Forskel mellem versioner af "Dybvadbro Station"
Billy (diskussion | bidrag) |
|||
| (4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Fil:Dybvadbro Station1.jpg|300px|thumb|right|Dybvadbro Station, 1947. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
[[Fil:Dybvadbro Station_B81201.jpg|400px|thumb|right|Dybvadbro Station, 1958. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Dybvadbro Station_B81201.jpg|400px|thumb|right|Dybvadbro Station, 1958. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | Hvor [[Troldhedestien]] skærer [[Koldingvej]], ligger den tidligere Dybvadbro Station. Bygningen blev tegnet af arkitekt [[Robert V. Schmidt]] til [[Troldhedebanen]] og opført i 1916 af murermester [[Anton Jeppesen]], Taulov, for en samlet pris af ca.14.000 kr. | + | Hvor [[Troldhedestien]] skærer [[Koldingvej]], ligger den tidligere Dybvadbro Station. Bygningen blev tegnet af arkitekt [[Robert Valdemar Schmidt|Robert V. Schmidt]] til [[Troldhedebanen]] og opført i 1916 af murermester [[Anton Jeppesen]], Taulov, for en samlet pris af ca.14.000 kr. |
| − | |||
| − | Hovedbygninger og udhus/toiletbygninger var af røde mursten og med tegltag. Der var hvide vinduer med palæruder, men yderdørene var mørke i en blålig farve. Over dørene var der en række mindre ruder, som gav lys i det tilstødende lokale. Bygningerne var meget enkle, kun pyntet med en hvidmalet frise med tandsnit under tagrenden og på hovedbygningernes gavle langs tagkanterne samt med en kort vandret stump i hver side som fortsættelse af facadernes frise. Udhusene havde valmtag og hovedhusene halvvalm, begge med en høj rejsning, topvinkel ca 70 grader. | + | Stationen blev taget i brug den 25. august 1917, da det første tog på Troldhedebanen kørte i ordinær drift. Stationen var synlig fra Bramdrupdam, hvor man kunne ane toppen af den 20meter høje mast ved semaforen. Masten blev fjernet i 1961, men fundamentet kan stadig ses på stationen. |
| + | |||
| + | |||
| + | Hovedbygninger og udhus/toiletbygninger var af røde mursten og med tegltag. Der var hvide vinduer med palæruder, men yderdørene var mørke i en blålig farve. Over dørene var der en række mindre ruder, som gav lys i det tilstødende lokale. Bygningerne var meget enkle, kun pyntet med en hvidmalet frise med tandsnit under tagrenden og på hovedbygningernes gavle langs tagkanterne samt med en kort vandret stump i hver side som fortsættelse af facadernes frise. Udhusene havde valmtag og hovedhusene halvvalm, begge med en høj rejsning, topvinkel ca. 70 grader. | ||
| + | |||
Bygningen var oprindelig udstyret med vindfløj, anbragt midt på tagryggen. I den gennembrudte fane var udskåret bogstaverne TKVJ. Dybvadbros vindfløj opbevares i dag i lokomotivklubben KLK i Lunderskov. | Bygningen var oprindelig udstyret med vindfløj, anbragt midt på tagryggen. I den gennembrudte fane var udskåret bogstaverne TKVJ. Dybvadbros vindfløj opbevares i dag i lokomotivklubben KLK i Lunderskov. | ||
| − | |||
| − | Den daglige drift blev i Dybvadbro varetaget af ekspeditrice [[Maren Thomsen]]. Hendes mand [[C.P. Thomsen]], som havde været med til at anlægge banen, fungerede som baneformand | + | Til stationen hører et varehus, som er opbygget på en solid betonsokkel med udført læsserampe mod vejsiden og tilsvarende læsserampe mod banesiden. I begge sider er der store skydeporte, som lettede af- og pålæsning af store varepartier. Varehuset har baldakin mod vejsiden, så vare-ind/udbringning kunne foregå i tørvejr. |
| + | |||
| + | |||
