Forskel mellem versioner af "Jeppe Lauridsen"
Billy (diskussion | bidrag) |
|||
| (3 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | {{person|Jeppe Lauridsen|1853|1923|ugift|Iværksætter|Fil:Jeppe Lauridsen_B109006.jpg|Jeppe Lauridsen, Hejls. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}} | |
| + | Jeppe Lauridsen (1853-1923) var [[Hejlsminde]]s matador i årene fra ca. 1900 til sin død i 1923. Det er især hans fortjeneste, at Hejlsminde i dag er et kendt og yndet turistmål for besøgende fra ind- og udland. | ||
| − | + | Han blev født i Vejen på gården ”Grønvang” i 1853 som søn af Peder Lauridsen og Magdalene Andersdatter. Faderen var gift to gange og fik i alt 12 børn, som alle fik en god opdragelse og en grundig uddannelse. Familien hørte til de vakte i Vejen sogn og sluttede op om Askov Højskole, da den startede her efter krigen i 1864. Jeppe Lauridsens farbror, Hans Jokum Lauridsen, skaffede bl. a. den jord, hvor højskolen nu ligger. Lauridsen-familien var en familie med fremsynede ideer og energi, og i Vejen skabte Jeppe Lauridsens bror, den senere nationalbankdirektør, et teglværk og virksomhederne Fønix og Alfa, der var med til at skabe stationsbyen Vejen. | |
| − | |||
| − | Han blev født i Vejen på gården ”Grønvang” i 1853 som søn af Peder Lauridsen og Magdalene Andersdatter. Faderen var gift to gange og fik i alt 12 børn, som alle fik en god opdragelse og en grundig uddannelse. Familien hørte til de vakte i Vejen sogn og sluttede op om Askov Højskole, da den startede her efter krigen i 1864. Jeppe Lauridsens farbror, Hans Jokum Lauridsen, skaffede bl. a. den jord, hvor højskolen nu ligger. | ||
| − | |||
| − | Lauridsen-familien var en familie med fremsynede ideer og energi, og i Vejen skabte Jeppe Lauridsens bror, den senere nationalbankdirektør, et teglværk og virksomhederne Fønix og Alfa, der var med til at skabe stationsbyen Vejen. | ||
I 1880 købte Jeppe Lauridsen sammen med broderen det forladte pakhus ved Hejlsminde havn og startede et cikorietørreri i bygningen. Snart blev Jeppe Lauridsen eneejer af tørreriet og begyndte at udvide sine aktiviteter i Hejlsminde. Han havde en købmandshandel i forbindelse med tørreriet. I nærheden startede han et lille kalkværk. Senere købte han et teglværk ved Hejlsminde Strand, som han drev til starten af 1. verdenskrig. I 1904 købte han sammen med slægtningen Jørgen Krag den lille ø Thorø ved Assens, hvorfra han eksporterede grus og singels. | I 1880 købte Jeppe Lauridsen sammen med broderen det forladte pakhus ved Hejlsminde havn og startede et cikorietørreri i bygningen. Snart blev Jeppe Lauridsen eneejer af tørreriet og begyndte at udvide sine aktiviteter i Hejlsminde. Han havde en købmandshandel i forbindelse med tørreriet. I nærheden startede han et lille kalkværk. Senere købte han et teglværk ved Hejlsminde Strand, som han drev til starten af 1. verdenskrig. I 1904 købte han sammen med slægtningen Jørgen Krag den lille ø Thorø ved Assens, hvorfra han eksporterede grus og singels. | ||
| − | I 1911 kom [[Kolding Sydbaner]] til Hejlsminde, og Jeppe Lauridsen så hurtigt mulighederne for at gøre Hejlsminde til et turistområde. I 1912 byggede han Hejlsminde Badehotel, således at gæsterne kunne køre med toget fra Kolding direkte til Badehotellet. Dette drev han til sin død i 1923. Da han syntes, at folk drak for meget i Hejlsminde, købte han også Hejlsminde Kro for at have hånd i hanke med spiritusudskænkningen. Han kom selv fra en afholdsfamilie | + | I 1911 kom [[Kolding Sydbaner]] til Hejlsminde, og Jeppe Lauridsen så hurtigt mulighederne for at gøre Hejlsminde til et turistområde. I 1912 byggede han [[Hejlsminde Badehotel]], således at gæsterne kunne køre med toget fra Kolding direkte til Badehotellet. Dette drev han til sin død i 1923. Da han syntes, at folk drak for meget i Hejlsminde, købte han også [[Hejlsminde Kro]] for at have hånd i hanke med spiritusudskænkningen. Han kom selv fra en afholdsfamilie. |
