Forskel mellem versioner af "Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund (HK)"
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
I løbet af 1890'erne oprettede man landet over HK-foreninger, og Axel Gundel fra København rejste rundt i provinsen og opfordrede til samling. Dette grundige forarbejde om man vil resulterede i, at Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger kaldet CO blev stiftet den 23. september 1900 på et delegeretmøde i Århus. Under mødet var der forskellige opfattelser af mål og midler, og det siges at jyderne og københavnerne gensidigt beskyldte hinanden for at være henholdsvis for skarpe og for vattede. Til trods for beskyldningerne lykkedes det til sidst at blive enige om et program, hvor de vigtigste punkter var bedre og mere bestemte lønninger, kortere arbejdstid og herunder afskaffelse af helligdagsarbejde, lige løn for mænd og kvinder, som udfører lige arbejde og sidst men ikke mindst afskaffelse af kost- og logisystemet. | I løbet af 1890'erne oprettede man landet over HK-foreninger, og Axel Gundel fra København rejste rundt i provinsen og opfordrede til samling. Dette grundige forarbejde om man vil resulterede i, at Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger kaldet CO blev stiftet den 23. september 1900 på et delegeretmøde i Århus. Under mødet var der forskellige opfattelser af mål og midler, og det siges at jyderne og københavnerne gensidigt beskyldte hinanden for at være henholdsvis for skarpe og for vattede. Til trods for beskyldningerne lykkedes det til sidst at blive enige om et program, hvor de vigtigste punkter var bedre og mere bestemte lønninger, kortere arbejdstid og herunder afskaffelse af helligdagsarbejde, lige løn for mænd og kvinder, som udfører lige arbejde og sidst men ikke mindst afskaffelse af kost- og logisystemet. | ||
− | I Kolding blev man dog først en del af HK i 1906, da man afholdt møde på Hotel Kronborg Jernbanegade 54 den 14. januar om opstart af en HK-afdeling i Kolding. Den daværende hovedkasserer Chr. Ingvoldsen, Esbjerg, gennemgik CO's programpunkter, og dette resulterede i 25-30 nye medlemmer med det samme. | + | I Kolding blev man dog først en del af HK i [[1906]], da man afholdt møde på Hotel Kronborg Jernbanegade 54 den 14. januar om opstart af en HK-afdeling i Kolding. Den daværende hovedkasserer Chr. Ingvoldsen, Esbjerg, gennemgik CO's programpunkter, og dette resulterede i 25-30 nye medlemmer med det samme. |
I 1918-1920 var der en god fremgang i medlemstallene, og derfor besluttede man sig for at gå over til fast administration i 1920. Man ansatte også en kontordame, lejede lokale til 600 kroner årligt såvel som, at der blev købt nyt inventar for 700 kroner. Aksel L. Lorensen, som havde været kasserer siden 1914, afløste N. C. Nielsen som formand og skulle have en løn på 5.000 kroner årligt. Denne post var dog ikke noget for Lorensen, som allerede gav op efter et par år, for at blive politibetjent. Lorensen blev så afløst i 1923 af Chr. P. Larsen, som sad fra 1923-1927. I 1928 fik HK Kolding afdeling en ny formand, og denne formand er den, der har haft størst indflydelse på afdelingen. N. P. Andersen kom ind i bestyrelsen i 1922 og var fra 1923-1948 ligeledes kasserer, mens han besad formandsposten fra 1928-1960. Hans arbejde for afdelingen var meget beundringsværdig i de år, hvor fast administration ikke var muligt, fordi afdelingen ikke var stor nok. Dette gjorde han ved at have en del mindre jobs ved siden af formandsposten. | I 1918-1920 var der en god fremgang i medlemstallene, og derfor besluttede man sig for at gå over til fast administration i 1920. Man ansatte også en kontordame, lejede lokale til 600 kroner årligt såvel som, at der blev købt nyt inventar for 700 kroner. Aksel L. Lorensen, som havde været kasserer siden 1914, afløste N. C. Nielsen som formand og skulle have en løn på 5.000 kroner årligt. Denne post var dog ikke noget for Lorensen, som allerede gav op efter et par år, for at blive politibetjent. Lorensen blev så afløst i 1923 af Chr. P. Larsen, som sad fra 1923-1927. I 1928 fik HK Kolding afdeling en ny formand, og denne formand er den, der har haft størst indflydelse på afdelingen. N. P. Andersen kom ind i bestyrelsen i 1922 og var fra 1923-1948 ligeledes kasserer, mens han besad formandsposten fra 1928-1960. Hans arbejde for afdelingen var meget beundringsværdig i de år, hvor fast administration ikke var muligt, fordi afdelingen ikke var stor nok. Dette gjorde han ved at have en del mindre jobs ved siden af formandsposten. |
Nuværende version fra 29. maj 2018, 01:41
I løbet af 1890'erne oprettede man landet over HK-foreninger, og Axel Gundel fra København rejste rundt i provinsen og opfordrede til samling. Dette grundige forarbejde om man vil resulterede i, at Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger kaldet CO blev stiftet den 23. september 1900 på et delegeretmøde i Århus. Under mødet var der forskellige opfattelser af mål og midler, og det siges at jyderne og københavnerne gensidigt beskyldte hinanden for at være henholdsvis for skarpe og for vattede. Til trods for beskyldningerne lykkedes det til sidst at blive enige om et program, hvor de vigtigste punkter var bedre og mere bestemte lønninger, kortere arbejdstid og herunder afskaffelse af helligdagsarbejde, lige løn for mænd og kvinder, som udfører lige arbejde og sidst men ikke mindst afskaffelse af kost- og logisystemet.