| + | Den daglige drift blev i Dybvadbro varetaget af ekspeditrice [[Maren Thomsen]]. Hendes mand [[C.P. Thomsen]], som havde været med til at anlægge banen, fungerede som baneformand. Først i 1951 forlod parret jobbet og overlod det til [[Erna Rasmussen]]. Den sidste ekspeditrice [[Hanne Dam Petersen]] forlod stationen 1. februar 1968, hvorefter stationen kun fungerede som trinbræt frem til banens lukning 31/3 1968. | ||
| + | |||
Stationen blev købt af Vejle Amt og har nu status af naturcenter under Haderslev Skovdistrikt. Varehuset er istandsat og fungerer i dag som udstilling, hvor der er fri adgang til at studere Troldhedebanen og områdets historie på ophængte plancher. (Kolding Stadsarkiv) | Stationen blev købt af Vejle Amt og har nu status af naturcenter under Haderslev Skovdistrikt. Varehuset er istandsat og fungerer i dag som udstilling, hvor der er fri adgang til at studere Troldhedebanen og områdets historie på ophængte plancher. (Kolding Stadsarkiv) | ||
| Linje 17: | Linje 24: | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | |||
| − | |||
*Helge Kjerside, Finn & Steen Christensen: Troldhedebanen, 2002. | *Helge Kjerside, Finn & Steen Christensen: Troldhedebanen, 2002. | ||
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]] | ||
| + | [[Kategori: Harte Sogn]] | ||
Nuværende version fra 7. sep 2018, 19:14
Hvor Troldhedestien skærer Koldingvej, ligger den tidligere Dybvadbro Station. Bygningen blev tegnet af arkitekt Robert V. Schmidt til Troldhedebanen og opført i 1916 af murermester Anton Jeppesen, Taulov, for en samlet pris af ca.14.000 kr.
Stationen blev taget i brug den 25. august 1917, da det første tog på Troldhedebanen kørte i ordinær drift. Stationen var synlig fra Bramdrupdam, hvor man kunne ane toppen af den 20meter høje mast ved semaforen. Masten blev fjernet i 1961, men fundamentet kan stadig ses på stationen.
Hovedbygninger og udhus/toiletbygninger var af røde mursten og med tegltag. Der var hvide vinduer med palæruder, men yderdørene var mørke i en blålig farve. Over dørene var der en række mindre ruder, som gav lys i det tilstødende lokale. Bygningerne var meget enkle, kun pyntet med en hvidmalet frise med tandsnit under tagrenden og på hovedbygningernes gavle langs tagkanterne samt med en kort vandret stump i hver side som fortsættelse af facadernes frise. Udhusene havde valmtag og hovedhusene halvvalm, begge med en høj rejsning, topvinkel ca. 70 grader.
Bygningen var oprindelig udstyret med vindfløj, anbragt midt på tagryggen. I den gennembrudte fane var udskåret bogstaverne TKVJ. Dybvadbros vindfløj opbevares i dag i lokomotivklubben KLK i Lunderskov.
Til stationen hører et varehus, som er opbygget på en solid betonsokkel med udført læsserampe mod vejsiden og tilsvarende læsserampe mod banesiden. I begge sider er der store skydeporte, som lettede af- og pålæsning af store varepartier. Varehuset har baldakin mod vejsiden, så vare-ind/udbringning kunne foregå i tørvejr.
Den daglige drift blev i Dybvadbro varetaget af ekspeditrice Maren Thomsen. Hendes mand C.P. Thomsen, som havde været med til at anlægge banen, fungerede som baneformand. Først i 1951 forlod parret jobbet og overlod det til Erna Rasmussen. Den sidste ekspeditrice Hanne Dam Petersen forlod stationen 1. februar 1968, hvorefter stationen kun fungerede som trinbræt frem til banens lukning 31/3 1968.
Stationen blev købt af Vejle Amt og har nu status af naturcenter under Haderslev Skovdistrikt. Varehuset er istandsat og fungerer i dag som udstilling, hvor der er fri adgang til at studere Troldhedebanen og områdets historie på ophængte plancher. (Kolding Stadsarkiv)
Litteratur og kilder
- Helge Kjerside, Finn & Steen Christensen: Troldhedebanen, 2002.
