Forskel mellem versioner af "Carl Ploug"
Henba (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | {{Person|Carl Ploug|1813|1894|-|Forfatter, journalist og politiker|Fil:Carl Ploug_B5308.jpg|Carl Ploug. Kolding Stadsarkiv}} | |
Forfatteren, journalisten og politikeren Parmo Carl Ploug (1813-1894) blev født i Kolding 29. oktober 1813 som søn af latinskolelærer Christian Frederik Ploug. Han blev student i Kolding i 1829 og begyndte at studere teologi i København, derefter filologi og efterfølgende historie og litteratur uden dog nogensinde at tage embedseksamen. Han flyttede ind på Regensen i København og blev opslugt af studenterlivet og det liberale røre. | Forfatteren, journalisten og politikeren Parmo Carl Ploug (1813-1894) blev født i Kolding 29. oktober 1813 som søn af latinskolelærer Christian Frederik Ploug. Han blev student i Kolding i 1829 og begyndte at studere teologi i København, derefter filologi og efterfølgende historie og litteratur uden dog nogensinde at tage embedseksamen. Han flyttede ind på Regensen i København og blev opslugt af studenterlivet og det liberale røre. | ||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
I hans komedier var der kritik af enevælden og autoriteterne. Han blev knyttet til bladet ”Fædrelandet” og var dets redaktør 1841-1881. Hans indsats i de unge år var præget af engagement mod enevælden og for liberalismen, skandinavismen og danskheden i Slesvig. I 1848 valgtes han uden modkandidater til den grundlovgivende rigsdag i sin hjemby Kolding. I kampen for Latinskolens bevarelse i Kolding 1854-55 støttede Carl Ploug regeringens forslag om skolens nedlæggelse, hvilket ifølge P. Eliassen gjorde ham ligefrem forhadt i sin hjemby. Han sad i Folketinget 1854-58 valgt i Svendborgkredsen og i Landstinget 1858-90. Politisk kom han til at repræsentere de konservative kræfter i landet og vendte sig mod parlamentarismen og de moderne ideer, der brød frem efter 1870. Han døde 27. oktober 1894 og er begravet på Vestre Kirkegård i København. | I hans komedier var der kritik af enevælden og autoriteterne. Han blev knyttet til bladet ”Fædrelandet” og var dets redaktør 1841-1881. Hans indsats i de unge år var præget af engagement mod enevælden og for liberalismen, skandinavismen og danskheden i Slesvig. I 1848 valgtes han uden modkandidater til den grundlovgivende rigsdag i sin hjemby Kolding. I kampen for Latinskolens bevarelse i Kolding 1854-55 støttede Carl Ploug regeringens forslag om skolens nedlæggelse, hvilket ifølge P. Eliassen gjorde ham ligefrem forhadt i sin hjemby. Han sad i Folketinget 1854-58 valgt i Svendborgkredsen og i Landstinget 1858-90. Politisk kom han til at repræsentere de konservative kræfter i landet og vendte sig mod parlamentarismen og de moderne ideer, der brød frem efter 1870. Han døde 27. oktober 1894 og er begravet på Vestre Kirkegård i København. | ||
| − | I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af Kolding Avis, lærer Geill. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på Koldinghus, hvilket var forkert, så han lavede digtet om. | + | I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af Kolding Avis, lærer [[Hans Christian Geill|Geill]]. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på Koldinghus, hvilket var forkert, så han lavede digtet om. |
| − | I Kolding er der en mindeplade på | + | I Kolding er der en mindeplade på Sct. Jørgensgade på stedet for hans fødsel og en mindesten på vejen op til Koldinghus. Carl Plougs Vej optræder første gang i vejviseren i 1914 kort efter Bellevuekvarterets indlemmelse i købstadskommunen. (Kolding Stadsarkiv) |
Nuværende version fra 23. maj 2018, 14:23
Carl Ploug
Carl Ploug. Kolding Stadsarkiv
Født: 1813
Død: 1894
Ægtefælle: -
Erhverv: Forfatter, journalist og politiker
Forfatteren, journalisten og politikeren Parmo Carl Ploug (1813-1894) blev født i Kolding 29. oktober 1813 som søn af latinskolelærer Christian Frederik Ploug. Han blev student i Kolding i 1829 og begyndte at studere teologi i København, derefter filologi og efterfølgende historie og litteratur uden dog nogensinde at tage embedseksamen. Han flyttede ind på Regensen i København og blev opslugt af studenterlivet og det liberale røre.
I hans komedier var der kritik af enevælden og autoriteterne. Han blev knyttet til bladet ”Fædrelandet” og var dets redaktør 1841-1881. Hans indsats i de unge år var præget af engagement mod enevælden og for liberalismen, skandinavismen og danskheden i Slesvig. I 1848 valgtes han uden modkandidater til den grundlovgivende rigsdag i sin hjemby Kolding. I kampen for Latinskolens bevarelse i Kolding 1854-55 støttede Carl Ploug regeringens forslag om skolens nedlæggelse, hvilket ifølge P. Eliassen gjorde ham ligefrem forhadt i sin hjemby. Han sad i Folketinget 1854-58 valgt i Svendborgkredsen og i Landstinget 1858-90. Politisk kom han til at repræsentere de konservative kræfter i landet og vendte sig mod parlamentarismen og de moderne ideer, der brød frem efter 1870. Han døde 27. oktober 1894 og er begravet på Vestre Kirkegård i København.
I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af Kolding Avis, lærer Geill. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på Koldinghus, hvilket var forkert, så han lavede digtet om.
I Kolding er der en mindeplade på Sct. Jørgensgade på stedet for hans fødsel og en mindesten på vejen op til Koldinghus. Carl Plougs Vej optræder første gang i vejviseren i 1914 kort efter Bellevuekvarterets indlemmelse i købstadskommunen. (Kolding Stadsarkiv)
Litteratur og kilder
- Dansk Biografisk Leksikon (3.udg.); Torben Geill: Om Carl Ploug (1987).
- Aksel Nellemann og Knud Moseholm: Kolding studenter indtil 1856, 1988.
- Hother Ploug: Carl Ploug. Første del 1813-1848,1905.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.