| − | |||
| − | |||
| − | + | Som ung var han meget stærk, og i 1880 repræsenterede han Hejls på gymnastikfesten i Nyborg, hvor han vandt over repræsentanten for øerne, en bomstærk skorstensfejer fra Odense. Han var ugift hele sit liv og gjorde et stort arbejde for sin families og for sognets unge. Således var han i en menneskealder formand for [[Hejls Ungdomsforening]]. | |
| + | ==Litteratur og kilder== | ||
*Oplysninger meddelt af Gunnar Krag, Lokalhistorisk Arkiv for Hejls-Hejlsminde. | *Oplysninger meddelt af Gunnar Krag, Lokalhistorisk Arkiv for Hejls-Hejlsminde. | ||
| − | [[Kategori: Erhvervsfolk]] | + | [[Kategori: Erhvervsfolk |Lauridsen, Jeppe]] |
| + | [[Kategori: Personer fra Hejls Sogn]] | ||
Nuværende version fra 2. okt 2018, 20:53
Jeppe Lauridsen
Jeppe Lauridsen, Hejls. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Født: 1853
Død: 1923
Ægtefælle: ugift
Erhverv: Iværksætter
Jeppe Lauridsen (1853-1923) var Hejlsmindes matador i årene fra ca. 1900 til sin død i 1923. Det er især hans fortjeneste, at Hejlsminde i dag er et kendt og yndet turistmål for besøgende fra ind- og udland.
Han blev født i Vejen på gården ”Grønvang” i 1853 som søn af Peder Lauridsen og Magdalene Andersdatter. Faderen var gift to gange og fik i alt 12 børn, som alle fik en god opdragelse og en grundig uddannelse. Familien hørte til de vakte i Vejen sogn og sluttede op om Askov Højskole, da den startede her efter krigen i 1864. Jeppe Lauridsens farbror, Hans Jokum Lauridsen, skaffede bl. a. den jord, hvor højskolen nu ligger. Lauridsen-familien var en familie med fremsynede ideer og energi, og i Vejen skabte Jeppe Lauridsens bror, den senere nationalbankdirektør, et teglværk og virksomhederne Fønix og Alfa, der var med til at skabe stationsbyen Vejen.
I 1880 købte Jeppe Lauridsen sammen med broderen det forladte pakhus ved Hejlsminde havn og startede et cikorietørreri i bygningen. Snart blev Jeppe Lauridsen eneejer af tørreriet og begyndte at udvide sine aktiviteter i Hejlsminde. Han havde en købmandshandel i forbindelse med tørreriet. I nærheden startede han et lille kalkværk. Senere købte han et teglværk ved Hejlsminde Strand, som han drev til starten af 1. verdenskrig. I 1904 købte han sammen med slægtningen Jørgen Krag den lille ø Thorø ved Assens, hvorfra han eksporterede grus og singels.
I 1911 kom Kolding Sydbaner til Hejlsminde, og Jeppe Lauridsen så hurtigt mulighederne for at gøre Hejlsminde til et turistområde. I 1912 byggede han Hejlsminde Badehotel, således at gæsterne kunne køre med toget fra Kolding direkte til Badehotellet. Dette drev han til sin død i 1923. Da han syntes, at folk drak for meget i Hejlsminde, købte han også Hejlsminde Kro for at have hånd i hanke med spiritusudskænkningen. Han kom selv fra en afholdsfamilie.
Som ung var han meget stærk, og i 1880 repræsenterede han Hejls på gymnastikfesten i Nyborg, hvor han vandt over repræsentanten for øerne, en bomstærk skorstensfejer fra Odense. Han var ugift hele sit liv og gjorde et stort arbejde for sin families og for sognets unge. Således var han i en menneskealder formand for Hejls Ungdomsforening.
Litteratur og kilder
- Oplysninger meddelt af Gunnar Krag, Lokalhistorisk Arkiv for Hejls-Hejlsminde.
