Forskel mellem versioner af "Vamdrup Kino"

Fra KoldingWiki
m
 
(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Biografen i Vamdrup lå først i Vestergade 9. Den første omtale af biografen er fundet i 1933. Den moderniseres i 1938 til 120 siddepladser med magelige klapstole. Den sidste, der drev biograf i Vestergade 9, var Magna Sørensen.
+
Biografen i Vamdrup lå først i [[Vestergade (Vamdrup)|Vestergade]] 9. Den første omtale af biografen er fundet i 1933. Den moderniseres i 1938 til 120 siddepladser med magelige klapstole. Den sidste, der drev biograf i Vestergade 9, var Magna Sørensen.
  
  
Linje 17: Linje 17:
 
*Vamdrup Kino – jubilæumskrift, 2008.
 
*Vamdrup Kino – jubilæumskrift, 2008.
  
[[Kategori: Film, radio og tv]]
+
[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]
 +
[[Kategori: Vamdrup]]

Nuværende version fra 14. okt 2018, 10:18

Biografen i Vamdrup lå først i Vestergade 9. Den første omtale af biografen er fundet i 1933. Den moderniseres i 1938 til 120 siddepladser med magelige klapstole. Den sidste, der drev biograf i Vestergade 9, var Magna Sørensen.


I 1945 flyttede biografen til Kinovej 1. B.M. Nissen købte bygningen og fik i første omgang bevillingen. Inspektør ved Palads Teatret i Fredericia, Thorkild Pedersen, fik efterfølgende bevilling i 1948, men kunne ikke komme overens med Nissen. Th. Pedersen startede sin egen biograf, men opgav efter et års tid. Nissen drev derefter biografen frem til 1965. Jens Mathiesen fra Skrydstrup var direktør 1966-1968, Otto B. Jensen fra Kolding 1968-1979 og Anders Holm Knudsen (som også drev Rødding Bio) 1979-1981. I midten af 1960erne var der 150 pladser i salen. I 1977 blev biografen udvidet med en tilbygning, hvori der blev indrettet større foyer med kiosk og billetsalg. Der blev også indrettet ”venteværelse” med morskabsautomater.


Biografen havde 1977 i alt 126 pladser. I ugens første halvdel var der én forestilling pr. aften, medens der i ugens sidste halvdel (lørdag lukket) var to forestillinger med forskellige film. Anders Holm Knudsen moderniserede med nye maskiner, nye stole og nyt gulvtæppe. Trods stigende besøgstal kunne investeringen ikke forrentes. I marts 1982 blev ejendommen overtaget af Sparekassen Sydjylland, men brændte i maj 1982.


Bygningen blev til nedbrydningspris overtaget af ”Foreningen Vamdrup Kino”, dannet i april 1983. Med stor lokal opbakning blev bygningen gennemrenoveret. I 1991 havde man den glæde, at kunne byde på en Danmarkspremiere på ”Drengene fra Sct. Petri”. Biografen drives fortsat som en almennyttig kulturel forening. Siden 1982 har de aktive medlemmer, Kinogruppen, drevet biografen. Overskud udbetales ikke, men geninvesteres i biografen.


Litteratur og kilder

  • Ole Taudal Poulsen: Sønderjyllands biografer, 1991.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 77.67 (Heri oplysninger fra Bo Hovgaard).
  • Vamdrup Kino – jubilæumskrift, 2008.