I Kolding blev man dog først en del af HK i 1906, da man afholdt møde på Hotel Kronborg Jernbanegade 54 den 14. januar om opstart af en HK-afdeling i Kolding. Den daværende hovedkasserer Chr. Ingvoldsen, Esbjerg, gennemgik CO's programpunkter, og dette resulterede i 25-30 nye medlemmer med det samme.
I 1918-1920 var der en god fremgang i medlemstallene, og derfor besluttede man sig for at gå over til fast administration i 1920. Man ansatte også en kontordame, lejede lokale til 600 kroner årligt såvel som, at der blev købt nyt inventar for 700 kroner. Aksel L. Lorensen, som havde været kasserer siden 1914, afløste N. C. Nielsen som formand og skulle have en løn på 5.000 kroner årligt. Denne post var dog ikke noget for Lorensen, som allerede gav op efter et par år, for at blive politibetjent. Lorensen blev så afløst i 1923 af Chr. P. Larsen, som sad fra 1923-1927. I 1928 fik HK Kolding afdeling en ny formand, og denne formand er den, der har haft størst indflydelse på afdelingen. N. P. Andersen kom ind i bestyrelsen i 1922 og var fra 1923-1948 ligeledes kasserer, mens han besad formandsposten fra 1928-1960. Hans arbejde for afdelingen var meget beundringsværdig i de år, hvor fast administration ikke var muligt, fordi afdelingen ikke var stor nok. Dette gjorde han ved at have en del mindre jobs ved siden af formandsposten.
HK har i løbet af de de senere år (1960'erne og 1970'erne) haft en stor tilgang af medlemmer, og dette skyldtes flere årsager, heriblandt at det var blevet en almindelig tendens, at der var flere funktionærer i forhold til øvrige arbejdere samt Kolding kommunes stadige vækst. Ydermere var det blevet normalt, at flere og flere kvinder var kommet ud på arbejdsmarkedet, hvortil der er sket et mentalitetsskred i forhold til det at være med i en faglig organisation. Med andre ord ville kvinderne gerne have en hånd med i udviklingen af deres løn og arbejdsbetingelser.
Foruden at have været meget faglig aktiv, var HK også aktiv på andre fronter, eksempelvis nedsatte de et udvalg, som skulle stå for blandt andet sammenkomster, foredrag og udflugter. Hertil brugte man lokale kendte som P. Eliassen, sagfører Arendt Petersen, forfatter Jens Skytte og kæmner Zoffmann. Derudover brugte de også udefrakommende kræfter så som de store forfattere Johan Skjoldborg og Jeppe Aakjær, fordi de begge var meget socialt engagerede, og man havde tillige bidt mærke i deres jyske tonefald, og man hyldede dem for både foredrag og oplæsning af egne værker. Yderligere var der hurtigtegning med musikledsagelse og op gennem nyere tid har store skuespillere, som for eksempel Bodil Udsen, også været tilknyttet, og man har arrangeret og holdt store juletræsfester, som har været velbesøgte, såvel som andespil, Sans Souci-forestillinger og stiftelsesfester med jævne mellemrum. Da HK i 1976 havde 70 års jubilæum, fejrede man det med en stor middag og fremragende underholdning af Sans Souci's orkester samt violinvirtuosen Wandy Tworek. Tilmeldingen til arrangementet var så voldsomt stort, at HK så sig nødsaget til at bruge fire aftener på industriforeningen (to med både teatersal og havesal og to med kun teatersal).
I den kronologisk oversigt over de faglige organisationers medlemstal i Kolding kan det aflæses, at Handels- og Kontorfunktionærerne (HK) ved deres begyndelse havde godt 25 medlemmer. I 1919 var dette tal oppe på 293, i 1946 var der 861 medlemmer, og i 1956 var det helt oppe på 1.464 medlemmer i HK. Dette skyldtes til dels, at HK's rammer er vide og er en sammenslutning af ikke kun handels- og kontorudlærte, men lige så meget dem, som er tillærte.
Litteratur og kilder
Charles W. Jensen. Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979
Kolding Kommune Stadsarkivet arkivalier A1624 Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund