Forskel mellem versioner af "Peter Rindal"
(Oprettede siden med 'Peter Rindal (1923-2009) stammede fra Ollerup ved Slagelse. Peter Rindal flyttede hjemmefra som 14 årig og gik i handelslære. Efter sin værnepligt boede han kortvarigt i ...') |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
(3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | {{Person|Peter Rindal|1923|2009|-|Kioskejer, frugthandler og lagerforvalter|Fil:Peter Rindal_B81982.jpg|Den 24. februar1964 afleverer lagerforvalter Peter Rindal flere hundrede protester fra Kolding Hørfabrik mod den nye lov om statens kunstfond til Folketinget. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}} | ||
+ | [[Fil:Peter Rindal_B34454.jpg|300px|thumb|right|Peter Bonnéns fire kuber er et eksempel på kunst, der ikke behagede Peter Rindal. Kolding Stadsarkiv, Fototgraf N. N.]] | ||
+ | |||
Peter Rindal (1923-2009) stammede fra Ollerup ved Slagelse. Peter Rindal flyttede hjemmefra som 14 årig og gik i handelslære. Efter sin værnepligt boede han kortvarigt i Århus, hvorefter han flyttede til Kolding i 1950, hvor han ernærede sig først som kioskejer på [[Sneppevej]] og siden som grønthandler på [[Kikkenborgvej]]. Han opgav at være selvstændig pga. supermarkedernes indtog i Kolding, og derefter blev han lagerforvalter på [[Kolding Hørfabrik]]. | Peter Rindal (1923-2009) stammede fra Ollerup ved Slagelse. Peter Rindal flyttede hjemmefra som 14 årig og gik i handelslære. Efter sin værnepligt boede han kortvarigt i Århus, hvorefter han flyttede til Kolding i 1950, hvor han ernærede sig først som kioskejer på [[Sneppevej]] og siden som grønthandler på [[Kikkenborgvej]]. Han opgav at være selvstændig pga. supermarkedernes indtog i Kolding, og derefter blev han lagerforvalter på [[Kolding Hørfabrik]]. | ||
Linje 11: | Linje 14: | ||
− | Rindals aversion mod statsstøtte var dog ikke helt konsekvent. Han var en tilhænger af støtte til historieformidling og folkeoplysning. Tilbage står Rindals eftermæle som en revser af støtte til abstrakt kunst, men en glæde | + | Rindals aversion mod statsstøtte var dog ikke helt konsekvent. Han var en tilhænger af støtte til historieformidling og folkeoplysning. Tilbage står Rindals eftermæle som en revser af støtte til abstrakt kunst, men en glæde ved nationalhistoriske bygninger. |
− | Fra 1981 til 1997 var han medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab som repræsentant for Fremskridtspartiet(Z). Senere blev han æresmedlem af partiet | + | Fra 1981 til 1997 var han medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab som repræsentant for Fremskridtspartiet(Z). Senere blev han æresmedlem af partiet. |
Linje 20: | Linje 23: | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 70.6 Rindalisme og 99.4 Rindal, Peter. | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 70.6 Rindalisme og 99.4 Rindal, Peter. | ||
− | [[Kategori: Erhvervsfolk]] | + | [[Kategori: Erhvervsfolk |Rindal, Peter]] |
Nuværende version fra 9. aug 2018, 23:06
Peter Rindal
Den 24. februar1964 afleverer lagerforvalter Peter Rindal flere hundrede protester fra Kolding Hørfabrik mod den nye lov om statens kunstfond til Folketinget. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Født: 1923
Død: 2009
Ægtefælle: -
Erhverv: Kioskejer, frugthandler og lagerforvalter
Peter Rindal (1923-2009) stammede fra Ollerup ved Slagelse. Peter Rindal flyttede hjemmefra som 14 årig og gik i handelslære. Efter sin værnepligt boede han kortvarigt i Århus, hvorefter han flyttede til Kolding i 1950, hvor han ernærede sig først som kioskejer på Sneppevej og siden som grønthandler på Kikkenborgvej. Han opgav at være selvstændig pga. supermarkedernes indtog i Kolding, og derefter blev han lagerforvalter på Kolding Hørfabrik.
Peter Rindal blev berømt i hele Danmark, da han 2. marts 1965 afleverede flere hundrede underskrifter i protest mod loven om Statens Kunstfond og de første uddelinger af penge til kunstnere, heriblandt billedhuggeren Peter Bonnén, hvis kasser og æsker i særlig grad ophidsede Peter Rindal. Underskrifterne var indsamlet på Kolding Hørfabrik, og lignende protester opstod rundt om i landet, hvilket gennem medieomtalen gjorde protesten til en hel folkebevægelse.
Ekstra Bladet beskrev stemningen med ordet ”rindalisme” afledt af Peter Rindals efternavn. Rindalismen brugtes typisk i betydningen: modstand mod moderne kunst. En betegnelse som ophavsmanden ikke mente var dækkende for hans protest. Han protesterede imod statsstøtte til kunst, og for at pengene skulle blive i borgernes egen lomme. Han understregede senere, at han ikke mente, det var statens opgave at definere god eller dårlig kunst. Kunst er et håndværk som alle andre og skal virke på samme vilkår.
Peter Rindal blev overvældet af den pludseligt opståede og vedvarende interesse for hans person. I 1966 søgte han ly i et job i Nuuk på Grønland, hvor han i fred kunne samle sine tanker. Han vendte tilbage til Danmark i 1970 for at arbejde som lagerforvalter i Aalborg.
Rindals aversion mod statsstøtte var dog ikke helt konsekvent. Han var en tilhænger af støtte til historieformidling og folkeoplysning. Tilbage står Rindals eftermæle som en revser af støtte til abstrakt kunst, men en glæde ved nationalhistoriske bygninger.
Fra 1981 til 1997 var han medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab som repræsentant for Fremskridtspartiet(Z). Senere blev han æresmedlem af partiet.
Litteratur og kilder
- Danmarks Nationalleksikon: Den Store Danske Encyklopædi. København, 1994-2006.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 70.6 Rindalisme og 99.4 Rindal, Peter.