I 1781 købte faderen i et lille hus i [[Østergade]], her voksede Thomas Ulrik Thomsen op. Senere i 1803 erhvervede faderen ved en auktion naboejendommen efter toldkasserer og løjtant Brandis. |
Der var trænge kår i det lille hus i Østergade, mange børn og kun lidt at tjene. Som gammel mand skulle Thomas Ulrik Thomsen have fortalt, at han ved sin konfirmation havde stået på kirkegulvet i noget tøj, der var syet af et gammelt liberi faderen havde haft med fra familien i Augustenborg. Familien kunne ikke forsørgede sig selv alene ved glarmesteriet, derfor havde den lidt avlsbrug ved siden af, en mark "omme bag Søen" i Skinderborglykke og en ved Kornarken ([[Nørremark]]), til den sidste blev børnene ofte sendt ud til, for at se efter køerne eller hjælpe ved markarbejdet. | Der var trænge kår i det lille hus i Østergade, mange børn og kun lidt at tjene. Som gammel mand skulle Thomas Ulrik Thomsen have fortalt, at han ved sin konfirmation havde stået på kirkegulvet i noget tøj, der var syet af et gammelt liberi faderen havde haft med fra familien i Augustenborg. Familien kunne ikke forsørgede sig selv alene ved glarmesteriet, derfor havde den lidt avlsbrug ved siden af, en mark "omme bag Søen" i Skinderborglykke og en ved Kornarken ([[Nørremark]]), til den sidste blev børnene ofte sendt ud til, for at se efter køerne eller hjælpe ved markarbejdet. | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
mulig at sætte disse i Gang.''". | mulig at sætte disse i Gang.''". | ||
| − | Søn af glarmester Christian Thomsen (født ca. 1750) og efterlevende enke Dorthea Kirstine Graf (f. ca. 1767). Gift i 1811 med Kirstine Marie Andersen, født ca. 1785, datter af værtshusholder Jakob Andersen. | + | Det kongelige Landhusholdningsselskab skænkede et sølvbæger til glarmester Th. Thomsen i 1842 for hans arbejde med markerne og landbruget rundt om Kolding. |
| + | |||
| + | Søn af glarmester Christian Thomsen (født ca. 1750) og efterlevende enke Dorthea Kirstine Graf (f. ca. 1767). Gift i 1811 med Kirstine Marie Andersen, født ca. 1785, datter af værtshusholder Jakob Andersen. Th. Thomsen og Kirstine Marie Andersen var blandt andet forældre til glarmester [[C.L. Thomsen]]. | ||
== Henvisninger == | == Henvisninger == | ||
| Linje 23: | Linje 25: | ||
[[Kategori: Politikere|Thomsen, Th.]] | [[Kategori: Politikere|Thomsen, Th.]] | ||
| + | [[Kategori: Håndværkere|Thomsen, Th.]] | ||
Nuværende version fra 22. okt 2018, 14:26
Th. Thomsen
Sølvbæger fra det kongelige Landhusholdningsselskab til glarmester Thomas Thomsen i Kolding 1842
Født: 8. november 1787
Død: 15. maj 1863
Ægtefælle: Kirstine Marie Andersen
Erhverv: Glarmester, byrådsmedlem
Thomas Uldrik Thomsen (født 8. november 1787, Kolding - død 15. maj 1863) glarmester, eligeret eller kongevalgt borgerrepræsentant (byrådsmedlem), overgik 1838 i det nye repræsentantskab, genvalgt 2. januar 1840, fratrådte januar 1846. Formand for repræsentantskabet fra perioden 1839-1842.
Livshistorie
Faderen var indvandret til Kolding fra Augustenborg og fik her i 1779 borgerskab som glarmester. Faderen var søn af Thomas Stephensen, kusk hos Prins Emil af Augustenborg.
I 1781 købte faderen i et lille hus i Østergade, her voksede Thomas Ulrik Thomsen op. Senere i 1803 erhvervede faderen ved en auktion naboejendommen efter toldkasserer og løjtant Brandis.
Der var trænge kår i det lille hus i Østergade, mange børn og kun lidt at tjene. Som gammel mand skulle Thomas Ulrik Thomsen have fortalt, at han ved sin konfirmation havde stået på kirkegulvet i noget tøj, der var syet af et gammelt liberi faderen havde haft med fra familien i Augustenborg. Familien kunne ikke forsørgede sig selv alene ved glarmesteriet, derfor havde den lidt avlsbrug ved siden af, en mark "omme bag Søen" i Skinderborglykke og en ved Kornarken (Nørremark), til den sidste blev børnene ofte sendt ud til, for at se efter køerne eller hjælpe ved markarbejdet.
Efter sin Konfirmation c. 1801 kom Thomas Ulrik Thomsen i glarmesterlære, sandsynligvis hos faderen, og blevet Svend omkring 1806. Året efter meldte han sig ind i det borgerlige Skydeselskab, her skulle man være svend. Th. Thomsen var en ivrig skytte ligesom faderen, og i flere år nævnes de sammen i Selskabets Medlemsliste som "Glaser Thomsen, og Thomsen den yngre".
Da Koldinghus brændte i 1808, var den unge Th. Thomsen ansat ved slottets brandvæsen, han og et Par andre yngre borgere havde "Gemaksprøjten" at passe. Det var en mindre sprøjte til indendørs brug, to mand kunde bære den omkring i salene. Brandfolkene havde et stort messingskilt der skulle bæres i en kæde om halsen, de stod under slotsforvalterens kommando og lønnes af staten.
I politiprotokollens referat af brandforhøret hedder det, at "Glarmester Th. forklarede, at han strax forføjede sig op paa Koldinghus Slot; saasnart han hørte Anskrig om, at der var Ildløs, men da havde Ilden allerede grebet temmelig om sig og (der) blev gjort Forsøg paa Ildsdæmpning med Gemak-Sprøjten, baade Indvendig og udenfra, men uden Virkning, da Ilden havde taget Overhaand imellem Gibsdækket og Loftet. Da Byens Sprøjter kom, var (han) behjælpelig til snarest mulig at sætte disse i Gang.".
Det kongelige Landhusholdningsselskab skænkede et sølvbæger til glarmester Th. Thomsen i 1842 for hans arbejde med markerne og landbruget rundt om Kolding.
Søn af glarmester Christian Thomsen (født ca. 1750) og efterlevende enke Dorthea Kirstine Graf (f. ca. 1767). Gift i 1811 med Kirstine Marie Andersen, født ca. 1785, datter af værtshusholder Jakob Andersen. Th. Thomsen og Kirstine Marie Andersen var blandt andet forældre til glarmester C.L. Thomsen.
Henvisninger
- Vejle amts årbog 1929
